Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Charolais, lille Landskab i det østlige Frankrig, Bourgogne, Dept. Saone-et-Loire, med Hovedstaden Charolles - Charolais-Bjergene, Montagnes du C., et efter ovenn. Landskab opkaldt, lavt Bjergdrag (højeste Punkt 775 m) - Charolles, By i det østlige Frankrig, Dept. Saone-et-Loire - Charon, Færgemanden, som efter Grækernes Forestillinger færgede de Dødes Skygger over Acheron til Hades' Rige - Charondas, siciliansk Lovgiver i 6. Aarh. f. Kr. - Charoneia (gr.), Nedgange til Underverdenen, som efter Grækernes Antagelse fandtes fl. St. - Charost, Armand Joseph de Bé-hune, Hertug af, fr. Filantrop (1728-1800) - Charpentier, Alexandre Louis-Marie, fr. Billedhugger, (1856-1909)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maatte ved Freden i Senlis 1493 afstaa det til
Maximilian, hvorpaa det 1556 gik over til det
Habsburg-spanske Hus; 1684 gav Ludvig XIV
det, imod Pyrenæerfredens Bestemmelse, til
Huset Condé; 1771 forenedes det med den fr.
Krone.
G. Ht.
Charolais-Bjergene [∫arå↱læ-], Montagnes
du C., et efter ovenn. Landskab opkaldt, lavt
Bjergdrag (højeste Punkt 775 m), der er en
nordlig Fortsættelse af Cevennerne. De danner
Vandskel mellem Loire og Saône; deres Ryg,
der bestaar af Granit, er dækket af gode
Græsgange, medens Skraaningerne, som bestaar af
Lag fra Juraformationen, er rige paa Vin.
G. Ht.
Charolles [∫a↱rål], By i det østlige Frankrig,
Dept. Saône-et-Loire, Arrondissement C.,
tidligere Hovedstad i Charolais, ligger ved
Smaafloderne Semences og Arconces
Sammenløb, c. 300 m o. H. ved Lyonbanen i en skov- og
vinrig Egn, og har (1911) 3740 Indb., en
Underret, en Handelsdomstol, et kommunalt Collège,
Lervareindustri og Handel med Kvæg. Ovf. Byen
ligger Ruiner af Greverne af Charolais’ Slot.
G. Ht.
Charon [↱кa.-], Færgemanden, som efter
Grækernes Forestillinger færgede de Dødes
Skygger over Acheron til Hades’ Rige. Navnet er af
gr. Oprindelse; det antages sædvanlig for en
Forkortelse af Χαροπός; »med gnistrende Øjne«.
De homeriske Digte kender endnu intet til C.;
i 5. Aarh. f. Kr. finder vi ham derimod hyppig
nævnet hos Digterne og fremstillet af
Kunstnerne, f. Eks. i Polygnotos’ store Maleri i
Delfoi »Odysseus’ Nedfart til Hades«. I det
Tidsrum, som ligger imellem de to Perioder, maa
Forestillingerne om C. være blevne alm.
udbredte. Hvorfra de har deres Oprindelse, er
endnu ikke oplyst. Mulig skyldes de
Paavirkning fra Ægypten, hvor Gravfærden sædvanlig
indlededes med, at Mumien færgedes i Baad til
Gravpladsen; til den ægyptiske Lære om
Dødsriget hørte ogsaa Troen paa, at den Døde
maatte sejle paa en Flod i Underverdenen. —
C.’s Billede findes ofte paa de hvide Olieflasker
(Lekythoi), der i Grækenland i 5. og 4. Aarh.
f. Kr. benyttedes ved Begravelsen og nedlagdes
hos den Døde; fra en saadan er Afb. taget.
Sædvanlig er C. en mager, uskøn Skikkelse med
pjusket Haar og Skæg og med Sømandshue paa
Hovedet; med Aaren i Haanden holder han i
sin Baad og venter paa den Døde, som føres
ned til Acheron af Hermes Psychopompos. Som
Færgeløn til C. lagdes en Mønt (Obol) i Ligets
Mund (Smaamønter bares nemlig i Oldtiden
ofte i Munden). Lukian har i en af sine vittige
Dialoger anvendt C. som Hovedperson og ladet
ham satirisere over Menneskelivets
Latterligheder. I den gr. Gudeverden indtog C. i øvrigt
en saare underordnet Plads; men den populære
Bevidsthed har utvivlsomt levende sysselsat sig
med ham. Det er derfor forstaaeligt, at han
endnu, under Navnet Charos ell. Charontas,
spøger i Ny-Grækernes overtroiske
Forestillinger, dog ikke længer som Færgemand over
Acheron, men som en Dødningeaand, der fører
de Døde bort gennem Luften. — Ogsaa i
Etruskernes Mytologi forekommer C. (etrusk.
Charun). Navnet er optaget fra Grækerne; men
Skikkelsen, som bærer det, er vidt forsk. fra
den gr. Færgemand. Den etruskiske C. er en
frygtelig Dødsdæmon med hæsligt Ansigt, stor,
krum Næse og Hugtænder, tit ogsaa Vinger;
han svinger en stor Dobbelthammer ell. bærer
Slanger i Hænderne, dræber Menneskene i
Kamp, fører Dødningene bort ell. holder Vagt
ved Indgangen til de Dødes Rige.
C. B.
 |
| Charon. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
