Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cesi, Bartolommeo, ital. Historie- og Portrætmaler (1556-1629) - Cesi, Beniamino, ital. Klaverspiller,(1845- ) - Cesnola, Luigi Palma di, Greve, ital. Officer og Arkæolog i amer. Tjeneste, (1832- ) - Cespedes, Pablo de, kaldet Cedaspe, sp. Maler (Arkitekt, Billedhugger og Kunstskribent), (1538-1608) - cessante causa, cessat effectus (lat.), naar Aarsagen ophører, ophører ogsaa Virkningen. - Cessart, Louis Alexandre de, fr. Ingeniør fra Paris (1719-1806) - cessatio a divinis kaldes det foreløbige Ophør af Gudstjenesten, som Tegn paa Sorg over Krænkelser, Kirken har lidt. - cessio bonorum (lat.), en Skyldners frivillige Overdragelse af sin Formue til sine Kreditorer - cessio legis (lat.), Overdragelse iflg. Loven. - Cession (lat., af cédere, vige, afstaa), Overdragelse (Transport) af en Fordring fra en Kredi tor til en anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cesi [↱t∫æsi], Bartolommeo, ital.
Historie- og Portrætmaler (1556—1629), Elev bl. a. af
Tibaldi, var i sin kunstneriske Virksomhed
knyttet til sin Fødeby Bologna, der ejer en
Del religiøse Billeder af ham. C., som ved sin
omhyggelige Kunst udøvede en gavnlig
Indflydelse paa Kunstforholdene i Bologna og
ogsaa indførte Forbedringer i dennes ydre
Kunstnerorganisation, var nærmest en Forløber for
Caracci’ernes Kunstretning.
A. Hk.
Cesi [↱t∫æsi], Beniamino, ital.
Klaverspiller, f. 6. Novbr 1845 i Neapel, Elev af
Thalberg, uddannede sig til en fortræffelig
Pianist. 1866 blev han Lærer ved Neapels
Konservatorium; forinden havde han gjort sit Navn
kendt ved Kunstrejser til Paris, Ægypten o. fl.
St. C. har desuden komponeret Klaverstykker,
Sange og en Opera og skrevet en Storia del
pianoforte.
W. B.
Cesnola [t∫es↱nåla], Luigi Palma di,
Greve, ital. Officer og Arkæolog i amer.
Tjeneste, f. 29. Juni 1832 ved Turin, Søn af den
som Filhellener kendte Alerino di C., d. i New
York 21. Novbr 1904. Som Officer deltog C. i
Krim-Krigen, men gik senere i amer. Tjeneste
og deltog i Borgerkrigen mod Sydstaterne,
hvorved han blev Brigadegeneral. 1867—76 var han
amer. Konsul i Larnaka paa Cypern og foretog
i disse Aar en Mængde arkæol. Undersøgelser
spredt over hele Øen, hvorved Tusinder af
Grave o. a. rige Fund blev fremdragne (især i
Idalion, og i Kurion en Tempelskat): Figurer,
Vaser, Indskrifter, Smykker af ædelt Metal.
Hans Samlinger erhvervedes for Metropolitan
Mus. i New York, hvis Direktør han blev 1877.
Arbejder: Scoperto del Tempio di Venere a
Golgos (1870); Cyprus, its ancient cities, tombs
and temples (1877, tysk Udg. 1879);
Metropolitan Mus. of art (1882); A descr. Atlas of the
C.-collection, 3 Bd med 450 Tavler, 1885, 1893, 1903,
m. fl. — Ogsaa Broderen, Alessandro P. di C.
(f. 1839), amer. Vicekonsul i Paphos paa
Cypern, foretog Udgravninger og udgav: Cyprus
Antiquities (1880) og Salaminia (1882).
H. A. K.
Céspedes [↱þæspæðæs], Pablo de, kaldet
Cedaspe, sp. Maler (Arkitekt, Billedhugger
og Kunstskribent), f. 1538 i Cordova, d. 1608.
Efter at have drevet videnskabelige Studier i
sit Fædreland drog han for sin
Kunstuddannelses Skyld til Rom, hvor han flittig studerede
Rafael’s og Michelangelo’s Værker og i øvrigt
arbejdede under F. Zuccaro’s Ledelse. En
Kaldelse til Cordova som Canonicus bragte ham
1577 tilbage igen til Spanien. Her vandt han,
godt oplært i den rom. Manierismes
Kunst-Repertoire, en ikke ringe Indflydelse paa sit Lands
Kunstudvikling; han stiftede en Kunstskole i
Cordova og malede talrige religiøse og
allegoriske Arbejder, bl. a. de 4 allegoriske
Freskofremstillinger af Dyderne i Sevillas Domkirke.
Desuden skrev han ogsaa om Kunst: et
Læredigt om Maleriet (hvoraf Brudstykker i Vennen
Pacheco’s Arte de la pintura [1641]), en Afh.
om Salomon’s Tempel m. m. (Litt.: Tubino,
Pablo de C. [Madrid 1868]).
A. Hk.
cessante causa, cessat effectus (lat.), naar
Aarsagen ophører, ophører ogsaa Virkningen.
Cessart [sæ↱sa.r], Louis Alexandre de,
fr. Ingeniør fra Paris (1719—1806), udmærkede
sig i Felttogene 1743—46, særlig ved Fontenay
og Rocoux, men søgte senere, p. Gr. a.
Svagelighed, ind i École des ponts et chaussées,
virkede nu, ansat af det Offentlige, som Ingeniør
i Alençon, Tours og Rouen. 1781 overdroges det
ham at udarbejde Forslag til en Dækmole omkr.
Cherbourgs Red. Efter Projektet skulde Molen
bygges af 90 kegleformede Caisson’er af
Tømmer. De havde en Højde af 20—24 m, en
Diameter forneden af 50 m, foroven 20 m. Projektet
blev modtaget med stor Tilslutning, og det
overdroges C. Ledelsen af Arbejdet. Der skete
imidlertid talrige Uheld, hvorfor Planen maatte
ændres noget. 1791 trak han sig tilbage, træt af
Kampen med Elementerne og Mennesker. C.
var som Tekniker overordentlig alsidig og nød
stor Anseelse; han har bl. a. ogsaa udarbejdet
Projektet til Pont des Arts i Paris (1801). Der
foreligger fl. tekn. litterære Arbejder fra hans
Haand, bl. a. har han skrevet Description des
travaux hydrauliques (udg. af Dubois
d’Arnonville, 1806—09, 2 Bd).
J. M.-P.
cessatio a divinis kaldes det foreløbige
Ophør af Gudstjenesten, som Tegn paa Sorg over
Krænkelser, Kirken har lidt.
H. O.
cessio bonorum (lat.), en Skyldners frivillige
Overdragelse af sin Formue til sine Kreditorer.
Derved blev han vel efter Romerretten ikke fri
for den Gæld, der ikke dækkedes af de
afstaaede Midler, men opnaaede dog, naar c. b.
antoges og efterfulgtes af missio in bona og
venditio bonorum (Salg af Midlerne), forsk.
Fordele, som Befrielse for Gældsfængsel og
Fritagelse for Æreløshed. Det var derfor et
Beneficium, der kun tilstodes Debitorer, som uden
egen Skyld var komne i Forlegenhed. Det
svarede omtr. til den ældre dansk-norske Rets
Opbud (s. d.). Findes endnu i Code Napoléon,
men er i øvrigt forsvundet ved den nyere, paa
andre Grundsætninger byggede Konkursordning.
K. B.
cessio legis (lat.), Overdragelse iflg. Loven.
Derved forstaas en Overgang af en
Fordringsret til en ny Fordringshaver, uden at nogen
egl. Overdragelse fra den tidligere Kreditors
Side til den ny finder Sted. Den, der som
Kautionist, og i Reglen ogsaa den, der frivillig
indfrier en andens Gæld, erhverver ved selve
Indfrielsen et til det indfriede Beløb svarende
Krav mod Skyldneren. Det kan vel i alle
Tilfælde for at undgaa mulige Bevisvanskeligheder
være hensigtsmæssigt for ham at lade sig den
tidligere Kreditors Krav tiltransportere, men
nødvendigt til Rettens Stiftelse er det, i alt
Fald efter dansk Ret, næppe.
K. B.
Cession (lat., af cedere, vige, afstaa),
Overdragelse (Transport) af en Fordring fra en
Kreditor til en anden. En Fordring kan
overføres paa alle de Maader, hvorunder
overhovedet en Overdragelse kan finde Sted: ved
Retshandel i levende Live, ved Udlæg, ved Arv,
Ægteskab samt ved, at en Kautionsforpligtelse
indfries (cessio legis, s. d.); men i snævrere,
egl. tekn. Forstand forstaas ved C. kun en
Fordrings Overdragelse ved Retshandel i
levende Live (Transport). Den Kreditor, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
