- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
759

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) et kloritagtigt Mineral, som udgør en «af Bestanddelene i ovenn. Jernmalm. - Chamotte, brændt og knust ildfast Ler, der bruges til Fremstilling af mange Slags Ovne - Chamousset, By i det østlige Frankrig, Dept Savoie - champ (fr.), Mark - Champagne, tidligere Prov. i det nordøstlige Frankrig - Champagne, - 1) Pedro, se Campana. - 2) Ph., se Champaigne. - Champagnevine, Vine fra de fr. Dept. Ardennes, Aube, Marne og Haute Marne (den tidligere Prov. Champagne), især mousserende

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mineral, som udgør en af Bestanddelene i ovenn.
Jernmalm.
(N. V. U.). O. B. B.

Chamotte [sja↱måtə], brændt og knust ildfast
Ler, der bruges til Fremstilling af de kendte,
til mange Slags Ovne benyttede ildfaste
Chamottestene o. a. Chamottevarer.
Chamottesten fremstilles ved Blanding af C. med ildfast
Ler, helst af samme Slags, hvoraf C. er brændt,
og Formning af denne Masse. Stenene kan
benyttes i lufttør Tilstand f. Eks. til Opmuring af
Ovne paa selve Produktionsstedet, men maa
brændes, dersom de skal transporteres.
Indblandingen af C. i det ildfaste Ler har den Bet. at
gøre dette »magrere«, hvorved det ikke saa let
revner, og at gøre det stærkere, medens
Ildfastheden, der er saa stor, at gode Sten uden
at forandres kan udholde den stærkeste
Hvidglødhede, afhænger af selve det anvendte Lers
Ildfasthéd. Ved Muring med Chamottesten kan
man ikke anvende Kalk, men kun en Mørtel af
ildfast Ler med C.-Pulver. Foruden til
Chamottesten finder C. Anvendelse til Smeltedigler,
Retorter, Kapsler til Porcelænsbrænding o. a.
Chamottestene maa opbevares nogenlunde tørt,
da de indsuger Fugtighed og let revner, naar
de i fugtig Tilstand pludselig opvarmes; af
denne Grund bør ny murede Kakkelovne
udtørres ved en ganske forsigtig Opvarmning, førend
de tages egl. i Brug.
K. M.

Chamousset [∫amu↱sæ], By i det østlige
Frankrig, Dept Savoie, ligger 309 m o. H. ved
Gelons og Arcs Udløb i Isère, over hvilken Flod
her fører en Jernbanebro (Lyon-Banen). C. har
c. 400 Indb. og et gl. Slot. C. er af meget stor
strategisk Bet., da den ligger ved Indgangen til
Isères og Arcs Dale og dermed ved Vejen til
Mont Cenis, og C.-Stillingen forsvares derfor
ved fl. Forter. Paa Nordsiden af Arc-Dalen
ligger Forterne Montperché, Frépertuis,
Tête-Noire og Aïton; paa Sydsiden ligger Montgilbert,
Plachaux og Tête-Lasse.
G. Ht.

champ [∫ã] (fr.), Mark; c. de bataille
[∫ã-d-ba↱tα.j], Slagmark, Valplads; c. de Mars
[∫ã-d-↱mars], Eksercerplads, »Marsmark« (se
Paris); Champs-Élysées [∫ãz-eli↱ze],
»de elysæiske Marker« (se Paris).

Champagne [∫ã↱panj], tidligere Prov. i det
nordøstlige Frankrig, indesluttet mellem
Burgund mod S., Orléannais, Isle de France og
Picardie mod V., Belgien mod N. og Lothringen
og Franche Comté mod Ø., var ved
Revolutionens Beg. c. 25900 km2 med c. 1200000 Indb.;
efter den ny Ordning fordeltes C. mellem Dept.
Ardennes, Marne, Aube og Haute-Marne,
medens mindre Dele dog kom til at tilhøre Dept.
Meuse, Yonne, Aisne og Seine-et-Marne. C.
bestod af flg. Dele: det egentlige C. med
Hovedstaden Troyes, der omtr. er de nuv. Dept.
Aube og Marne, Basse-C. ell. de tidligere
Distrikter Vallage, Bassigny og Sénonais,
Haute-C. ell. Distrikterne Rémois, Perthuis og
Réthelois, og Brie Champenoise, der havde
Meaux til Hovedstad. Den østlige og til Dels
midterste Del er en bølgeformet Slette, hvor
Kridtunderlaget hyppig viser sig paa
Overfladen, og som gennemgaaende er ufrugtbar, mest
egnet til Kvægavl; de daarligste Egne ved
Marne og Aisne kaldes ogsaa Champagne
pouilleuse
(det lusede C.); i Løbet af
19. Aarhundrede er dog disse Egne
undergaaede en Forandring ved Plantning af
større og mindre Fyrreskove. Den vestlige Del af
C. derimod er meget frugtbar og rig paa Vin,
Korn og Frugt. Beboerne kaldes Champenois.
— C. (af lat. Campania) var i Romertiden en
Del af Gallia Lugdunensis og Belgica. Under
Folkevandringen blev det taget i Besiddelse
af Franker og Burgunder. Fra 10. Aarh.
styredes det af Grever under fr. Lenshøjhed,
indtil det 1284 indlemmedes i Frankrig ved Kong
Filip IV’s Giftermaal med Johanna, Arvingen
til Navarra og C.; men det blev dog først
endelig forenet med den fr. Krone 1361. — Navnet
Champagne (ell. C. Berrichome)
bruges ogsaa om en Del af Bas-Berri, mellem Indre
og Chers Bifloder Théols og Arnon (den
nordlige Del af Dept Indre); det er en tyndt
befolket og temmelig ufrugtbar Slette med
Underlag af Oolitkalk. Endelig kaldes en Del af Dept
Charente, mellem Charente og dens Biflod Né,
med Navnet C.
G. Ht.

Champagne [∫ã↱panj], 1) Pedro, se
Campaña. 2) Ph., se Champaigne.

Champagnevine [sjam↱panjə], Vine fra de
fr. Dept. Ardennes, Aube, Marne og Haute
Marne (den tidligere Prov. Champagne), specielt de
mousserende Vine fra disse Egne. De
bedste og de, der udføres, faas fra Dept Marne.
Mousserende C. fremstilles helst af en Blanding
af Most af forsk. Druer, der fra Høsten til
næste Foraar henligger til Gæring paa Fade,
hvorefter den tappes paa de bekendte stærke,
tykvæggede Flasker, hvor Eftergæringen
foregaar. For at denne skal blive saa kraftig som
muligt, hvorved den rette Aroma og en rigelig
Kulsyremængde frembringes, foregaar
Eftergæringen ved en temmelig høj Temp., c. 20° C.
Flaskerne tilproppes omhyggelig, for at den
udviklede Kulsyre ikke skal undvige, og
anbringes i skraa Stilling med Propperne nedad, saa
at den dannede Gær og andet Bundfald kan
afsætte sig paa disse og fjernes ved, at man i en
Fart ombytter Propperne med ny. Der spildes
herved en ringe Mængde Vin; men denne
opsamles ligesom den, der stammer fra de
talrige under Gæringen sprængte Flasker.
»Degorgeringen« foretages nu ogsaa ved Frysning,
idet det yderste af Flaskehalsen anbringes i en
Kuldeblanding, saa at Bundfaldet fryser fast til
Proppen og kan fjernes med denne, efter at
Flaskerne er rejst op, hvorved Tabet af Vin
bliver mindre. Efter at Flaskerne er blevne
fyldte op med forsk. Blandinger af »Likør«
(Sukker o. a., sædvanlig opløst i Vin og Kognak)
og tilproppede, overbindes de med Metaltraad
og Sejlgarn og lakkes ell. forsynes med et
Hylster af Metalfolie. Af Hensyn til
Konsumenternes forsk. Smag, der oftest er temmelig
karakteristisk for et helt Land, fabrikeres talrige
Arter C., saaledes for Frankrig tør og ikke for
stærk, for England tør og stærk, for Rusland
sød, for Skandinavien, Tyskland og Østerrig
halvtør; den har i Overensstemmelse hermed
en meget vekslende Sammensætning, idet den
indeholder 8—11 % Alkohol og 8—18 %
Sukker. I øvrigt skelner man mellem 3 Sorter:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0805.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free