Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cervantes Saavedra, Miguel de, Spaniens ypperste Digter, (1547-1616)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Barndom, Skolegang og Ungdom, i alt Fald
intet sikkert ell. væsentligt, før han 1568 skrev
nogle Vers, der blev trykte i Anledning af
Dronning Isabel’s Ligbegængelse. Aaret derpaa er han i
Rom, maaske
som
Kammertjener hos
Kardinal Giulio
Acquaviva, der
havde været
pavelig
Nuntius i
Spanien. Snart
bragte dog
C.’s Lyst til et
daadrigt Liv
ham til at lade
sig hverve
som Soldat.
De nærmere
Omstændigheder
angaaende hans
Liv i disse
Aar er imidlertid højst uklare. Vist er det
derimod, at han deltog i Søslaget ved
Lepanto 7. Oktober 1571, hvor Don Juan de
Austria sejrede over Tyrkerne; her viste C. sig
overordentlig modig og fik 3 Saar, af hvilke
det ene blev ham en Mindelse for hele Livet,
idet hans venstre Haand for en Del mistede
Førligheden (el manco de Lepanto — med dette
poetiske Hædersnavn er C. ofte blevet
betegnet). Siden var han med ved Tunis’ Erobring
(Oktbr 1573), og laa 1574 i Garnison i Neapel
og derefter i Palermo. Trods sin udmærkede
Tjeneste vedblev C. at være i sin subalterne
Stilling. 4 Aar efter Slaget ved Lepanto tager
han Orlov fra Krigstjenesten og begiver sig om
Bord paa et Skib til Spanien for, velanbefalet
af sine Foresatte, at ansøge om Belønning ell.
Ansættelse; men 26. Septbr 1575 bliver den sp.
Galej overfaldet under den fr. Middelhavskyst
af algierske Sørøvere og taget af dem efter
tapper Modstand. C. var nu Fange hos de Vantro,
han blev anbragt som Slave i Pirathøvdingen
Dali-Mami’s Hus, og hans ærefrygtindgydende
Personlighed og de Anbefalingsbreve, man
havde fundet hos ham, foranledigede, at hans
Herre ventede at gøre en god Forretning, naar
en tilsyneladende saa fremragende Person blev
udløst, imidlertid sendte C. (men til ingen
Nytte) et Rimbrev til den kgl. Sekretær Mateo
Vasquez, hvori han skildrede de kristne Fangers
haarde Kaar i Alger, og han gjorde det ene
Flugtforsøg efter det andet i Forening med sine
Ulykkesfæller, hvoriblandt hans egen Broder
Rodrigo; engang var de naaet en Dagsrejse
fra Alger, i Retning af Oran, som var sp.
Besiddelse, da deres Fører, en Maurer, forlod dem,
saa at de atter faldt i Hænderne paa deres
Ejermænd. Naturligvis bidrog dette just ikke
til at forbedre C.’s Vilkaar. En Sum Penge, som
hans Familie havde samlet med stort Besvær,
var kun tilstrækkelig til at løskøbe Rodrigo
(Aug. 1577); ved Afskeden enedes Brødrene om,
at et Skib skulde komme paa en bestemt Tid
(28. Septbr) til et aftalt Sted, hvor da C. og
hans Medfanger vilde være til Stede for at
tages om Bord. Flugten lykkedes ved Hjælp af
en Renegat, og i en Hule ved Kysten holdt de
Bortrømte sig skjulte. Men i det afgørende
Øjeblik strandede hele Planen: Maurerne
opdagede det sp. Skib og bemægtigede sig det,
og Renegaten forraadte de skjulte Flygtninge.
C., der højhjertet paatog sig Ansvaret for det
hele Forehavende, førtes for Deyen af Alger,
der straks lod ham lægge i Lænker, købte ham
af hans tidligere Herre og holdt ham i strengt
Fangenskab. Dog vovede C. endnu at gøre
Forsøg paa at bryde dette, men Planen
tilintetgjordes atter ved Forræderi — denne Gang af
en (menes det) forhenværende
Dominikanermunk, Juan Blanco de Paz — og C., der
allerede havde unddraget sig Slavefogdens Opsyn,
indfandt sig, ædelmodig som altid, paa
Øjeblikket hos Deyen for at redde sine
Medsammensvorne. Han truedes med Døden, men
bevarede sin Standhaftighed; en sp. Renegat gik i
Forbøn for ham; endelig; lod Fyrsten ham kaste
i Fængsel, og Septbr 1580 skulde han sendes
som Galejslave til Konstantinopel. Hans
Befrielse stundede dog nu til. Familien havde
henvendt sig til Kong Filip II med Bøn om at lade
ham løskøbe, og efter en Del Forhaling ankom
Broder Juan Gil med et andet Medlem af
Ordenen Los Redentores Trinitarios til Alger i
denne Hensigt forsynede med en Sum, hvoraf
C.’s Moder og Søstre havde bidraget en stor
Del trods deres Armod. Der maatte imidlertid
forhandles og tinges med Deyen i 4 Maaneder,
før C. blev løskøbt; først 19. Septbr 1580 slog
den længselsfuldt attraaede Time, idet han
slap ud af Fangenskabet for 500 Gulddalere (ved
et Udlæg fra nogle sp. Købmænd der paa
Stedet). C.’s Hændelser i Alger kender vi bedst af
en Række vidnefaste Dokumenter i Archivo de
Indias i Sevilla, som er Resultatet af nogle
Forhør, der holdtes over C.’s Lidelsesfæller efter
hans egen Begæring, da den føromtalte Blanco
de Paz havde bagtalt ham; C. indgav dem selv
som Bilag til en Ansøgning 1590. Men desuden
har vi en god Kilde i Diego de Haedo’s
Topografia é Historia de Argel (1612), hvormed kan
sammenholdes »Fangens Fortælling« i Kap.
39—41 af »Don Quijote«, 1. Del.
Efter Hjemkomsten til Spanien havde C.
endnu ikke faaet nok af det urolige Liv. Iflg.
Dokumenter var han i den nærmest flg. Tid i
Portugal, i Cartagena, maaske i Oran; men det beror
paa en Fejltagelse, naar man har troet, at han
var med i det Felttog, hvorved Portugal erobredes,
og paa Felttoget til Azorerne (hans Broder
Rodrigo deltog i dette). 1584 udkom hans første
Bog, Hyrderomanen Galatea, i hvis Hovedperson
han skildrede Doña Catalina de Salazar y
Palacios, som han ægtede 12. Decbr 1584 (hun
overlevede ham i 10 Aar). De bosatte sig i
Nærheden af Madrid, og C. fik nu Lejlighed
til at komme ind i Hovedstadens litterære
Kredse. Hans Hustru var ikke helt uformuende; men
hvad hun ejede, var sat fast. For at ernære
sin Familie — hvortil ogsaa hørte hans to
Søstre og en uægte Datter, Isabel, hvis Moder
var en vis Ana Franca de Rojas, og som han
havde legitimeret — gav C. sig en Tid mest af
 |
| M. de Cervantes Saavedra. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
