Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cervantes Saavedra, Miguel de, Spaniens ypperste Digter, (1547-1616)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Broderskabet Los esclavos del Santisimo Sacramento
og blev Franciskaner-Lægbroder (Tertiarier)
kort før sin Død, C.’s Grav er nu ikke til at
paavise. En Statue af ham blev rejst 1835 paa
Pladsen foran Cortesbygningen i Madrid, men
noget helt autentisk Portræt af C. har man
næppe. Det, der i længere Tid har tilhørt det sp.
Akademi i Madrid og jævnlig findes gengivet,
kan man ikke stole synderlig paa. 1911
fremdroges et Maleri, som adskillige — deriblandt
det sp. Akademi, som har ophængt det i sin
Mødesal — mente er J. de Jáureguis’
Originalbillede af C.; men R. Foulché-Delbosc’s kritiske
Undersøgelser (Revue hispanique, 25. Bind)
har gjort dets Paalidelighed ret tvivlsom. C.
var, iflg. sin egen Skildring, middelhøj, med
kastaniebrunt Haar, kraftig Ansigtsfarve, livlige
Øjne og krum Næse. Fra Karakterens Side
synes han at have besiddet fremragende Fortrin,
især Mod og Udholdenhed.
C. er et af Verdenslitteraturens største
Navne. Sit Ry skylder han fornemmelig »Don
Quijote«, i hvis aldeles originale Hovedfigurer,
den idealistisk-sværmeriske Ridder fra La
Mancha og hans realistisk-praktiske. Vaabendrager,
Sancho Panza, han genialt har skabt to
uforlignelige Typer, komiske og dog sympatetiske,
nationale og dog almenmenneskelige. Om de to
Skikkelser er en Række kostelige
Folkelivsbilleder grupperede i broget Afveksling, og hvad
Sproget angaar, har det Kastilianske aldrig
udfoldet sin Rigdom som i »Don Quijote«, der
af den Grund hører til de Digterværker, der
taber mest ved at oversættes. Til Hensigt med
sit Værk har C. først og fremmest haft, at det
ad Parodiens Vej skulde ramme en Pæl
igennem de overordentlig yndede Ridderromaner,
han — væsentlig med Rette — betragtede som
en slet og usund Læsning og selv mente at
have modtaget uheldig Paavirkning af i sin
Ungdom. Dette lykkedes ham. Ubevidst har han
tillige lagt mere deri, saa at hans Bog er blevet
en uforgængelig Satire over al daarlig
Romantik, over al malplaceret Idealisme; men hans
ædle og humane Digteraand ledsager Satiren
med et medfølende Smil over den evige
Brydning mellem Ideal og Virkelighed i
Menneskelivet. Af C.’s øvrige Frembringelser er der
Grund til at fremhæve de fortræffelig fortalte
Noveller, hvori mange af »Don Quijote«’s
Fortrin genfindes, endvidere de lunefulde
Entremeses og den formløse, men dog ægte poetiske
Tragedie Numancia, fængslende ved sin
patriotisk begejstrede Tone. I bunden Stil var C. for
øvrigt i det hele taget ikke særlig heldig; en
morsom Sonet om en Hugaf ved Filip II’s
Katafalk nyder dog fortjent Berømmelse. De
Comedias, han udgav 1615, er temmelig svage Forsøg
i den af Lope de Vega indførte, udpræget
nationale Smag. »Galatea« er meget velskreven,
men temmelig kedelig, hvilket ligger i Genren,
og noget lgn. gælder om Persiles y Sigismunda,
der kaldes Historia setentrional (en
fremtrædende Person i Romanen er Arnaldo, Søn af
Kongen af Danmark) og frembyder en saadan
Masse mærkværdige Begivenheder, at den ikke er
fri for at minde om de af C. ombragte
Ridderromaner; Sproget maa ogsaa i denne Bog
betegnes som fortrinligt. (Smlg. Karl Larsen, »C.’s
Forestillinger om Norden« [i »Tilskueren«, 1905]).
Udgaverne af C.’s Værker er i høj Grad
talrige. Af »Don Quijote«’s første Del udkom der
allerede 1605 fl. forsk. Udg. i Madrid, Valencia
og Lissabon, foruden den opr.; de er alle
bibliografiske Sjældenheder. I en Madrid-Udg. (1608)
foretog C. en Del Rettelser og
Tekstforandringer. Original-Udg. af 2. Del (1615, Kvart), blev
trykt hos J. de la Cuesta, Nu fulgte mange Udg.
af den hele Roman, baade i Spanien selv, i
Italien og de sp. Nederlande. Ved det stærkt
udbredte, indgaaende Studium af C. og hans
Hovedværk i Slutn. af 19. og Beg. af 20. Aarh. er meget af
tidligere Tiders Forskning og Udgiverarbejde
paa dette Omraade stillet i Skygge. Flg. er dog
at fremhæve: Det sp. Akademis Pragtudgave af
»Don Quijote« (Madrid 1780, 5 Bd, Folio),
Bowle’s kommenterede Udg. (London og Salisbury
1781, 3 Bd, 4°), J. A. Pellicer’s Udg. (Madrid
1797, 5 Bd), det sp. Akademis 2. Udg. (Madrid
1819, 5 Bd, med Biografi ved Navarrete) og
Diego Clemencin’s Udg. (Madrid 1833—39, 6 Bd,
4°, ledsaget af en meget lærd og udførlig
Kommentar). De nyeste er: Den af J.
Fitzmaurice-Kelly og J. Ormsby besørgede Udg. (London
1899—1900, 2 Bd), C. Cortejón’s Udg. (Madrid
1905, ff.), The Hispanic Society’s Facsimile-Udg.
(New York u. A., 3 Bd), F. Rodriguez Marin’s
Udg. (Madrid 1911—13; en stor Jubilæumsudg.
af samme Udgiver er bebudet til 1916); endelig
er en Udg. af R. Foulché-Delbosc under Pressen.
Overs.’s Tal er Legio, og det paa mange forsk.
Sprog. De bedste er vel nok Ormsby’s eng.
(London 1885), L. Braunfels’ tyske (Stuttgart
1882) og V. E. Lidforss’ sv. (Sthlm 1892). Paa
Tysk, i hvilket Sprog den første Overs. er fra
1621, er den ellers bl. a. gengivet af L. Tieck
(1810—15); den ældste af de mange eng. Overs.
(Shelton’s) er allerede fra 1612—20; den
tidligste af de ligeledes talrige fr. (Oudin’s og
Rosset’s) fra 1616—18. Der er to danske Overs.,
nemlig Charlotte Dorothea Biehl’s (1776—77, ny
Udg. 1869) og F. Schaldemose’s (1829—31).
Romanen er tit blevet efterlignet — mere ell.
mindre direkte — af andre Forf., som oftest uden
synderligt Held; vi vil imidlertid nævne
Butler’s Hudibras, Wieland’s Don Silvio de Rosalva,
Smollett’s Sir Launcelot Graves og fremfor alt
Ch. Dickens’ Pickwick Papers samt i den
dansk-norske Litt. Holberg’s »Peder Paars«. A.
Daudet’s fornøjelige Tartarin betegnes af Forf. selv
som en Sammensmeltning af Don-Quijote- og
Sancho-Typen. Helten i C.’s Bog er ikke
sjælden blevet set paa Teatret, endog som
Balletfigur i Kbhvn (ved Bournonville); i Digterens
Fødeland har bl. a. Guillén de Castro og
Calderón bragt »Don Quijote« paa Scenen. Den
bildende Kunst har ogsaa gjort ham til
Genstand for Fremstilling, og bl. Værkets
Illustratorer kan nævnes Franskmændene Tony
Johannot og Gustave Doré samt Tyskeren Adolph
Schrödter; et morsomt Maleri af H. Daumier,
forestillende Bogens to Helte, ejes nu af
Statens Mus. for Kunst i Kbhvn, og i Danmark
har V. Marstrand, hvis rige Lune var beslægtet
med den store Digters, fremstillet Figurer og
Optrin af »Don Quijote« i et Par udmærkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
