Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - chaldron, Vægtenhed til Maaling af Kuli England og Kanada - chalet (fr.), Sæterhytte, Schweizerhus. - Chaleurs, Baie des Chaleurs, Bugt paa Vestsiden af St Lawrence-Golfen - Chalga, se Kalgan. - Chalgrin, Jean Francois Thérèse, Arkitekt, (1739-1811) - Chalicosis, se Pneumonokonioser. - Châlid ibn Welid af Stammen Koreisch, ( -641) - Chalif, se Kalif. - Chalil er Navnet paa et Musikinstrument, der omtales paa fire Steder i Biblen - Chalil er Rachmân, se Hebron. - Chalkantit, d. s. s. Kobbervitriol. - Chalkedon, se Kalchedon. - Chalkeia (gr.), en Fest, der i Oldtiden fejredes i Athen - Chalki, tyrk. Hejbeliada, en af Prinseøerne i Marmara-Havet uden for Bosporus - Chalkidike, Oldtidens Navn paa den brede Halvø, som i den nordvestligste Del af Ægæer-Havet strækker sig fra Makedonien - Chalkis, By paa Øen Euboia i Grækenland, nutildags Hovedby i Nomarkiet Euboia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
London = 24 Hundredweights = 1219,26 kg, i
Newcastle = 53 Hundredweights = 2692,53 kg, i
Kanada = 30 Hundredweights = 1524,08 kg.
Tidligere var c. et Rummaal til Maaling af Kul,
og 1 London c. var da = 36 Coal bushels =
1308,22 l, 1 Newcastle c. = 79 1/2 Coal bushels
= 2888,98 l. — Som Maal for andre tørre Varer
er c. nu = 256 Imp. Gallons = 1163,167 l.
(C. V. S.). Th. O.
chalet [∫a↱læ] (fr.), Sæterhytte, Schweizerhus.
Chaleurs [fr. ∫a↱lö.r, eng. ∫a↱£u.ə], Baie des
Chaleurs [↱bæ-dæ-∫a↱lö.r], Bugt paa Vestsiden af
St Lawrence-Golfen, ligger mellem Halvøen
Gaspé og New Brunswick og har Fiske- og
Havnebyerne Bathurst, Carleton og Dalhousie.
H. P. S.
Chalga [kal↱ga], se Kalgan.
Chalgrin [∫a↱’grǣ], Jean François
Thérèse, Arkitekt, f. i Paris 1739, d. smst. 20. Jan.
1811, tilhører den nyklassiske Retning, hvad der
ses af hans Arbejder i Luxembourg-Palæet og
af Kirken S. Philippe du Roule; hans
Hovedværk er den mægtige Triumfbue i Paris til
Kejserdømmets Hæder, Arc de l’étoile, begyndt 1806
og fuldført efter hans Død.
(E. S.). C. A. J.
Chalicosis [ka-], se Pneumonokonioser.
Châlid [↱кa.lid] ibn Welîd af Stammen
Koreisch, d. i Emesa (arab. Hims) Aaret 641,
var fra først af en af Profeten Muhammed’s
værste Fjender, men blev senere en ivrig
Tilhænger af ham og en af Islam’s dygtigste
Hærførere, hvorfor Profeten gav ham Tilnavnet
Saif Allah ɔ: Guds Sværd. Han udmærkede sig
navnlig i Kampene mod den falske Profet
Musailima og mod den gr. Kejser Heraklios,
hvem han overvandt i Slaget ved Mutah i
Syrien.
J. Ø.
Chalif [кa↱li.f], se Kalif.
Chalil [кa↱li.l] (hebr. חליל) er Navnet paa
et Musikinstrument, der omtales paa fire Steder
i Biblen. Septuaginta oversatte Ordet ved αυλος
(Fløjte), Vulgata ved tibia, og Luther, i sin tyske
Bibeloversættelse, ved Pibe ell. Fløjte. Om
Ordets Afstamning og Instrumentets nærmere
Indretning er Meningerne meget delte; saa meget
synes dog sikkert, at det har været en Art
Fløjte.
S. L.
Chalil er Rachmân [кa↱li.l-er-rah↱ma.n], se
Hebron.
Chalkantit [kal-], d. s. s. Kobbervitriol.
Chalkedon [kal-; gr. -↱do.n], se Kalchedon.
Chalkeia [кal↱kæ^ia] (gr.), en Fest, der i
Oldtiden fejredes i Athen, den 30. i Maaneden
Pyanopsion, til Ære for Kunstens og Haandværkets
Guddomme, Athena og Hefaistos.
C. B.
Chalki [↱кalki], tyrk. Hejbeli ada, en af
Prinseøerne i Marmara-Havet uden for
Bosporus. Af de 3 Klostre paa denne Ø er det ene
omdannet til et gr.-teol. Akademi.
H. P. S.
Chalkidike [кal-], gr., (af χαλκός, Bronze,
ell. efter Byen Chalkis), er Oldtidens Navn paa
den brede Halvø, som i den nordvestligste Del
af Ægæer-Havet strækker sig fra Makedonien
mod S. og SØ., for største Delen skilt derfra
ved Lavland med langstrakte Søer, den største
Bolbe, medens dog mod V. Udløbere fra
Balkan fortsættes ud paa Halvøen og i de 3 lange,
smalle Landtunger, der parallelt strækker sig
ud fra det brede Forland og giver hele
Halvøen nogen Lighed med Peloponnesos. V. f.
ligger den thermaiske, mod Ø. den
strymoniske Havbugt, medens andre Bugter
strækker sig ind mellem de udløbende
Halvøer, Pallene i SV. (nu Kassandra),
Sithonia (Longos) og mod NØ, Akte, der ender i
Athos med Forbjerget Nymphaion. Det nuv.
Saloniki ligger ved Halvøens Rod i V., ved det
inderste af den thermaiske Bugt. Hele Arealet
er c. 4000 km2. Store Dele er opfyldte af
Bjergstrøg i Retning fra NV. mod SØ., højest i
Chortiatschi mod NV. (1187 m) og Athos’ 1935
m høje Marmorpyramide i SØ. Landet er skønt,
med et mildt Klima, skovrigt (Eg, Fyr og paa
Athos Kastanie) og velvandet. Mellem
Bjergstrøgene og ved Havet findes frugtbare Sletter
(andre Egne er dog steppeartede). Der drives
Korn- og Vinavl, samt holdes Kvæg. Bjergene
bestaar af Gnejs, Glimmerskifre og Marmor og
indeholder forsk. Metaller; mod NØ. er vundet
Guld, senere Mangan; fra Oldtiden til ind i
Tyrkertiden udvandtes Kobber; nu er dette
forsømt. I Oldtiden blev Halvøen et halvgræsk
Forland med en blandet Befolkning, idet her
tidligt grundedes mange Kolonier mellem de
opr. ugræske Beboere (Bisalter, Bottiaier o. fl.).
Fra Korinth anlagdes paa Pallenes smalle Tange
Poteidaia; mod Ø. paa Halvøens brede Del
laa Stageiros, Aristoteles’ Fødeby, anlagt
fra Andros. Chalkis anlagde i alt 32, først
Torone langt ude paa Sithonia, vigtigst
Olynthos med Havnebyen Kofos. C. 550 opholdt
Peisistratos sig paa C., fordrevet fra Athen. Paa
Xerxes’ Tog mod Grækenland 480 blev Aktes
smalle inderste Tange gennemgravet med en
smal Kanal. Efter Krigen samlede Olynthos de
øvrige Byer om sig til det chalkidiske
Forbund, som bestod til 348, da Filip af
Makedonien erobrede og ødelagde Olynthos og
vistnok mange andre af de gr. Byer. Kassandros
anlagde senere Kassandreia paa Poteidaias Plads
og Thessalonike, det nuv. Saloniki.
Gennem Middelalderen spillede C. som Helhed
ingen Rolle, medens dog Athos (s. d.) blev
Sæde for mærkelige Munkesamfund.
Befolkningen er væsentlig gr., Byerne smaa. (Litt.: K.
F. Kinch, »Rejse i Makedonien« [1893]).
H. A. K.
Chalkis [кal-] By paa Øen Euboia i
Grækenland, nutildags Hovedby i Nomarkiet Euboia,
med c. 11000 Indb., paa samme Plads som
Oldtidsbyen C. Navnet afledes af χαλκός, Bronze
(Kobberudvinding har fundet Sted i Nærheden)
ell. af κάλχη, Purpursnegl. Byen nævnes i de
yngre Dele af de homeriske Kvad, og er i hvert
Fald en gl By med Indbyggere af ioniske
Stammer; den bestod ved den hist. Tids Beg.,
lagt paa en Plads, der var gunstig for Agerbrug
og især for Handel og Søfart, midt for Øens
Vestside, med dobbelt Havn og i Stand til at
beherske det smalle, kun 70 m brede Euripos
og det bekvemmeste Overfartssted over dette
ved sine heftigt skiftende Strømme vanskelige
Sund mellem Euboia og Boiotien. Ved Sundet
laa i S. Byens lave Klippeborg; i nogen
Afstand mod SØ. den store Kilde Arethusa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
