Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Champaigne (Champagne), Philippe de, belg.-fr. Maler, (1602-1674) - Champaran, Tchamparan, Distrikt i den indobritiske Division Tirhat, Prov. Behar - Champeaubert (Champaubert), Landsby i det fr. Dept Marne, SØ. f. Vitry - Champenois, se Champagne. - Champerico, By i den centralamerikanske Republik Guatemala, ved det stille Hav - Champfleury, egl. Jules Fleury Husson, fr. Forf. (1821-89) - Champignon, (Psalliota Fr.), Svampeslægt af Bladsvampenes, Agaricaceernes Fam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilslutning til den tilfældige Model, staar i
Forbindelse med hans bedste Egenskab: hans
fremragende Evne som Portrætmaler. Til hans
bedste Ydelser paa dette Omraade hører
Portrætterne af Richelieu, Ludvig XIII, den köln’ske
Patricier Jaback (Kölns Bymus.) og hans
Selvportræt i Louvre (stukket af Edelinck). I Louvre
findes desuden bl. a. »Apostlen Filip«, »Den
døde Kristus«, »Nadveren«; i Bryssels Mus. 16
Billeder (»Genoveva«, »Hieronymus« etc.). Hans
Nevø og Medarbejder Jean Baptiste C.
(1631—81) fra Bryssel, Prof. ved det
derværende Akademi, hørte til hans flinkeste Elever.
(Litt.: Gazier, Filippe et Jean-Baptiste C.
[Paris 1893]).
A. Hk.
Champaran [t∫ampa.↱ran], Tchamparan,
Distrikt i den indobritiske Division Tirhat, Prov.
Behar, 9145 km2 med (1911) 1908385 Indb.,
hvoraf 1,6 Mill. Hinduer og 286000 Muhammedatiere.
M. V.
Champeaubert [∫ãpo↱bæ.r] (Champaubert),
Landsby i det fr. Dept Marne, SØ. f. Vitry.
Her sejrede 10. Febr 1814 de Franske over
Russerne.
Champenois [∫ãp↱nwa], se Champagne.
Champerico [t∫ampæ↱rikå], By i den
centralamerikanske Republik Guatemala, ved det stille
Hav, med aaben Red og 1500 Indb. C. er ved
Jernbane forbundet med Quezaltenango og
udfører Huder, Kautsjuk og Kaffe.
G. Ht.
Champfleury [∫ãflö↱ri], egl. Jules Fleury
Husson, fr. Forf. (1821—89). C. var først i
en Paris-Boglade, blev Medarbejder ved Le
Corsaire og L’artiste og vakte 1847 Opsigt med
en realistisk Roman Chien-Caillou. Ogsaa i sine
flg. Bøger Confessions de Sylvius (1849),
Aventures de Mariette (1856), der begge skildrer
hans egen Ungdoms Hændelser, men navnlig
i den fortræffelige satiriske Skildring af
provinsielt Spidsborgerliv Bourgeois de Molinchart
(1855) og i Les excentriques (1852) og Les amis
de la nature (1859) viser han sig som en
udpræget og yderliggaaende Dyrker af den
realistiske Roman, sidestillet med Balzac. Af hans
talrige senere Romaner kan endnu nævnes: Les
demoiselles Tourangeau (1864), La Pasquette
(1876), Monsieur Tringle og Contes vieux et
nouveaux. Hans satiriske Synsmaade, der
hælder stærkt til det karikerede, har tillige affødt
det store Værk Histoire générale de la
caricature (5 Bd, 1865—85), suppleret i Musée
secret de la caricature (1888). Nogle Aar ledede
han Théâtre des Funambules og skrev hertil en
Række groteske Pantomimer. Meget kendt er
hans Bog om Katte Les chats; histoire, mœurs,
observations, anecdotes (1868 og oftere),
endvidere Les enfants (1872 og oftere). Hans store
Interesse for Keramik, Porcelæn- og
Fajance-Industri skaffede ham 1873 Direktørposten ved
Musée céramique de la manufacture de Sèvres
og har frembragt flg. Skr: Histoire de l’imagerie
populaire (1869, 3. Opl. 1886), Histoire des
faïences patriotiques sous la Révolution (1866,
3. Opl. 1875), Bibliographie céramique (1882) og
Les vignettes romantiques. Histoire de la
littérature et de l’art 1825—40 (1883). (Litt.:
Troubat, J. C. [1900]; P. Eudel, C. inédit
[1903]).
S. Ms.
Champignon [↱sjampinjåŋ, fransk ∫ãpi↱njǡ],
(Psalliota Fr.), Svampeslægt af Bladsvampenes,
Agaricaceernes Fam., har et uregelmæssigt,
kredsformet Frugtlegeme (Hatten) med
midtstillet, med en hudagtig Ring udstyret Fod
(Stok) og purpurfarvede Sporer; de
sporebærende, knivbladformede Legemer, Lamellerne,
paa Hattens Underside er i Beg. dækkede af en
hudagtig Hinde, der er udspændt mellem
Stokken og den unge, næsten kugleformede Hats
Rand; efterhaanden som Svampen helt udfoldes,
rives denne Hinde løs fra Hattens Rand og
bliver siddende som Ring omkr. Foden. Den
vigtigste Art er Ægte ell. Mørk C. (P.
campestris [L.] Fr.), der er udbredt over hele
Europa, Asien, Nordafrika og Nordamerika; i
Danmark og Norge træffes den fra Maj til Oktbr
alm. paa Marker og Enge, i Haver og Skove,
navnlig paa Steder, hvor der findes
Hestegødning i Jorden. Den er meget velsmagende og
er en af de bedste og mest anvendte af alle
spiselige Svampe. Hatten er i Beg. næsten
kugleformet, derpaa halvkugleformet, til sidst
næsten flad, 5—12 cm bred, hvid ell. brunlig,
silkehaaret ell. finskællet, med tykt, hvidt Kød,
der bliver rødligt ved at udsættes for Luftens
Indvirkning; Bladene, Lamellerne, der er fri af
Foden, er i Beg. hvide, senere rosenrøde,
chokoladebrune og til sidst sortbrune, hvilke
Farveforandringer hidrører fra Sporerne, hvis Farve
mod Sporemodningen forandres paa denne
Maade. Foden er hvid, tyk og fast, med en oftest
hængende Ring. Meget nærstaaende, ligeledes
spiselige Arter er P. silvatica (Schaeff.), der
vokser i Skove, P. pratensis (Schaeff.) og P.
arvensis (Schaeff.). (Illustration, se farvetrykt
Tavle »Madsvampe«, Figurerne 6 og 7).
F. K. R.
C. kan trives i Bagskuret til en Vin- ell.
Ferskenkasse e. a. l., fuldstændig mørkt Rum; men
heldigst er det at have et særegent Hus til
Drivningen. Bedene anlægges paa Hylder med en
Afstand af 75 cm fra den nedre Hyldes
Overkant til den øvres Bund. Hylderne gøres 20 cm
dybe og Bredden 1—1 1/4 m. Til Anlæg af
Bedene bruges frisk Hestegødning, hvorfra man
med en Greb ryster al den halmede Gødning.
Stundom pilles tillige de Halmstraa fra med
Hænderne, som ikke har kunnet fjernes med
Greben. Naar man har samlet en tilstrækkelig
Mængde Gødning, føres den ind i Bedene; de
øverste Bede anlægges først. Gødningen
paaføres lagvis, og de 8 cm tykke Lag bankes saa
fast sammen med Trækøller, at de kun bliver
3 cm tykke; da Bedene skal være 20 cm høje,
skal der altsaa paaføres en 6—7 Lag, før Bedet
er fyldt. Naar man er færdig, nedsættes et
Termometer i Gødningen. Varmen kan i de første
Dage ofte gaa op til 50—60°. Naar Termometret
begynder at falde, skal der slaas Huller i
Bedene med en indbyrdes Afstand af c. 20 cm,
5 cm, dybe og 6 cm i Gennemsnit. Hullerne
dannes ved, at man slaar med en Trækølle paa en
dertil indrettet Trætold. En 8 Dage efter, naar
Temp. er sunket til 25°, lægges den saakaldte
Yngel i Hullerne. Denne indforskrives i Reglen
fra Udlandet og bestaar af Kogødningstørv,
gennemvævede med hvide Myceliumstraade af C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
