Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Charlet, Nicolas Toussaint, fr. Maler og litografisk Tegner, (1792-1845) - Charleville, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Ardennes - Charlier, Carl Vilhelm Ludvig, sv. Astronom, (1862- ) - Charliére, se Luftsejlads. - Charliersko, se Hovbeslag. - Charlieu, By i det mellemste Frankrig, Dept Loire - Charlois, Auguste Honoré, fr. Astronom, (1864-1910) - Charlotte, - 1) By i U. S. A., Stat North Carolina, ligger 210 km VSV. f. Raleigh - 2) By i U. S. A., Stat Michigan, ligger SV. f. Lansing - Charlotte ell. Carlotta, Dronning i Portugal (1775-1830) - Charlotte, Kejserinde af Meksiko, (1840- ) - Charlotte, Christine Sofie, (1694-1715)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rette sagt, at hans kunstneriske Arbejde har
sin Andel i det Bourbon’ske Monarkis Fald.
(Litt.: Lacombe, C., sa vie et ses lettres
[Paris 1856]; Lhomme, C. [1892]; A. Dayot.
C. et son œuvre [Paris 1893]).
A. Hk.
Charleville [∫arlö↱vil], By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Ardennes, Arrond. Mézières
(Champagne), ligger 140 m o. H. ved venstre
Bred af Meuse og lige over for Mézières, med
hvilken den er forbundet ved en Bro, og som
den saa at sige er smeltet sammen med, er et
Knudepunkt paa Østbanen og har (1911) 22654
Indb. og Industri i Vaaben, Søm o. a.
Metalvarer, desuden i Læder, Sukker m. m., samt
Handel med Korn, Vin, Skifer o. s. v.; især er
Skibsfarten paa Meuse meget livlig; i det hele
er den Dept’s vigtigste Industri og Handelsby.
C., der er anlagt 1606 af Karl af Gonzaga,
Hertug af Nevers, har lige og regelmæssige Gader;
Byens Midtpunkt er Torvet Place Ducale, som
er omgivet af gl. Huse og prydet med en
Statue af Hertug Karl. C. har ogsaa et Monument
for de 1870—71 faldne Krigere. C. er Sæde for
en Underret, en Handelsdomstol og et
Handelskammer og har et Lyceum, et Lærer- og et
Lærerindeseminarium.
G. Ht.
Charlier [↱sja.rlie], Carl Vilhelm
Ludvig, sv. Astronom, f. 1. Apr. 1862 i Østersund, var
1883—87 Amanuensis ved Upsala Observatorium,
1888—90 ved Observatoriet i Sthlm, ansattes
1890 som Observator i Upsala og er siden 1897
Prof. i Astronomi ved Univ. i Lund og Direktør
for Observatoriet smst. Fra 1898 er han Medlem
af Vetenskapsakademien. I Lund har C.
grundet en astron. Skole, der væsentlig har
beskæftiget sig med Perturbationsteorien og
Stjernestatistik, og talrige Arbejder er sendt ud
af hans mange Elever publiceret i »Meddelande
från Lunds astron. Observatorium«. Af C.’s
talrige Arbejder nævnes: »Untersuchungen über
die allgemeinen Jupiterstörungen des Planeten
Thetis« (1887), »Studier öfver
Tre-Kroppar-Problemet« I—II (1892—93), Contributions to the
astronomical theory of an ice age (1901),
Researches into the theory of probability (1906),
Contributions to the mathematical theory of
statistics (1911 ff.), »Die analytische Lösung des
Bahnbestimmungsproblems« I—III (1911),
Studies in stellar statistics I—II (1912), »Die
Mechanik des Himmels« I—II (1902—07),
»Utgräfningarna af Tycho Brahes observatorier paa öen
Hven« (1901). C. har ogsaa behandlet
økonomiske og sociale Spørgsmaal som
Forholdstalsvalg og Zonetarif (»Förslag till persontariff för
statens jernväger« [1898], »Om proportionella
val« [1902]).
J. Fr. S.
Charlière [∫ar↱liæ.r], se Luftsejlads.
Charliersko [sjarli↱e-], se Hovbeslag.
Charlieu [∫ar↱liø],By i det mellemste Frankrig,
Dept Loire, Arrond. Roanne, i en frugtbar Dal
ved Sornin og ved Lyon-Banen, har 4 Kirker,
Rester af et i 11. Aarh. grundet
Benediktinerkloster (Carus locus), Silke- og
Bomuldsvæverier og c. 5000 Indb. I Omegnen dyrkes god
Vin.
G. Ht.
Charlois [∫ar↱lwa], Auguste Honoré, fr.
Astronom, f. 26. Novbr 1864 i La Cadière (Dept
Var), d. 26. Marts 1910 i Nizza, ansattes 1881
ved Observatoriet i Nizza, hvor han har været
en flittig Iagttager af Planeter, Kometer og
Dobbeltstjerner. I Løbet af 5 Aar — 27. Maj
1887—1. Apr. 1892 — har han ad visuel Vej
opdaget 27 ny Planeter, siden 1892 fundet 84
tidligere ukendte Planeter ved Hjælp af
Fotografien.
J. Fr. S.
Charlotte [↱∫a.ə£ət], 1) By i U. S. A., Stat
North Carolina, ligger 210 km VSV. f. Raleigh
paa et guldholdigt Højdedrag. (1910) 34014
Indb. — 2) By i U. S. A., Stat Michigan, ligger
SV. f. Lansing. (1910) 4886 Indb.
H. P. S.
Charlotte ell. Carlotta, Dronning i
Portugal (1775—1830), Datter af Karl IV af Spanien,
ægtede 1790 Prins Johan, senere Johan VI af
Portugal. Ægteskabet, i hvilket hun fik 9 Børn,
blev lidet lykkeligt. Herskesyg og intrigant saa
C. med Ringeagt ned paa sin meget ubetydelige
Ægtefælle, og han havde hende til Gengæld
mistænkt for Utroskab (særlig for Dom Miguel’s
Fødsel 1802). Det kom 1805 til aabent Brud, og
hun forvistes fra Hoffet. Da Kongehuset 1807
drog til Brasilien, fulgte hun dog med, men
holdt sit særlige Hof og søgte stadig at
modarbejde sin Ægtefælle, samt nærede Planer om
at tilrive sig den Myndighed, der tilkom ham.
Efter Tilbagekomsten til Portugal nægtede hun
at aflægge Ed paa den fri Forfatning 1822 og
stod bag ved Grev Amarante’s Oprør imod den
1823 (se Chaves), samt ledede den Reaktion,
hvorved Forfatningen omstyrtedes. Samtidig
fandt en formel Forsoning Sted mellem C. og
Kongen, men den varede kun kort. Allerede
1824 ophidsede hun Dom Miguel til Oprør og
støttede ham senere i hans Kamp for
Enevældens Genoprettelse. Hendes Selvraadighed gav
sig et klart Udtryk, da hun 1827 tvang sin
yngste Datters Ægteskab igennem med den unge
Markis Loulé, hvis Fader Dom Miguel 1824
havde ladet myrde. Hun gjorde dette imod
Sønnens Villie, og Forholdet mellem dem var
senere ogsaa ret køligt, indtil der 1829 skete et
ligefremt Brud.
E. E.
Charlotte, Kejserinde af Meksiko, Datter af
Kong Leopold I af Belgien, blev f. 7. Juni 1840
og gift 1857 med Ærkehertug Maximilian af
Østerrig, hvem hun 1864 fulgte til Meksiko. Da
Maximilian’s Herredømme 1866 nærmede sig sin
Undergang, rejste C. til Paris for at paavirke
Kejser Napoleon, der i sin Tid havde forledet
ham til at drage til Meksiko, og derfra til Rom
for at paakalde Pavens Hjælp; men begge
Steder var hendes Anstrengelser frugtesløse, og
hun blev derfor sindssyg. Hun levede først paa
Slottet Miramar ved Triest, men siden 1867 paa
et Slot nær ved Bryssel, uden at der nogen
Sinde har vist sig Tegn til Helbredelse.
E. E.
Charlotte, Christine Sofie, Datter af
Hertug Ludvig af Braunschweig Wolfenbüttel
(1694—1715), blev 1711 gift med Peter den
Stores Søn Alexej, af hvis Raahed hun maatte lide
meget. Kort før sin Død fødte hun en Søn, den
senere Kejser Peter II. Først 50 Aar efter
hendes Død dukkede det Sagn op, at hun ikke var
død, men flygtet til Nordamerika, hvor hun
skulde have ægtet en fr. Officer, efter hvis Død
hun skulde have levet i Frankrig og Belgien
indtil 1770. Dette ubegrundede Sagn blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
