Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chassepot-Gevær, saaledes kaldet efter Opfinderen, Chassepot, Værkfører i Depot central de l'artillerie - Chasseral (tysk Gestler), Bjergryg i de schweiziske Jurabjerge (Kanton Bern og Neuchâtel) - Chassériau, Théodore, fr. Maler, (1819-1856) - Chasseron, Bjergryg i Jurabjergene, schweizisk Kanton Vaud, V. f. Neuchâtel-Søen - chasseurs (Jægere) er Benævnelsen paa Troppeafdelinger i Belgien og Frankrig - Chasteler de Courcelles, Johann Gabriel, Markis, østerr. Felttøjmester og Ingeniørofficer, (1763-1825)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Chassepot-Gevær [∫as↱po-], saaledes kaldet
efter Opfinderen, Chassepot, Værkfører i
Depôt central de l’artillerie, benævnes officielt
(fr.) Gevær af Model 1866, var det første i
Frankrig indførte Bagladegevær. Med C. førte
Franskmændene Krigen mod Tyskerne
1870—71, medens disse sidste var bevæbnede med
Tændnaalsgeværer af Model 1841, der saavel i
Ladehastighed og Skudsikkerhed som i
Rækkevidde stod langt under C. Selve C. var 1,3 m
langt og vejede 4,05 kg. Kalibret var 11 mm,
Riffelgangenes Antal 4, deres Dybde 0,3 mm,
Stigning 55 cm; Viseret var et Trappegalgeviser,
inddelt fra 200 m til 1200 m. C. er et
Tændnaalsgevær med Cylinderlukning og
Skruefjederlaas. Bundstykkets hule Rum er delt ved
en indskruet Bund med Gennemboring for
Naalen; i det forreste Rum er anbragt Naalerøret,
der styrer Naalen og med sit Bryst beskytter
den paa Røret indsatte Kautsjukring, der
tilvejebringer Tætningen af Laasen; i det bageste
Rum, der lukkes ved en indskruet Bund med
Hul for Naalebolten, ligger Slagfjedren omkr.
Bolten. Naalebolten, der ved en Muffe er
forenet med Naalen, er ved en Stift bagtil forenet
med Hanen med Roerne. Geværet har 4
Ladningsgreb: Hanen spændes, Laasen føres tilbage,
Patronen indføres, Laasen lukkes, hvorefter
Geværet er færdigt til Skud. — Patronen til C.
er en Papirsenhedspatron, Projektilvægt 25 g,
Ladningsvægt 5,6 g; i Bunden af Papirshylstret,
der omslutter Ladningen, sidder en
Kautsjukbrik, paa hvilken Fænghætten er anbragt. —
C., der nu er forældet, var, hvad Konstruktion
af Løb og Riffelgange angaar, Forbilledet for fl.
af de nyere 11 mm Gevær modeller i de europ.
Hære.
(E. P.). C. Q.
Chasseral [∫as↱ral] (tysk Gestler), Bjergryg
i de schweiziske Jurabjerge (Kanton Bern og
Neuchâtel), 1609 m høj, hæver sig op fra
Bielersøens Vestside i tre Afsatser, der er bedækkede
med talrige Landsbyer og grønne Enge. Fra Biel
fører en Kørevej næsten helt op til Toppen, som
frembyder en herlig Udsigt over
Berner-Seeland indtil Alpernes snebedækkede Tinder, mod
N. indtil Schwarzwald og Vogeserne. Bjerget
har en rig og interessant Flora.
G. Ht.
Chassériau [∫ase↱rio], Théodore, fr. Maler,
f. i Samana (S. Domingo) 20. Septbr 1819, d. 8.
Oktbr 1856 i Paris. C. var Elev af Ingres og
malede i Beg. Billeder i dennes Smag med
dygtig Formgivning og stærk Accentueren af
Figurernes plastiske Liniespil, saaledes »Fangne
Trojanerinder«, m. v. Han fulgte derefter
Delacroix’s maleriske Retning og vovede sig langt
frem i denne, særlig efter en Orientrejse, paa
hvilken hans Interesse blev tagen fangen af de
fremmede Folketyper og det orientalske Livs
broget-maleriske Fænomener. En Frugt af disse
ny Impulser var Arbejder som: »Arabiske
Ryttere, der efter endt Kamp samler deres Døde
op« (1850). I hans flg. Produktion mærker man
en Bestræbelse efter at bevare denne
romantisk-koloristiske Stil ved Siden af tidligere Tiders
Formstrenghed og ved stærk koloristisk
Virkning at gyde kraftig, svulmende Liv ind i de
Ingres’ske kolde Former. Fra denne Periode
skriver sig bl. a. et af hans bedste Billeder:
»Tepidarium i Pompeji« (1853, Louvre), der
viser hans fremragende Evner i Gengivelsen af
kvindelig Legemsskønhed. Hans »Venus
Anadyomene« saas paa den fr. Udstilling i Kbhvn 1914.
C.’s religiøse Monumentalarbejder (i St Merri, St
Roch) er nu delvis ødelagte af Fugtighed; hans
Hovedværk: Freskerne i Pal. d’Orsay, ligeledes
en Ruin (enkelte Partier reddede til Louvre). C.
var ogsaa stor som Raderer og Litograf. (Litt.:
A. Bouvenne, Th. C., souvenirs et
indiscrétions; Chevillard, C. [1893]; H. Marcel,
C. [Paris 1911]).
A. Hk.
Chasseron [∫as↱rǡ], Bjergryg i Jurabjergene,
schweizisk Kanton Vaud, V. f. Neuchâtel-Søen,
12 km NV. f. Yverdon, 1611 m høj, med herlig
Udsigt.
G. Ht.
chasseurs [∫a↱sö.r] (Jægere) er Benævnelsen
paa Troppeafdelinger i Belgien og Frankrig,
Forekommer saavel i Fodfolket ch. à pied [-a-↱pie],
som i Rytteriet ch. à cheval [-a-↱∫val].
Sidstnævnte, der er let Rytteri, kommer frem i
Frankrig 1741. Det bestod ved Oprettelsen af
beredne Skarpskytter, der senere navnlig
anvendtes til Forposttjeneste og i den spredte
Fægtning. Napoleon forøgede Antallet af disse
Enheder, enkelte Eskadroner i Regimentet
bevæbnedes med Lanser og fandt nu Anvendelse
som andre Rytterregimenter. 1831 dannedes til
Tjeneste i Afrika nogle Rytterregimenter c.
d’Afrique.
B. P. B.
Chasteler de Courcelles [∫at↱læ.r-dø-kur↱sæl],
Johann Gabriel, Markis, østerr.
Felttøjmester og Ingeniørofficer, f. 1763 paa Slottet
Malbais i Hennegau, d. 1825. Han var først 2
Aar Elev paa Akademiet i Metz, og kom
derefter paa Ingeniørakademiet i Wien, hvorfra
han 1780 udnævntes til Underløjtnant i
Ingeniørkorpset. Deltog i Krigen mod Tyrkiet 1787—90
og udmærkede sig ved Belejringen af Chotin
og i Slaget ved Foksani. I den første
Koalitionskrig medvirkede C. ved fl. Belejringer og
forsvarede 1792 Namur. 1793 saaredes han haardt
ved Wattignie, og kom senere som højstbefalende
Ingeniørofficer til Mainz, hvis Forsvar han
gennemførte 1794—95 i 13 Maaneder. Han
udnævntes til Oberst og kort efter til General. 1799 var
han Generalkvartermester ved den østerr.-russ.
Hær i Italien, ledede Overgangen over Adda,
der havde Moureau’s Tilbagegang til Følge,
bidrog væsentligt til Sejren over Macdonald ved
Trebbia og saaredes 2 Gange ved Indtagelsen af
Citadellet i Alexandria. 1801 blev han
Feltmarskalløjtnant og kommanderede 1805 en Division
i Tyrol, hvor han maatte vige for Overmagten.
1809 rykkede han med VIII Armékorps igen til
Tyrol for at understøtte Opstanden, men blev
slaaet afgørende ved Wörgl af Lefebvre og
tvunget til at forlade Tyrol. 1813 ledede han
Forsvarsarbejderne ved Prag og deltog i
Kampene ved Dresden og Köln. Han udnævntes til
Felttøjmester og blev Guvernør i Theresienstadt
indtil 1815, da han overtog Posten som
Kommandant i Venedig. C. var Soldat med Liv og
Sjæl og hører utvivlsomt til Østerrigs mest
fremtrædende Ingeniørofficerer. (Litt.:
Schweigerd: »Österreichs Helden und Heerführer«
[Wien 1854]).
B. P. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
