- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
742

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - chablon, se Skabelon. - Chaboras, d. s. s. Chabur. - Chabot, François, fr. Revolutionsmand, (1756-1794) - chabotte, se Ambolt. - Chabrias, athenisk Feltherre, tilbageslog 378 f. Kr. som Anfører for en Hjælpehær Agesilaos' Angreb paa Theben - Chabrier, Emanuel, fr. Komponist (1841-94) - Chabrol-Ø, se Lifu. - Chabur, Biflod til Eufrat i venstre Bred - Chacabuco, By i Chile, 81 km NØ. f. Santiago - Chachapoyas, By i det peruanske Dept Amazonas, ligger i Cordillera Central - Chaco , Gran C., Slette i Sydamerika - Chacornac , Jean, fr. Astronom, (1823-1873) - chacun (a) son goût (fr.), enhver (har) sin Smag; Smag og Behag er forskellig. - Chadderton, se Oldham. - Chadidja var Navnet paa Profeten Muhammed's første Hustru - Chadschi-Dere, se Ovidiopol. - Chadwick, Sir Edwin, eng. Nationaløkonom (1800-90)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Chaboras [кa↱bo.ras], d. s. s. Chabur.

Chabot [∫a↱bo], François, fr.
Revolutionsmand, f. 1756 i St Geniéz d’Olt (Dept Aveyron),
d. 5. Apr. 1794, var Søn af en Kok, blev
Kapucinermunk og Præst, men i Revolutionstidens
Beg. forbød hans Overordnede ham at
prædike p. Gr. a. hans Udfald mod Kirken. En Stund
var han Storvikar for Grégoire, konstitutionel
Biskop af Loir-et-Cher, og Septbr 1791 sendte
dette Dept ham til den lovgivende Forsamling.
Her sluttede han sig til yderste Venstre; han,
Bazire og Merlin le Thionville,
»Cordeliertriumviratet«, tilvejebragte falske Vidnesbyrd om en
forrædersk »østerr. Komité«, Ministrene
Montmorin og Moleville o. fl. i Ledtog med Marie
Antoinette. Undersøgelsen kom til at gaa
Bagvaskerne imod, men den blev da brat standset
af den lovgivende Forsamling. Allerede Juli
1792 krævede C. heftigt Kongens Afsættelse; i
Konventet forsvarede han Septembermordene
og stemte for Ludvig XVI’s Henrettelse uden
Opsættelse ell. Appel til Nationen. Baade her
og som Udsending til Departementerne vakte
han Opsigt ved sine udfordrende, smagløse
Taler, der forkyndte løse Sæder og erklærede de
Fattige, Mændene med de haarde Hænder, for
de eneste rette Borgere. Ordet Sansculot var
han en af de første til at bringe i Kurs, og
han mødte i Konventet i lurvet Carmagnole og
Træsko. I sædelig Henseende svarede hans Liv
til hans Lære; men trods alle Fraser stod hans
Hu til Rigdom og Vellevned. Ved Ægteskab
med en Søster til en østerr. Bankier fik han
stor Formue, som han stræbte at øge ved
Børsspil. For at hjælpe paa sine Aktier i det ind.
Kompagni forfalskede han i Ledtog med to
andre Konventsmedlemmer et Konventsdekret og
fik virkelig dette offentliggjort. Det blev
imidlertid opdaget, og da C. havde sluttet sig til
Danton, vilde Robespierre’s Parti ramme
Danton gennem C. Han og hans Medskyldige blev
arresterede og dømte og henrettede sammen
med Dantonisterne. (Litt.: Vicomte de
Bonald
, F. C. [Paris 1908]).
P. L. M.

chabotte [∫a↱båt], se Ambolt.

Chabrias [↱кabrias, gr. -↱bri-], athenisk
Feltherre, tilbageslog 378 f. Kr. som Anfører for en
Hjælpehær Agesilaos’ Angreb paa Theben, ved
hvilken Lejlighed han anvendte en ny Stilling
for Soldaterne, der hvilende paa det ene Knæ
modtog Fjenden med fældede Lanser. 376 vandt
C. en afgørende Sejr til Søs over Spartanerne
ved Naxos, hvorved det ny attiske Forbund
befæstedes; 369 forsvarede han Korinth mod et
Angreb af Epaminondas; 360 kommanderede
han i Forening med Agesilaos den ægypt. Konge
Tachos’ Flaade. Da Forbundsfællekrigen
udbrød 357, var C. atter virksom i Athens
Tjeneste, men faldt snart ved et Angreb paa Chios.
C.’s Levned er skildret af Cornelius Nepos.
(Litt.: C. Rehdantz, Vitæ Iphicratis,
Chabriæ, Timothei
[Berlin 1845]).
K. H.

Chabrier [∫a↱brie], Emanuel, fr.
Komponist (1841—94), studerede oprindelig
Retsvidenskab og blev ansat i Indenrigsministeriet, hvor
han arbejdede 1862—79; ved Siden heraf
dyrkede han ivrig Musikken og debuterede som
Komponist med en Samling Klaverstykker;
bekendt blev hans Navn dog først gennem
Operetten L’étoile (1877) og navnlig senere ved
Operaen Gwendoline (1886) og en Opéra-comique
Le roi malgré lui (1887). C. var Tilhænger af
den moderne fr. Musikskole, en fin Harmoniker,
og, uden at være nogen særlig original
Kunstner, en Komponist, der værdsættes navnlig af
de yngre fr. Musikere. En Orkesterfantasi af
C., España, er opført i Kbhvn.
W. B.

Chabrol-Ø [∫a↱brål], se Lifu,

Chabur [кa↱bu.r], Biflod til Eufrat i venstre
Bred, dannede i Oldtiden en Tid lang (efter 165
e. Kr.) Grænsen for det rom. Mesopotamien.

Chacabuco [t∫aka↱wukå], By i Chile, 81 km
NØ. f. Santiago, er mindeværdig ved den Sejr,
San Martin, den argentinske Republiks General,
12. Febr 1817 her vandt over Spanierne.
M. V.

Chachapoyas [t∫at∫a↱påjas], By i det peruanske
Dept Amazonas, ligger i Cordillera Central i
2323 m’s Højde ved Rio Utenbambas Kildefloder
med c. 4000 Indb.
M. V.

Chaco [↱t∫akå], Gran C., Slette i Sydamerika
fra 19°—30° s. Br. mellem Cordillererne og
Floderne Paraguay og Paraná. Klimaet er mod
N. tropisk, mod S. subtropisk. Vinteren er tør,
Sommeren Regntid. Den aarlige Regnmængde
synes ikke at være stor. De mindre Vandløb er
uden Vand i Tørtiden, men udvider sig til store
Sumpe i Regntiden. Gennem hele C. veksler
Savanner med Smaaskove og Sumpe. Det nordlige
C., C. boreal, hører dels til Bolivia, dels til
Paraguay, medens C. central, mellem Floderne
Pilcomayo og Bermejo, og C. austral, S. f. Bermejo,
hører til Argentina. C. er beboet af faatallige,
som Jægere levende, Indianere. Kun mod SØ.
langs Paraná begynder de Hvide at trænge ind
med deres Kornmarker og Kvæghjorder.
M. V.

Chacornac [∫akår↱nak], Jean, fr. Astronom,
f. 21. Juni 1823 i Lyon, d. 23. Septbr 1873 smst.,
var til 1854 Assistent ved Observatoriet i
Marseille og indehavde til 1863 en lgn. Stilling ved
Paris-Observatoriet, hvor han udarbejdede sit
Atlas écliptique (1854—63, 36 Plancher) og
udgav Atlas des annales de l’observatoire
impérial de Paris
(1860—63).
J. Fr. S.

chacun (a) son goût [∫a↱kŏ-(a-)sǡ-↱gu] (fr.),
enhver (har) sin Smag; Smag og Behag er
forskellig.

Chadderton [↱t∫ädətən], se Oldham.

Chadidja [кa↱didja] var Navnet paa Profeten
Muhammed’s første Hustru; da hun var blevet
Enke efter den rige Ali ibn Aid, ægtede hun
den unge Muhammed, som dengang endnu ikke
havde modtaget nogen Aabenbaring om sin
guddommelige Sendelse; trods den store
Aldersforskel (hun var 15 Aar ældre) var deres
Samliv lykkeligt, og hun tillige med Ali og Slaven
Zeid blev de første Bekendere af den ny
Religion. I hendes Ægteskab med Profeten
havde hun fl. Børn, hvoraf Sønnerne alle døde i en
spæd Alder; kun Datteren Fatime, der blev gift
med Ali, den senere Kalif, forplantede Slægten,
som senere efter hende kaldtes Fatimider.
J. Ø.

Chadschi-Dere [кa↱dзi], se Ovidiopol.

Chadwick [↱t∫ädwik], Sir Edwin, eng.
Nationaløkonom (1800—90), var en Aarrække
Sekretær hos Jeremy Bentham indtil dennes Død
1832. S. A. blev han Medlem af den første store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0788.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free