- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
760

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Champagnevine, Vine fra de fr. Dept. Ardennes, Aube, Marne og Haute Marne (den tidligere Prov. Champagne), især mousserende - Champagnole, By i det østlige Frankrig, Dept Jura - Champagny, Francois Joseph Marie Therese Nompére de, sædvanlig kaldet Grev Franz de C., (1804-1882) - Champagny, Jean Baptiste Nompére de, Hertug af Cadore, fr. Statsmand, (1756-1834) - Champaign, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 115 km ØNØ. f. Springfield - Champaigne (Champagne), Philippe de, belg.-fr. Maler, (1602-1674)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Crémant, med et svagt flødeagtigt Skum,
Mousseux el. Demi m. og Grand mousseux, af hvilke
den sidste er den stærkest skummende. C. faar
undertiden en svag rødlig Farvning, Rosé, nu
kun meget sjælden en brunlig Farvning, Oeil
de perdrix
. Ogsaa paa mange andre Steder i
Frankrig fabrikeres lgn. mousserende Vine; men
disse er som Regel meget alkoholrigere og ikke
saa fine som de gode C. I Tyskland, Rusland
og Amerika fremstilles ligeledes mere og mere
en champagnevinlignende Vare, Sekt, der for
en stor Del sælges under eftergjorte fr.
Etiketter. Navnlig i Tyskland fabrikerer man meget
betydelige Kvantiteter eftergjorte C. ved at
imprægnere Hvidvin, særlig Moselvin, til hvilken
der er sat Sukker og forsk. kunstige Æterarter,
med Kulsyre i lgn. Apparater som dem, der
anvendes ved Fremstillingen af Mineralvande.
C. skal opbevares liggende i kølige, luftige og
mørke Kældere og kan, dersom den er
tilberedt af gode Druer fra en god Aargang, holde
sig indtil 40 Aar uden at fordærves, men i
modsat Tilfælde vil den ofte efter faa Aars Forløb
blive uklar og undertiden slimet. I normale
Aar producerer Frankrig 20—25 Mill. Flasker,
af hvilke c. 80 % eksporteres.
K. M.

Champagnole [∫ãpa↱njål], By i det østlige
Frankrig, Dept Jura, Arrond. Poligny, ligger
545 m o. H. ved Foden af Mont Rivel, ved Ain
og ved Lyon-Banen. C., som er nyopbygget efter
Branden 1798, har betydelige Jernværker,
Industri i Staaltraad og Naale, Stenbrud og c. 3700
Indb.
G. Ht.

Champagny [∫ãpa↱nji], François Joseph
Marie Thérèse Nompère de
,
sædvanlig kaldet Grev Franz de C., nedenn.’s Søn,
f. i Wien 10. Septbr 1804, d. i Paris 4. Maj 1882.
C. var en talentfuld Forkæmper for
Katolicismen; hans Artikler fremkom i Ami de la
religion
og i Correspondant, en Del i Særtryk,
som Un mot d’un catholique (1844), Du
Germanisme et du Christianisme
(1850), La charité
chrétienne dans les premiers siècles de l’Église

(1854), Le chemin de la vérité (2. Opl. 1874).
Særlig gjorde han sig fortjent ved med ivrig
Veltalenhed at hævde Uhdervisningsfriheden,
om end fra et klerikalt Standpunkt. 1847
udkom Du projet de loi sur la liberté
d’enseignement
. Hans Hovedværk er dog Histoire des
Césars, tableau du monde romain sous les
premiers empereurs
(4 Bd, 1841—43, 2. Opl. 1853),
der fortsættes i Les Antonins (3 Bd, 1863, 2.
Opl. 1866) og Les Césars du IIIe siècle (3 Bd
1870 og oftere). 1869 blev C. Medlem af
Akademiet i Berryer’s Sted.
S. Ms.

Champagny [∫ãpa↱nji], Jean Baptiste
Nompère de
, Hertug af Cadore, fr.
Statsmand, f. 4. Aug. 1756 i Roanne, d. 3. Juli 1834
i Paris. Som Adelsdeputeret til
Generalstænderne 1789 sluttede han sig til de Standsfæller, der
vilde enes med Trediestanden. Under
Revolutionen var han fængslet; men Katastrofen 9.
Thermidor frelste hans Hoved. Da Napoleon
Bonaparte fik Magten, sluttede han sig til ham,
og forekom ham længe som et Mønster paa en
Tjener. Han indtraadte som Statsraad i
Marinedepartementet, blev 1801 fr. Gesandt i Wien og
1804 Minister for det Indre. Han satte Fart
i de offentlige Arbejder og i Udskrivningen og
stræbte utrættelig i sine Embedsskrivelser at
fremme Ærbødigheden og Beundringen for
Kejseren. 1807 afløste han Talleyrand som
Udenrigsminister; i Modsætning til denne imødekom
han alle Kejserens Storherskerplaner, tog
villigt Ansvaret for de flg. Aars højspændte
Rovpolitik, medvirkede ved Anneksionen af
Spanien, Kirkestaten,, Holland o. s. v. og ved
Giftermaalet med Marie Louise. 1808 blev han
Hertug af Cadore, men 1811 opstod der en
Meningsforskel mellem ham og Kejseren, og han fik en
indbringende Retrætepost. Ved Napoleon’s
Tronfrasigelse søgte han at redde Kronen for hans
Søn ved Henvendelse til Kejseren af Østerrig,
hos hvem han stod i Gunst. Ludvig XVIII
gjorde ham til Pair og Tilsynsmand ved
Marinevæsenet, men da han tjente Napoleon i de 100
Dage, blev han efter Waterloo udstødt af
Pairskamret. 1819 fik han atter Sæde deri, men
spillede nu ingen videre Rolle.
P. L. M.

Champaign [↱t∫ämpein ell. (t)∫äm↱pein], By i
U. S. A., Stat Illinois, ligger 115 km ØNØ. f.
Springfield, 238 m o. H. (1910) 12421 Indb. C. er
Jernvejscentrum og driver Fabriksindustri.
H. P. S.

Champaigne [∫ã↱panj (ell. -pænj?)]
(Champagne), Philippe de, belg.-fr. Maler, f.
1602 i Bryssel, d. 1674 i Paris, tilhører efter sin
Udvikling og Virksomhed Frankrigs Kunst. Han
kom allerede 1621, efter at være oplært i sin
Fødeby, bl. a. af Fouquière, til Paris, hvor han
først arbejdede under Lallemand, stiftede
Bekendtskab og Venskab med Poussin, hvis Kunst
kom til at sætte Mærker i C.’s Udvikling, og fik
Sysselsættelse under Duchesne’s Vejledning i
Luxembourg-Slottet. Hans Arbejder her
henledte Marie af Medici’s Opmærksomhed paa
ham, og efter Duchesne’s Død blev han
udnævnt til Enkedronningens første Hofmaler;
senere (1648) blev han Medlem af Akademiet,
derpaa Prof. og Rektor ved samme. — Et Portræt
af General Mansfeld (c. 1624) bebudede allerede
hans Mesterskab i Portrætfaget; som Hofmaler
fik han rigeligt at bestille med kirkelige
Arbejder (bl. a. en Suite til Karmeliterkirken i
Faubourg St Jacques) og blev ogsaa værdsat
efter Fortjeneste af Ludvig XIII (for hvem han
malede »Ludvig XIII’s Løfte« [Museet i Caen])
og Richelieu, hvis Portræt han udførte gentagne
Gange (det bedste 1640), og hvis Slotte han
udsmykkede. Tynget af huslige Sorger og
fordunklet af Lebrun’s opgaaende Stjerne trak han
sig tilbage i Ensomhed, og den alvorlige Maler,
i hvis Sind og Kunst Jansenismen spejlede sig,
fandt et Tilholdssted i Port-Royal. Den
mærkelige Helbredelse her af hans Datter Catharina,
der var Nonne, gav Anledning til hans berømte
Billede »De to Nonner, Catherine Agnès
Arnaud og Catherine de Sainte-Suzanne, i Bøn«
(1662, Louvre). Hans sidste Arbejde,
Portrættet af Præsident Lamoignon, er fra 1671. C. har
udført en stor Mængde dygtige Arbejder, der
vidner om flittigt Studium, korrekt Modelering
og skarp Naturiagttagelse, men hvis koldt
forstandsmæssige Præg ofte stikker nøgternt af
mod Emnernes Indhold. Hans Mangel paa
Opfindsomhed, der giver sig Udtryk i nær

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0806.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free