- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
751

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chalybs (gr.), hærdet Jern, Staal - Cham nævnes som Noa's Søn ved Siden af Sem og Jafet - Cham, By i Bayern, Regeringsdistrikt Oberfalz - Cham, fr. Karikaturtegner, (1819-1879) - Chamade, Signal med Tromme ell. Trompet, hvormed de belejrede tilkendegav, at de vilde overgive sig - Chamar (eller Chambhar, af Sanskrit carmara, Feldbereder, Garver, ell. Skomager) er Navn paa. en meget talrig Kaste i Indien - Chamba, indobritisk Vasalstat i Pandshab - Chambal, Tshambal, den største Biflod til Djamna i Forindien - chambellan (fr.), i Frankrig opr. Betegnelsen for visse underordnede Embedsmænd - Chamberlain (eng.), Kammerherre, var i England efter den normanniske Erobring en højtstaaende kgl. Embedsmand - Chamberlain, Alexander Francis, amer. Etnograf og Antropolog, (1865- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Cham [кa.m] nævnes som Noa’s Søn ved
Siden af Sem og Jafet. Efter Folketavlen 1.
Mos. 10 omfatter C. de ægypt. og øvrige
østafrikanske Folk samt arab. Stammer og
Kanaanæerne.
J. P.

Cham [кa.m], By i Bayern, Regeringsdistrikt
Oberfalz, ligger 386 m o. H., mellem
Böhmerwald og Bayrischer Wald, nær Floden C.’s
Udmunding i Regen, er Knudepunkt paa Jernbanen
Schnelldorf-Furth og har (1910) 4556 Indb., mest
Katolikker, nogen Industri (Granithuggeri,
Glassliberi, Savskæreri) og Handel med Træ, Korn
og Kvæg.
G. Ht.

Cham [↱kam], fr. Karikaturtegner, f. i Paris
26. Jan. 1819, d. smst. 6. Septbr 1879. Hans egl.
Navn var Amédée de Noé; han var
Grevesøn og studerede opr. Malerkunst under P.
Delaroche og Charlet. Paa virkningen fra denne
viste ham snart Vej mod det Felt, hans Evner
og Lyst pegede hen imod, Karikaturtegningen.
1842 leverede han sine første
Karikaturtegninger, n. A. optraadte han i »Charivari« — under
Navnet C. — og blev snart en af dette Blads
ledende Kræfter, hvis ferme Pen og
uudtømmelige Vid ofte sagde det gode Indfalds forløsende
Ord midt i Døgnets Strid og stedse formaaede
at holde Pariserne i Aande. Med sin
overordentlige Produktionsevne strøede han sine
vittige, flot henkastede Tegninger ud i Blade og
Almanakker (Almanac profétique, Musée
Philipon
etc.) og blev særlig den skarpt
karikerende Iagttager af Napoleon III’s Paris. Mange af
C.’s Tegninger er efterhaanden samlede i
Albumer, saaledes i et C.-Album paa 3 Bd. (Litt.:
Félix Ribeyre, C., sa vie et son œuvre
[Paris 1885]).
A. Hk.

Chamade [fr. ∫a↱mad, da. sja↱ma.ðə], Signal
med Tromme ell. Trompet, hvormed i ældre Tid
de belejrede tilkendegav, at de vilde overgive sig.
Slaa C. ɔ: overgive sig, vise Eftergivenhed.

Chamar (eller Chambhar, af Sanskrit
carmāra, carma-kāra, Feldbereder,
Garver, ell. Skomager) er Navn paa en meget
talrig Kaste i Indien, mere ell. mindre rene
Efterkommere af den ikke-ariske Urbefolkning
(1901 fandtes over 11 Mill.), spredte over det
meste af Indien, men særlig talrige i
Nordvest-Provinserne. De hører til de laveste bl.
Çūdraerne og lever i Byerne som Haandværkere, paa
Landet som Slaver, Barberer ell. Landarbejdere.
Af Religion er de fleste Hinduer, 76000 hører
til Sikherne, 17000 er Muhammedanere og
enkelte er Jaina’er ell. hører til andre Religioner.
I Chatisgarh-Distriktet (Gondwana,
Central-Indien) samlede de sig til en Sekt under en
særlig Religionslærer og naaede i første Halvdel
af forrige Aarh. til en mere anset Stilling som
Agerdyrkere; de kaldes Satnāmi’er (efter
Udraabet Sat nām).
D. A.

Chamba [↱t∫amba], indobritisk Vasalstat i
Pandshab, ligger ved Grænsen af Kashmir, 8329
km2 med (1911) 135873 Indb. Landet er opfyldt
af Himalajas sydlige Kæder og
gennemstrømmes af Indus Bifloder Tshandra og Ravi.
M. V.

Chambal [t∫am↱bal], Tshambal, den største
Biflod til Djamna i Forindien, kommer fra
Vindhya-Bjergene og gennemstrømmer Centralindien
og Radshputana. C. er ikke sejlbar.
M. V.

chambellan [∫ãbæ↱lã] (fr.), i Frankrig opr.
Betegnelsen for visse underordnede
Embedsmænd, der bistod Kammermesteren (le
chambrier
) med Bestyrelsen af det kgl. Palads og
Skatkammer. Efter at Kammermesterembedet
var blevet en tom Ærestitel uden Myndighed og
Funktioner, indtog den fornemste c. (le grand
c.
) en Tid Kammermesterens Plads som
øverste Finansembedsmand, men allerede siden 14.
Aarh. træder han inden for den egl.
Administration stærkt i Baggrunden, og hans Stilling
er fra nu af kun en fornem Hofcharge uden
politisk Bet. Som saadan bevaredes den under
hele l’ancien régime, i hvis indviklede
Hofceremoniel le grand c. stadig ved mange
Lejligheder maatte figurere. Efter at være
afskaffet 1789 dukkede Embedet paa ny op under
Napoleon, under hvem det beklædtes af
Talleyrand, og det eksisterede ligeledes under
Restaurationskongedømmet og det andet
Kejserdømme. Ogsaa de underordnede c. blev i
Tidens Løb til rene Hofembedsmænd.
P. J. J.

Chamberlain [↱t∫eimbə↱£eim eller -£in] (eng.),
Kammerherre, var i England i Tiden efter den
normanniske Erobring Betegnelsen for en
højtstaaende kgl. Embedsmand, der havde
Overtilsynet med Hofholdningen og desuden paa
forskellig Maade deltog i Finansforvaltningen, idet
han dels i Forbindelse med Skatmesteren
(treasures) og andre bestyrede Skatkammeret
(exchequer), dels paa egen Haand forestod
Kongens private Kasse (camera regis). Efter at
Embedet 1133 var blevet arveligt i en
højtstaaende Adelsfamilie, blev det hurtig rent
titulært, og som saadan har det holdt sig lige
til Nutiden, stadig beklædt af Medlemmer af
den nævnte Familie. Indehaveren har nu kun
visse ceremonielle Pligter ved Kongens
Kroning, samt naar Kongen personlig indfinder sig
i Overhuset ell. nye Peerer indføres i dette.
Med den her omtalte Embedsmand (Lord Great
C.
) maa ikke forveksles Lord-Kammerherren
(Lord C.), der, da førstnævntes Embede blev
titulært, overtog dets Forretninger vedrørende
Hofholdningen og nu er den eng. Konges
Overhofmarskal. Lord-Kammerherren er ligesom
Vice-Kammerherren (Vice-C.) og en Række
andre højtstaaende Hofembedsmænd politisk
Embedsmand, d. v. s. han skal være i politisk
Overensstemmelse med Ministeriet, sammen
med hvilket han udnævnes og afskediges.
Endnu i 18.. Aarh. var han som Regel Medlem af
Kabinettet. Med den egl. Forvaltning har han
for saa vidt at gøre, som det tilkommer ham
at udøve Teatercensuren. De Forretninger
vedrørende Skatkammeret, som opr. paahvilede
Kammerherren, overgik tidlig til to saakaldte
C. of the Exchequer, hvis Embeder efter i
lang Tid nærmest at have været Sinecurer
definitivt forsvandt 1826.
P. J. J.

Chamberlain [↱t∫eimbə↱£eim eller -£in],
Alexander Francis, amer. Etnograf og
Antropolog, er f. i Kennighall i England 12. Jan. 1865,
kom som Barn til Amerika og fik sin
Uddannelse dels i Kanada, dels i U. S. A., hvor C. er
Prof. ved Clark University i Worcester i
Massachusetts. 1891 opholdt C. sig hos
Kootenay-Indianerne i British Columbia. Siden 1900 er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0797.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free