Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Charente, i Oldtiden kaldet Carantonus, en 375 km lang Kystflod i det vestlige Frankrig - Charente-Inférieure, Dept i det vestlige Frankrig - Charenton-le-Pont, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine - Chares, athenisk Feltherre i 4. Aarh. f. Kr., som i Slaget ved Chaironeia 338 kommanderede en Del af Athens Hær - Chares, gr. Billedhugger og Bronzestøber fra Lindos paa Rhodos, Elev af Lysippos - Chareton, Jean Joseph, fransk General og Politi(1813-1878) - Charette, Athanase, Baron de, (1832- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som fl. Steder forsvinder i Kridthulerne;
desuden mod S. af Garonnes Biflod Dronne; mod
Ø. løber Vienne med dens Bifloder. Klimaet er
i det hele mildt og sundt, temmelig regnfuldt
(c. 850 mm); aarlig Middeltemp. for Angoulême
er 12,7°. Af Arealet er 55 % dyrket, 16 % Enge
og Græsgange, 14 % Skov. Agerbruget er den
vigtigste Næringsvej; der dyrkes især Hvede og
Havre samt Kartofler. I de sydlige Egne dyrkes
megen Vin, som især anvendes til den bekendte
Brændevin, der har faaet Navn efter Byen
Cognac; til Vinavl anvendes 25966 ha. Frugtavlen
omfatter især Kastanier, Valnødder og Æbler
(hvoraf fremstilles Æblevin); Bet. har ogsaa
Trøffelavlen. Græsgangene er bedst mod NØ.;
der udføres meget Slagtekvæg. C. har mange
Stenbrud, og desuden gode Tørvemoser og Ler
til Teglværker og Pottemageri. Der findes
betydelige Papirfabrikker og Garverier, og ved
Ruelle er der et Kanonstøberi. Der indføres til
C. især Kul og Tømmer og udføres
Agerbrugsprodukter, Kognak, Papir og Bygningssten. Dept
er vel forsynet med Jernbaner, hørende til
Orléans- og Vestbanen.
G. Ht.
Charente-Inférieure [∫a↱rã.t-ǣfe↱riö.r], Dept
i det vestlige Frankrig, er dannet af den
tidligere Prov. Aunis, største Delen af Saintonge
og mindre Dele af Poitou og Angoumois, er
omsluttet fra N. over Ø. til S. af Dept. Vendée,
Deux-Sèvres, Charente, Dordogne og Gironde,
medens det mod V. begrænses af
Gironde-Mundingen og Atlanterhavet. Dets Areal er c. 7232
km2, og det har (1911) 450871 Indb., ell. 62 pr
km2; Indbyggerantallet er i Aftagende (1861:
481000, 1891: 456200). Det deles i 6 Arrond.: La
Rochelle, Rochefort, Marennes, Saintes, Jonzac,
St-Jean d’Angely, og har til Hovedstad La
Rochelle. Det er et lavt Sletteland med lave
Bakkedrag; langs den stærkt indskaarne Kyst, som
er lav og sumpet, men har gode Havne (La
Rochelle, Rochefort o. fl.), ligger de til Dept
hørende Øer Ré og Oléron. Hovedfloden er den
sejlbare Charente med dens Bifloder, Seugne
og Boutonne; sydligere løber Kystfloden Seudre;
paa Dept’s Nordgrænse løber Sèvre-Niortaise,
paa Sydgrænsen Gironde; desuden er der fl.
Kanaler. Klimaet er mildt og, med Undtagelse
af Kystegnene, sundt. C. er gennemgaaende
meget frugtbart og en af Frankrigs bedste
Agerbrugsegne; af Arealet er 55 % dyrket, 16
% Enge og Græsgange, 12 % Skov. Over
Halvdelen af Befolkningen lever af Agerbrug. Der
dyrkes især Hvede, Havre, Majs, Byg og
Kartofler. Vinavlen er meget betydelig og lægger
Beslag paa 55638 ha; Vinen anvendes mest til
Kognak. Kvægavlen (især Hornkvæg og Heste)
er ogsaa af stor Bet., og Mejeridriften staar
højt. Der findes Kalkbrud og Tørvemoser, og af
Saltsumpene ved Kysten udvindes meget Salt.
Ved La Rochelle og Marennes er der en
betydelig Østersavl, og der er en talrig
Fiskerbefolkning langs Kysten. Industrien beskæftiger
sig foruden med Saltvinding og
Brændevinsbrænderi ogsaa med Skibs- og
Maskinbyggerier, Fajance, Glas m. m. Dept er vel
forsynet med Jernbaner, som hører til
Vestbane-Systemet og, for en mindre Parts Vedk., til
Orléans-Selskabets Baner. Trafikken lettes ved
de mange sejlbare Floder og fl. Kanaler (i alt
c. 300 km Vandveje).
G. Ht.
Charenton-le-Pont [∫arã↱tǡ-l-↱pǡ], By i det
nordvestlige Frankrig, Dept Seine, Arrond.
Sceaux, 2 km SØ. f. Paris ved Seines og Marnes
Sammenløb, har (1911) 19499 Indb., en bekendt
Veterinærskole (grundet 1766), en Havn ved
Canal de St Maurice, Baadebyggeri,
Teglbrænderier og Porcelænsfabrik. En Stenbro med 10
Buer fører over Marne, paa hvis anden
(venstre) Bred ligger Fortet Charenton. I det
nærliggende St-Maurice ligger den berømte
Sindssygeanstalt Hospice de Charenton (grundet 1641).
G. Ht.
Chares [↱кare.s], athenisk Feltherre i 4. Aarh.
f. Kr., som i Slaget ved Chaironeia 338
kommanderede en Del af Athens Hær. 335 trak C. sig
tilbage til Sigeion ved Hellespont, kæmpede 333
paa pers. Side mod Alexander den Store i det
ægæiske Hav og holdt med 2000 Mand Mytilene,
som han maatte opgive 332. (Litt.:
Cassianus, De Charis rebus gestis et moribus
[Marburg 1849]).
K. H.
Chares [↱кare.s], gr. Billedhugger og
Bronzestøber fra Lindos paa Rhodos, Elev af Lysippos.
Da Demetrios Poliorketes 304 f. Kr. havde
opgivet Belejringen af Byen Rhodos, overdrog
Rhodierne til C. at udføre en kolossal
Bronzefigur af Øens Hovedguddom, Solguden Helios;
den skal være udført for 300 Talenter,
indkomne ved Salg af Demetrios’ efterladte
Belejringsmaskiner, og Arbejdet have varet 12 Aar; den
var vistnok færdig 290, men stod kun i 56 Aar,
da den ved et Jordskælv styrtede om og
ødelagdes. Kolossen paa Rhodos regnedes for et af
Verdens Undere, og dette selv i de ødelagte
Rester, hvis kolossale Dimensioner var
Genstand for Forbavselse: »en voksen Mand kunde
ikke spænde om Tommelfingeren«. Højden
angives til 60 ell. 70 Alen, vel 35—40 m.
Forestillingen om, at den stod over Havneindløbet, med
et Ben paa hver Side, beror paa en Fejltolkning.
Det vides hverken, hvor den stod ell. noget
nærmere om, hvorledes Figuren var. Siden hen
skal en Jøde have købt Resterne af en arab.
General og have bortført 900 Kamelbyrder.
H. A. K.
Chareton [∫ar↱tǡ], Jean Joseph, fransk
General og Politiker, f. i Montélimar 8. Juli
1813, d. i Paris 15. Juni 1878. C. udgik fra den
polytekniske Skole som Underløjtnant i
Ingeniørerne 1832 og naaede 1875 til
Divisionsgeneral. Han deltog i forsk. Ekspeditioner til Algier
og i Krim-Krigen i Belejringen af Sebastopol.
I den fr.-tyske Krig 1870—71 toges han til Fange
ved Sedan. Ved de alm. Valg 1871 valgtes han
som Republikaner til Medlem af
Nationalforsamlingen, hvor han navnlig var virksom ved
Behandlingen af milit. Spørgsmaal. Han blev
senere livsvarigt Medlem af Senatet.
B. P. B.
Charette [∫a↱ræt], Athanase, Baron de,
f. 1832, nedenn. A. C. de la C.’s Søn, blev
1860 Officer i de pavelige Zuaver og førte dem
ved Castelfidardo s. A. og 1867 ved Mentana.
Efter Roms Indtagelse Septbr 1870 vendte han
tilbage til Frankrig med Resterne af Korpset
og førte dem som en Friskare med stor
Dygtighed i de vestlige Egne. Han udnævntes 1871
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
