Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chambord, Henri Charles Ferdinand Marie Dieudonné, Greve af, fr. Kronprætendent, (1820-1883) - Chambord-Stil, Betegnelse for fr. Ung-Renaissance, efter et af Stilens Hovedværker, Frants I's Slot i Chambord. - Chambranle kaldes den glatte ell leddelte Indfatning, som omgiver en Dør- ell. Vinduesaabning - chambre (fr.), Kammer, Værelse, ogsaa hyppigt om Afdelinger af Domstole ell. lovgivende Forsamlinger - chambre ardente (*c: gloende Kammer), Navnet paa nogle »overordentlige« Domstole til forsk. Tider i Frankrig - Chambrier, Alice de, fransk-schweizisk Digterinde, (1861-82) - Chambriére, Pisk med Skaft og lang Snært. Den benyttes i Cirkus samt ved Longering (s. d.). - Chamfort, Sébastien-Roch, egl. Nicolas, fr. Forf. (1741-94) - Chamidæ, tykskallede, oftest skæve og uligesidede Muslinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jordefærden i Görz 3. Septbr tilstede denne
Prins første Plads i Følget. Derimod erkendte
de 1200 Legitimister, som var samlede ved
Jordefærden, ham som den rette Arving og
fornægtede saaledes C.’s sidste Villie. Hans Død
bragte ikke alene Opløsning i de fr.
Legitimisters Rækker, men gav i Virkeligheden selve
Legitimismen Grundstødet. (Litt.: H. de Pène,
Henri de France [Paris 1884]; Dubosc de
Pesquidoux, Comte de C. [Paris 1887];
Comte de C., Correspondance 1841—79 [Paris
1880]).
E. E.
Chambord [∫ã↱bå.r] -Stil, Betegnelse for fr.
Ung-Renaissance, efter et af Stilens
Hovedværker, Frants I’s Slot i Chambord.
C. A. J.
Chambranle [fr. ∫ã↱brãl] kaldes den glatte
ell. leddelte Indfatning, som omgiver en Dør- ell.
Vinduesaabning; i Haandværkersproget kaldes
den ofte en »Gerigt« (tysk), et Udtryk, som dog
efterhaanden mere og mere maa vige for det
danske »Indfatning«.
(E. S.). C. A. J.
chambre [↱∫ã.br] (fr.), Kammer, Værelse, ogsaa
hyppigt om Afdelinger af Domstole ell.
lovgivende Forsamlinger o. a. kollegialt
sammensatte Institutioner. — Paris-Parlamentet (se
Parlament) var delt i en Række Kamre, la
grande c. ell. c. des plaids, den egl. Domstol, hvor
Processerne førtes og Dommen som Regel
fældedes, la c. des enquêtes for Bevisoptagelse
(senere fandtes fl. saadanne), la c. des requêtes for
Behandling af Sager mod visse særlig
privilegerede Personer, endelig la c. de la tournelle for
Kriminalsager mod ikke-adelige. En
tilsvarende Inddeling i Kamre forekom i de fr.
Provinsparlamenter. Ogsaa de moderne fr.
Domstole (tribunaux d’arrondissement, cours
d’appel, cour de cassation) bestaar i Reglen af en
Flerhed af Kamre, mellem hvilke Sagerne
fordeles. Ved Appelretterne findes særlige
Anklagekamre (c. des mises en accusation) bl. a.
til Afgørelse af, om Straffesager skal henvises
til Behandling ved Nævningeret, ved
Kassationsretten et c. des requêtes, der underkaster
civile Sager en foreløbig Prøvelse og afgør,
om de skal antages til Paakendelse, c. du
conseil er et lukket Møde af en Domstol til
Afgørelse af Spørgsmaal, der ikke behandles i
de sædvanlige Procesformer, f. Eks. Adoption,
Navneforandring, Udøvelse af
Disciplinærmyndighed over Sagførere e. l. — Kamrene (les
chambres) er den sædvanlige Betegnelse for den fr.
lovgivende Forsamling, omfattende Senatet og
Deputeretkamret (c. des députés). c. des pairs
kaldtes Frankrigs Førstekammer (Overhus)
under Restaurationen og Juli-Monarkiet
(1815—48). — c. de commerce, Handelskammer (s. d.),
c. des arts et manufactures, Industrikammer,
c. d’agriculture, Landbrugskammer, c.
syndicale, ældre Benævnelse for Foreninger af
Arbejdsgivere ell. Arbejdere, nu i Alm. afløst af
syndicat professionel — c. de réunion, se
Reunionskamre.
P. J. J.
chambre ardente [↱∫ã.br-ar↱dã.t] (ɔ: gloende
Kammer), Navnet paa nogle »overordentlige«
Domstole, der til forsk. Tider har været
nedsatte i Frankrig for at virke i særlige Øjemeds
Tjeneste. Af saadanne Domstole kan særlig
nævnes to, der blev nedsatte henh. af Frants I
og af Henrik II, og som havde til Opgave at
forfølge Protestanter. Navnet c. a. anvendtes
ogsaa paa en af Ludvig XIV 1677 oprettet
Domstol, der havde det Hverv at undersøge en Del
da indtrufne Forgiftningstilfælde. Navnet c. a.,
mener man, hidrører fra, at den Straf, de
paagældende Domstole hyppigst idømte, var
Baalet.
A. Gl.
Chambrier [∫ã↱brie], Alice de,
fransk-schweizisk Digterinde, f. og d. i Neuchâtel
(1861—82). Først efter hendes Død udkom,
hendes fine og talentfulde Digte Au delà (udg. af
Ph. Godet, Lausanne 1884) og Romanen Le
chatelard de Bevaix (trykt i Musée
neuchâtelois, 1884).
S. Ms.
Chambrière [dansk sjaŋbri↱æ.rə, fr. ∫ã↱briæ.r],
Pisk med Skaft og lang Snært. Den benyttes i
Cirkus samt ved Longering (s. d.).
(C. G. B.). O. P.
Chamfort [∫ã↱få.r], Sébastien-Roch,
egl. Nicolas, kaldte sig senere C., fr. Forf.
(1741—94). C. gik som ung Mand til Paris, hvor
han ved sit Vid og sit Konversationstalent
hurtig kom ind i det fornemme Selskab. 1764 gjorde
han Lykke med Komedien La jeune Indienne,
hvori Naturen forherliges i Modsætning til
Kulturen (opført paa det kgl. Teater i Kbhvn i
Jomfru Biehl’s Overs.). Skønt de fineste Damer
skænkede ham deres Gunst, skønt han ved
sin Tragedie Mustapha et Zéangir (1778) vandt
Yndest ved Hoffet, særlig hos Dronning
Marie-Antoinette, der skaffede ham en Aarpenge paa
1200 frc., skønt han blev Sekretær hos Prinsen
af Condé og 1781 optoges i Akademiet, bevarede
han bestandig sin utilfredse revolutionære
Natur; selv udmarvet ved et nydelsesrigt Liv i de
højeste Kredse fattede han Had til det
degenererede Monarki, efterhaanden til den hele
Menneskehed, kun beholdt han en sygelig
sentimental Forkærlighed for de lavere Stænder. Derfor
havde Revolutionen hans Sympati; han tjente
den ved bevingede Slagord, f. Eks. »Krig mod
Slottene, Fred for Hytterne!« (guerre aux
châteaux, paix aux chaumières!); han støttede
Sieyès, hvem han gav Titlen til den berømte
Brochure om »Trediestand«, og Mirabeau, for
hvem han bl. a. skrev Talen mod
Akademikerne. Under Roland blev han Bibliotekar ved
Nationalbiblioteket; p. Gr. a. sine hensynsløse
Udtalelser blev han fængslet, men atter frigivet,
da han fornægtede sit Parti, Gironden. Dog
havde denne Fængsling indjaget ham en
saadan Skræk, at han i sin Angest for paa ny at
blive arresteret begik Selvmordsforsøg, og
nogle Dage efter døde (13. Apr. 1794). C.’s fine og
skarpsindige Aand kommer frem i den med
Abbé de Laporte udgivne Dictionnaire
d’anecdotes dramatiques (1776, 3 Bd), men navnlig i
de efter hans Død udkomne Pensées, maximes,
anecdotes, dialogues (1803, ny Udg. 1860). Hans
Œuvres er udgivne af Ginguené (1795, 4 Bd) og
Auguis (1824—25, 5 Bd); Œuvres choisies ved
Lescure (1879, 2 Bd). (Litt.: Pellison, C.,
Étude sur sa vie, son caractère et ses écrits
[1895]).
S. Ms.
Chamidæ [ka-], tykskallede, oftest skæve og
uligesidede Muslinger, der er fastvoksede til
Underlaget med den ene, enten højre ell. venstre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
