- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
765

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chamækefali, lav ell. flad Hovedform; i Kraniometrien forstaas herved, at Kraniets Højde er mindre end 7/10 af dets Længde - Chamæleo, se Kamæleoner. - Chamæleon, et lille Stjernebillede i Nærheden af Sydpolen - Chamæleon minerale ell. mineralsk C. kaldte man opr. en vandig Opløsning af Kaliummanganat - Charnænerium, se Gederams. - Chamæprosopi, lav ell. bred Ansigtsform, modsat Leptroprosopi, høj ell. smal Ansigtsform - Chamærops L., Slægt af kortstammede, buskformet forgrenede Palmer med regelmæssig delte, vifteformede Blade - Chanakya, d. s. s. Canakya. - Chanaral, Dept af den chilenske Prov. Atacama - Chanarcillo, Gruppe af berømte Sølvbjergværker i Chile - chance (fr.), Tilfældighed, Lykketræf, Udsigt til og Mulighed for Vinding ell. Tab. - Chancelier (fr.), Kansler, før 1789 Benævnelsen for den fornemste af den fr. Konges Ministre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved, at Kraniets Højde udgør mindre end 7/10
af dets Længde, men denne Grænseværdi er dog
ganske vilkaarligt valgt.
S. H.

Chamæleo [ka-], se Kamæleoner.

Chamæleon [ka-], et lille Stjernebillede i
Nærheden af Sydpolen, indeholdende (efter
Backhouse) 30 for det blotte Øje synlige
Stjerner, deraf 3 af 4. Størrelse. Af kendte
Dobbeltstjerner nævnes ε og δ; i Nærheden af δ
staar der en planetarisk Dobbeltstjernetaage,
der er beskrevet af Herschel i Cape Results og
meget minder om den kendte »Dumbbell«-Taage
i Vulpecula. Af foranderlige Stjerner kendes
hidtil kun 2.
J. Fr. S.

Chamæleon [ka-] minerale ell. mineralsk
C. kaldte man opr. en vandig Opløsning af
Kaliummanganat, K2MnO4, fordi den ved
Henstand skiftede Farve fra grøn gennem blaa og
violet til karmoisinrødt, idet der udskiltes
Manganoveriltehydrat og dannedes Manganoversyre.
Senere har man ogsaa kaldt en Opløsning af
Kaliumpermanganat KMnO4 for min. C., fordi
den let affarves af reducerende Stoffer.
R. K.

Chamænerium [ka-], se Gederams.

Chamæprosopi [ka-], lav ell. bred
Ansigtsform, modsat Leptroprosopi, høj ell. smal
Ansigtsform. Nogen bestemt Grænse kan ikke
angives, da det kraniometriske Udtryk for
Ansigtets relative Bredde afhænger af den meget
forsk. Maade, hvorpaa Tværmaal og Højdemaal
kan tages.
S. H.

Chamærops [ka-] L., Slægt af
kortstammede, buskformet forgrenede Palmer med
regelmæssig delte, vifteformede Blade og
tornede, slanke Bladstilke. Kolben er kort og lidet
forgrenet, Blomsterne smaa, uanselige, tvebo
ell. polygame, Frugten et Bær. Kun 2 Arter, C.
humilis
L. og den meget nærstaaende C.
macrocarpa
Guss., begge i den vestlige Del af
Middelhavslandene, især i Andalusien, Algier og
Marokko; det er Europas eneste vildtvoksende
Palmer. Mest kendt er C. humilis (Dværgpalme),
den Palmeart, der fjerner sig længst fra
Ækvator; Nizza er det nordligste Sted, hvor den
forekommer i vild Tilstand; ved Genua vokser den
forvildet. Det er en Strandpalme, der kun
fjerner sig lidet fra Kysten; den vokser selskabelig
paa stenet, sandet Bund, undgaar de højere
Bjerge, men dækker ofte milevidt de lavere
liggende Sletter; i Millioner af Individer breder
den sig f. Eks. paa hele Sletten mellem Sevilla
og Cordoba langs Sydbredden af Guadalquivir.
I det sp. Kystomraade er den overalt hyppig, i
Syditalien sjældnere, paa den gr. Kyst og Øerne
i Ægæer-Havet er den yderst sjælden. Paa
beskyttede Steder kan den naa 10 m’s Højde. De
unge Blade spises som Palmekaal, Basttaverne
i Stængel og Blade er tekn. anvendelige; hvor
den forekommer i Mængde, er den et
besværligt Ukrud og vanskelig at udrydde.
N. H.

illustration placeholder
Chamærops humilis.


Chāṇakya, d. s. s. Cāṇakya.

Chanaral [t∫ana↱ral], Dept af den chilenske
Prov. Atacama, har vigtige Bjergværker, til
hvilke der fører en Jernbane (65 km).
Hovedstaden er C. de las Animas med 3000 Indb.
M. V.

Chañarcillo [t∫arnjar↱sil], Gruppe af berømte
Sølvbjergværker i Chile, i 1152 m’s Højde og
ved Jernbane forbundet med Copiapo (80 km).
Sølvaaren blev opdaget 1832 af Juan Godoy C.,
efter hvem den 2000 Indb. store By i Midten af
Gruberne er opkaldt.
M. V.

chance [∫ã.s] (fr.), Tilfældighed, Lykketræf,
Udsigt til og Mulighed for Vinding ell. Tab.

Chancelier [∫ã↱slie] (fr.), Kansler, før 1789
Benævnelsen for den fornemste af den fr.
Konges Ministre. Kanslerembedet stammede fra den
tidlige Middelalder og fik navnlig Bet., efter at
Embedet som Senechal i 12. Aarh. var
bortfaldet. Kansleren var nu en saa mægtig Mand, at
Kongen frygtede hans Indflydelse, og i største
Delen af 13. Aarh. undlod han helt at besætte
Embedet. Senere dukkede det dog op paa ny,
en Tid lang saaledes, at det besattes af Raadet,
siden 16. Aarh. atter som et af Kongen besat
Embede. Kansleren forestod Kancelliet,
hvorigennem opr. alle, senere mange af de
vigtigste Kongebreve udfærdigedes, og havde som
saadan det store Segl i Forvaring. Naar der
ingen Kansler fandtes, udnævntes i Reglen en
særlig Seglbevarer (custos sigilli, garde des
sceaux
), og ogsaa naar Kanslerembedet var
besat, henlagdes undertiden visse af dets
Forretninger under en saadan. Kansleren var
fremdeles Chef for Justitsforvaltningen og kunde
føre Forsædet baade i Parlamenterne og i
Statsraadet, naar dette fungerede som
Domstol, og det var endelig ham, som i de fleste
Perioder var Kongens Hovedraadgiver m. H. t.
den alm. Lovgivning, og som repræsenterede
ham over for Generalstænderne. Embedet
forsvandt 1789, men endnu i Nutiden fører den
fr. Justitsminister Titlen garde des sceaux. —
C. kan ogsaa bruges om underordnede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0811.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free