Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Certifikat bruges som Betegnelse for et Bevis, en Attest, et Vidnesbyrd - Certioration, det at certiorere *c: gøre en nærmere kendt med noget, som han ikke antages at have tilstrækkelig Kendskab til - Certon, Pierre, fr. Komponist fra 16. Aarh. - Certosa, Karteuserkloster. - Certosa, se Chartreuse. - Certosa-Mosaik ell. Certosina-M. bestaar af smaa farvede ell. hvide Benstykker, der indlægges i Træ - Cerulein, se Cørulein. - Cerumen, d. s. s. Ørevoks. - Cerussa (lat.), Blyhvidt. - Cerussit, se Aragonit. - Cerutter, se Cigarer. - Cervantes Saavedra, Miguel de, Spaniens ypperste Digter, (1547-1616)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betegne mange forsk. specielle Arter af
Beviser ell. Attester. I Aktieforhold f. Eks. bruges
det i samme Bet. som Interimsbevis ell., hvor
et ældre Aktieselskab vil udstede ny Aktier, om
det Bevis, som Indehaveren af ældre Aktier
faar som Legitimation for sin Fortrinsret til et
vist Beløb af de ny. I Reglen knyttes dog
Ordet i disse dets mere specialiserede
Anvendelser sammen med andre Ord, der nærmere
angiver Bet. Saaledes tales i Toldvæsenet om
Oprindelses-C. (Ursprungs C., C.
d’origine) ɔ: Attester om, hvor visse Varer er
frembragte ell. kommer fra, og om
Deklarations-C. ɔ: Attester fra udenlandske
Myndigheder ell. fra Konsulater om Markedsprisen for
Varer, af hvilke der skal beregnes Værditold.
— Paa Statsgældsomraadet tales om Rente-C.
(fr. rentes) i Bet. af Statsobligationer,
uopsigelige fra Kreditors Side ell. ogsaa (C.
d’inscription) i Bet. af Indskrivningsbeviser. Den russ.
Rigsbank udsteder mod Depot af Guldmønt
Guld-C., der igen er betalbare i Guld; og paa
lgn. Maade udsteder de forenede Stater i
Nordamerika, mod Depot af møntet ell. umøntet Guld
ell. af Sølvdollars, henh. Guld- og Sølv-C.,
der er et stærkt benyttet Omsætningsmiddel. —
Paa Sørettens Omraade tales om Skibs-C.
(den nordiske Sølov og den danske
Skibs-Registreringslov kalder saadanne:
Nationalitets- og Registrerings-C.) i Bet. af et
af Skibsregistreringsmyndighederne udstedt
Bevis for et Skibs Optagelse i vedk. Lands
Skibsregister. I Sverige tales om Last-C. i Bet. af
Ladningsmanifest; i Frankrig om C. de visite
som Betegnelse for en af fr. Myndighed
udstedt Attest for, at et Skib er undersøgt og
befundet sødygtigt, o. s. fr. i en Uendelighed.
E. T.
Certioration, det at certiorere ɔ: gøre
en nærmere kendt med noget, som han ikke
antages at have tilstrækkelig Kendskab til;
bruges i Retsforhold om den Belæring og
Oplysning, som en Embedsmand undertiden i
Embeds Medfør skal give Folk om Bet. af en ell.
anden retlig Akt (Edsaflæggelse,
Kontraktoprettelse, Renunciation ell. andet), som de staar
i Begreb med at foretage under hans
Medvirken.
E. T.
Certon [sær↱tǡ], Pierre, fr. Komponist fra
16. Aarh., Musikmester ved Saint-Chapelle i
Paris, omtalt af Rabelais som en af Mestrene
fra sin Tid. Hans Kirkemusik, udkommet dels
selvstændig, dels i forsk. Samlinger, viser ham
som Adept af den fr.-nederlandske Skole. Højest
naar han i sine verdslige Chansons, med deres
typisk galliske Egenskaber.
A. H.
Certosa [t∫er↱toza], Karteuserkloster.
Berømtest er C. di Pavia mellem Milano og
Pavia. Det blev grundet af Giovanni Galeozzo
Visconti 1396 og indviet 1497; men Opførelsen
varede endnu til 1542, og endog i senere Tider
er Tilbygninger tilføjede. 1782 ophævede Kejser
Josef II Klostret, 1843 blev det atter overdraget
til Munkeordenen, men 1881 er dette Forhold
igen ændret, og Bygningen er blevet
Nationalejendom. Kirken er femskibet, og baade Koret
og de lange Korsarme er hver smykkede med
3 halvrunde Apsider. Under den lange
Opførelsestid blev Bygningen et Samlingssted for
talrige norditalienske Kunstnere, og det er ofte
vanskeligt at udpege den ledende Kraft mellem
de mange Navne. De første Tegninger skyldes
vistnok Jacopo di Campione, ved hvis Side stod
Bernardo da Venezia og Christoforo da
Beltramo, og i den første Byggeperiode rejstes
delvis selve Kirken som en norditaliensk
Murstens-Bygning, hvori romanske Reminiscenser
mødes med Gotik og senere med Renaissance.
Opbygningen tilhører for en stor Del Tiden ved
1460, da Giuniforte Solari forestod
Byggearbejderne, og da man rejste Korsskæringens
Kuppelspir og Klostergaardene, af hvilke den mindre
er rigt smykket med Terrakottaskulpturer. En
Særstilling indtager den blændende Facade af
hvidt Marmor, der er et af de pragtfuldeste
Værker fra Norditaliens Ung-Renaissancetid,
men saa rigt smykket med fine, sirlige
Skulpturarbejder, at selve Arkitekturen næsten
opløses i Dekorationens rige Enkeltheder. Sikkert
har der foreligget forsk. Facadeprojekter af
forsk. Kunstnere. 1473 sluttedes Kontrakt om
Facadens Opførelse, men 1491 synes man at
have begyndt fra nyt; for de betydeligste og
rigeste Dele var Amadeo den ledende. Bl. de
mange Kunstværker, som Bygningen indeholder,
kan nævnes Visconti’s Gravmæle, udført af fl.
Kunstnere 1490—1562, bl. a. af Amadeo;
Lodovico Moro’s og hans Hustrus Gravmæle af
Christoforo Solari, Alteret, c. 1575, og Tabernaklerne,
1510, Korstolene, 1486, Amadeo’s Brønd og
Bernardo da Venezia’s Vandbækken; endvidere
Billeder af Luini, Borgognone o. fl. (Litt.: L.
Beltrami, La Chartreuse de Pavie [Milano
1906]).
Ogsaa i Nærheden af Firenze ligger en C., C.
di Val d’Ema, grundet 1341 af Niccolo
Acciajuoli, indeholdende prægtige Gravmæler, bl. a.
over Stifteren af Orcagna (1366), og i
Kapitelsalen en udmærket Freske, Kristus paa Korset,
af M. Albertinelli (1505).
C. A. J.
Certosa [t∫er↱toza], se Chartreuse.
Certosa-Mosaik [t∫er↱toza-] ell. Certosina-M.
bestaar af smaa farvede ell. hvide Benstykker,
der indlægges i Træ og danner simple
geometriske Figurer, oftest Tre- og Firkanter samt
krydsende Baand. Teknikken har Navn af
Certosa di Pavia, men gaar tilbage til orientalske
Forbilleder og har vistnok især haft hjemme i
Venedig. Den findes jævnlig brugt paa
norditalienske Renaissancemøbler.
C. A. J.
Cerulein, se Cørulein.
Cerumen, d. s. s. Ørevoks.
Cerussa (lat.), Blyhvidt.
Cerussit, se Aragonit.
Cerutter, se Cigarer.
Cervantes Saavedra [þær↱vantæs-saa↱væðra],
Miguel de, Spaniens ypperste Digter, f. i
Alcalá de Henares 1547 (døbt 9. Oktbr), d. i
Madrid 23. Apr. 1616. Det er for øvrigt gaaet med
C. som med Homer: mange Byer (hele 8,
deriblandt Sevilla, Toledo og Madrid) har stridt
indbyrdes om den Ære at være hans Fødested;
men nu er det sikkert, at Alcalá var dette.
Forældrene var en temmelig fattig Adelsmand,
Rodrigo de C., og hans Hustru Leonor af
Slægten Cortinas. Man ved i Virkeligheden intet om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
