Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chantrey, Sir Francis Legatt, eng. Billedhugger, (1781-1842) - chant royal, Benævnelsen paa en kunstig Digtart, der var paa Mode i Frankrig især i 15. Aarh. - Chanukka, se Tempelvielses-festen. - Chanute, By i U. S. A., Stat Kansas, ligger 152 km SSØ. f. Topeka - Chanykov (Kanykov), Nicolas de, russ. Orientalist og Rejsende, (1819-1878) - Chanzy, Antoine Eugène Alfred, fr. General, (1823-1883)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1842. Efter at være naaet ind paa Londons
Kunstakademi udstillede C. 1804 fl.
Portrætbuster, sejrede 1811 i Konkurrencen om en
Statue af Georg III for City, gjorde stor Lykke
med sin Gruppe »Sovende Børn« (Lichfield’s
Katedral, 1817) og blev næste Aar Medlem af
Akademiet. Da Flaxman døde, kastede den
offentlige Mening sin Kærlighed paa ham, han blev
den førende Monumentalbilledhugger (1830 kgl.
Hofbilledhugger), akademisk-klassisistisk i
Stilen, vurderet betydeligt lavere af Efter- end af
Samtiden. Eksempler paa hans
Monumentalkunst: W. Pitt (Hannover Square),
Rytterstatuer af Georg IV (Trafalgar Square) og af
Wellington (foran Roy. Exchange i London), det
sidste fuldendt efter hans Død. I øvrigt udførte
han ogsaa gode Buster og havde sin Styrke i
Fremstillingen af Børn. Han testamenterede sin
Formue (150000 £) til Akademiet til Anskaffelse
af Kunstværker (C.-Fond). (Litt.: Jones, Sir
Francis C. [London 1849]; J. Holland,
Memorials of C. [London 1853]).
A. Hk.
chant royal [↱∫ã-rwa↱jal], Benævnelsen paa
en kunstig Digtart, der var paa Mode i Frankrig
især i 15. Aarh., og som kan betragtes som
Udløber af Middelalderens chansons d’amour.
En c. r. bestaar af 5 Strofer, hvoraf hver i
Alm. indeholder 10 tistavelses Verslinier; den
sidste Linie i første Vers bruges som Omkvæd
ved de flg., og Digtet afsluttes med en
femliniet Sluttestrofe, der kaldes envoiy.
Indholdet er i Alm. af alvorlig Art, hyppig helliget
til Jomfru Maria’s Pris.
Kr. N.
Chanukka [кanu↱ka], se
Tempelvielsesfesten.
Chanute [t∫ä↱nju.t], By i U. S. A., Stat Kansas,
ligger 152 km SSØ. f. Topeka 277 m o. H. paa
højre Bred af Neosho River. (1910) 9272 Indb.
C. er Jernbaneknudepunkt, og i Omegnen findes
vigtige Kulminer.
H. P. S.
Chanykov [↱кanikåf] (Kanykov), Nicolas
de, russ. Orientalist og Rejsende, f. 24. Oktbr 1819
i Guv. Kaluga, d. 3. Novbr 1878 i Rambouillet
ved Paris. Efter at have studeret østerlandske
Sprog, deltog han i Perovski’s ulykkelige Tog
mod Kiva 1839—40, blev siden russ. Konsul i
Tebris, berejste Persien, Afghanistan og
Turkestan, besøgte og beskrev her adskillige Egne,
der ikke tidligere havde været undersøgte af
Europæere. 1843 udgav han (paa Russisk) en
Beskrivelse af Kanatet Buchara (s. A. oversat
paa Engelsk af Bode). Sine sidste Aar tilbragte
han i Frankrig, hvor han i Paris udgav:
Mémoire sur la partie méridionale de l’Asie
centrale (1863); Mémoire sur l’Ethnographie de la
Perse (1866) m. m. C. er ogsaa Forf. af Études
sur l’instruction publique en Russie. Et
fortræffeligt Kort over Aserbeidschan, han optog under
sit Ophold i Tebris, er udg. af »Gesellschaft f.
Erdkunde« i Berlin.
V. S.
Chanzy [∫ã↱zi], Antoine Eugène Alfred,
fr. General, f. 18. Marts 1823 i Nouart, d. 5.
Jan. 1883 i Chalons-sur-Marne. C. blev 1839
Frivillig ved Marinen, men kom 1841 paa
Militærskolen i St Cyr og blev 1843
Sekondløjtnant. I de 16 Aar, som hengik, inden han
naaede at blive Bataillonschef, deltog han med
Udmærkelse i talrige Kampe i Algier og førte i
Krigen 1859 en Bataillon, medens han de to flg.
Aar deltog i Krigen i Syrien. Han blev Oberst
1864 og ledede fra Decbr 1868 som
Brigadegeneral Forvaltningen af en Subdivision i Prov.
Oran. Her var
han endnu
ved Udbrudet
af Krigen 1870,
men deltog
fra 20. Oktbr
i samme som
Chef for en
Division af 16.
Armékorps. 2.
Novbr sattes
han dog
allerede i
Spidsen for dette
og tog en
væsentlig Andel i
Slaget ved
Coulmiers 9.
Novbr, hvor
1. bayerske
Armékorps
led et Nederlag. Atter 1. Decbr sejrede han
over samme Korps ved Villepion, men maatte
Dagen efter i Slaget ved Ligny, hvorunder han
udviste stor Dygtighed, Ihærdighed og
Tapperhed, gaa tilbage. Efter at Loire-Hærens Chef,
General d’Aurelle, havde maattet opgive
Orléans, udnævntes C. til Chef for 2. Loire-Hær, og
hermed standsede han 8.—10. Decbr ved
Beaugency og Cravant Tyskernes videre
Fremtrængen, hvorefter han forlagde sit Tilbagetog i
Retning af le Mans. Først i Beg. af Jan.
rykkede Tyskerne atter frem mod C., som i
Kampene ved le Mans 10.—12. Jan. forgæves søgte
at standse dem.
Under Vaabenstilstanden valgtes C. af
Ardenner-Dept til Nationalforsamlingen, og han
stemte da imod Fredsslutningen og for Krigens
Fortsættelse. 20. Marts s. A. blev han under
Kommunen taget til Fange, men befriedes af
General Cremer, idet han dog maatte aflægge det
Løfte ikke at kæmpe mod Kommunen. Septbr
1872 udnævntes han til Chef for 7. Armékorps,
men forsattes næste Aar til Algier som
Generalguvernør og Chef for 19. Armékorps, hvilken
Stilling han beholdt til 1879. Ved
Præsidentvalget fik han nemlig 99 Stemmer, og Grévy
fandt det derfor raadeligst at sende ham som
Gesandt til Hoffet i Petrograd, hvor han
forstod at gøre sig særlig yndet. Han nedlagde
denne Post 1. Novbr 1881, efter at hans Ven,
Gambetta, var kommet i Spidsen for
Regeringen, og udnævntes kort efter til Chef for 6.
Armékorps ved Tysklands Grænse samt til
Medlem af det øverste Krigsraad og af
Landforsvarskommissionen. Det fr. Folk saa i ham den
General, som under en eventuel Krig med
Tyskland vilde skaffe Frankrig Revanche for
1870—71, hvortil han p. Gr. a. sin sunde militære
Dømmekraft og rige Erfaring (han havde
deltaget i 36 Kampagner) havde gode Betingelser;
men et Hjerneslag gjorde Ende paa hans
daadrige Liv. Hans Begravelse fandt Sted paa
Statens Bekostning 8. Jan., medens hans Lig
 |
| A. E. A. Chanzy. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
