Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chargeurs Réunis, et fr. Aktie-Dampskibsselskab med 25 Skibe - Charibert I-II, frankiske Konger af Merovingernes Slægt - Charidemos, gr. Kondottiere fra Oreos (Euboia) - Charidschije (arab.), ell. fuld-tændigere C. nazareti, Udenrigsministeriet i Tyrkiet - Chariklo, Kentauren Cheiron's Hustru, forekommer afbildet bl. a. paa Françoisvasen. - Charilaos, spartansk Konge, c. 880 f. Kr., til hvis Regeringstid den lykurgiske Lovgivning henlægges. - Charis (gr., »Ynde«), Gudinde, som efter Iliaden (18, 382) er Hefaistos' Hustru - Charisi (Al-Charisi), Juda ben Salomo, sp.-jød. Digter fra 13. Aarh. - Charisius, uddød dansk Adelsslægt, - Charisius, - 1) Jonas, dansk Statsmand, (1571-1619) - 2) Peder, dansk Diplomat ( -1685)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Chargeurs Réunis [∫ar↱зö.r-rey↱ni], et fr.
Aktie-Dampskibsselskab med 25 Skibe (160000 t)
samt 5 store ny Dampere under Bygning paa
tilsammen over 38000 t. C. besørger
regelmæssige Farter paa Brasilien, La Plata samt Kongo,
Vestafrika og Bagindien med Havre og Bordeaux
som Udgangspunkter.
C. F. S.
Charibert [∫ari↱bæ.r] I—II, frankiske Konger
af Merovingernes Slægt. C. I, ældste Søn af
Chlotar I, fik ved Delingen efter Faderens Død
(561) Aquitanien og Paris. Hans Bortførelse af
en Klosterjomfru førte til, at han blev bandlyst
af Bispen af Paris, Germanus den Hellige. Uden
mandlige Arvinger døde han 567. C. II, Søn
af Chlotar II, regerede 628—31 over Aquitanien.
Kr. E.
Charidemos [кa-, gr. -↱ri-], gr. Kondottiere
fra Oreos (Euboia), der efter Slaget ved
Chaironeia 338 maatte gaa i Landflygtighed til Asien,
hvor han i Beg. blev hædret af Dareios, men
senere (333) henrettet, fordi han aabent havde
misbilliget de mod Alexander trufne
Forholdsregler.
K. H.
Charidschije [↱кa.ridзij.e] (arab.), ell.
fuldstændigere C. nazareti, Udenrigsministeriet i
Tyrkiet; C. Naziri, Udenrigsminister. C.
Mektubdschi, Afdelingschef; C. Musteschari,
Statssekretær i Ministeriet.
J. Ø.
Chariklo [кa-, gr. -↱klo.], Kentauren Cheiron’s
Hustru, forekommer afbildet bl. a. paa
Françoisvasen.
C. B.
Charilaos [кa-], spartansk Konge, c. 880
f. Kr., til hvis Regeringstid den lykurgiske
Lovgivning henlægges.
K. H.
Charis [кa-] (gr., »Ynde«), Gudinde, som
efter Iliaden (18, 382) er Hefaistos’ Hustru.
Odysseen lader Hefaistos være gift med
Afrodite. De to Forestillinger er forsk., men dog
nær beslægtede (Kunstens Gud gift med
Skønhedens Gudinde). I den gr. Gudeverden tænkes
Skønhed og Ynde ellers ikke personificeret som
en enkelt, men som fl. nær forenede Gudinder,
Chariterne.
C. B.
Charisi [кa-] (Al-Charisi), Juda ben
Salomo, sp.-jød. Digter fra 13. Aarh. Hans
Fødsels- og Dødsaar er ukendte. I lige Grad
Herre over det arab. og hebr. Sprog oversatte
han forsk. arab. Værker til Hebraisk, saaledes
sin Trosfælle Maimonides’ Mishna-Kommentarer
og hans »More hannebukim«, samt Hariri’s
Maqamer. Han foretog en Rejse til Ægypten,
Syrien og Palæstina, hvor han ankom 1199. Rejsen
blev ham en Skuffelse, da han havde ventet en
bedre Modtagelse bl. sine Trosfæller i det
hellige Land. 1204 er han atter i Toledo. Han
vilde nu skrive et selvstændigt hebr. Værk og
udgav c. 1220 sin »Tachkemoni« (et Navn fra
2. Sam. 23, 8), i hvilken han optager
Maqameformen; en fingeret Fortæller meddeler om
Heltens Eventyr i elegante og vittige Prosarim,
rigeligt udstyret med Bibelcitater. Maqamens
Formaal er væsentlig Underholdning, men ofte
har den en Pointe, og C. har i sit Værk
nedlagt sine Erfaringer fra Rejsen i Orienten.
Ej heller glemmer han at indskærpe den Riges
Pligt til at understøtte den fattige Digter.
Værket er trykt fl. Gange, sidst ved de Lagarde
(Göttingen 1883). C. skrev en Kommentar til
Job og et filologisk Værk om Hebraisk. Han
oversatte enkelte af Aristoteles’ og Galen’s
Værker til Hebraisk. (Litt.: The Jewish
Encyclopedia I, 390 ff.)
J. P.
Charisius [ka-], uddød dansk Adelsslægt,
hvis Stamfader, Sognepræst i Nykjøbing paa
Sjælland, Provst Rasmus Charise, tog
Navn efter sin Fødeby Karise. Hans Sønnesøn,
Stiftamtmand Peder Charisius (s. d.),
blev 28. Marts 1659 adlet med flg. Vaaben: en
af en kronet Sølv Slange omslynget Guld Pille,
der foroven bærer en Guld Lillie, i rødt Felt,
paa den kronede Hjelm en Guld Pille, bærende
en Guld Lillie. Sidstnævntes Datter, Sophie
Elisabeth C. (1647—1706), gift 1. Gang med
Baron Constantin Marselis, 2. Gang med Baron
Peter Rodsteen, oprettede 9. Febr 1703 af
Stadsgaard og Nygaard Stamhuset Constantinsborg.
Efter hendes Død tilfaldt dette hendes
Brodersøn Christian C. (1688—1724), derefter
dennes Sønner, Konferensraad Constantin
August C. (1712—76) og Løjtnant
Ambrosius C. (1721—87), Slægtens sidste Mand, hvis
Dattersøn, Rigsgreve Hans Frederik
Fædder-C. (1769—1831) 1799 fik Bevilling til
at substituere Stamhuset med en
Fideikommiskapital (nu c. 400000 Kr). Denne, der gaar i
Arv efter de for et Seniorat gældende Regler,
er efterhaanden tilfaldet en Række Personer —
af Slægterne Fædder, Barner, Krabbe,
Holsten, Stemann, Stampe og
Rosenkrantz — paa Spindesiden
nedstammende fra ovenn. Chr. C. De har, efter at have
tiltraadt Besiddelsen af Fideikommisset, føjet
Navnet C. til deres eget.
P. B. G.
Charisius [ka-], 1) Jonas, dansk Statsmand,
f. 1571, d. 30. Novbr 1619, studerede Medicin og
Jura ved Udlandets Univ. og erhvervede sig ved
lange Rejser en sjælden Færdighed i fremmede
Sprog. 1598 blev han Sekretær i det tyske
Kancelli, men havde vistnok allerede tidligere
arbejdet der. Han ledsagede 1599 Christian IV
paa hans Rejse til Norge og førte en Dagbog
over denne Rejse, der er trykt i Schlegel’s
»Saml. zur Dän. Geschichte« (1. Bd). I de flg.
Aar anvendtes C. meget i diplomatiske
Missioner, saaledes i Emden 1600 og i Bremen 1602
ved Forhandlingerne med England ang.
Fiskeriet under Norge og Island. Han synes at have
været en Autoritet i handelspolitiske
Spørgsmaal og har sikkert haft stor Del i Christian
IV’s forsk. Forsøg paa at bringe den danske
Handel paa Fode. 1603 blev han Dr. jur. ved
Kbhvn’s Univ. og nævnes i den flg. Tid som
kongelig Raad. Der betroedes ham en Mængde
diplomatiske Hverv, saaledes var han gentagne
Gange i Holland og England og 1613—14 i
Spanien for at slutte et Handelsforbund; C. gik i
en hemmelig Mission for Christian IV og
Hertug Johan Adolf til Kejseren og udvirkede ved
denne Lejlighed Primogeniturrettens
Anerkendelse for Hertugdømmerne.
L. L.
2) Peder, dansk Diplomat, ovenn.’s Søn,
studerede ligesom Faderen først Medicin og Jura,
men slog siden ind paa den diplomatiske
Løbebane. 1651 blev han Resident i Holland og
virkede i denne Stilling i 18 Aar. Han synes ikke
at have været meget betydelig som Diplomat;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
