- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
799

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chateaubriand, François René, Vicomte de, fr. Digter og Statsmand, (1768-1848) - Châteaubriant, By i det vestlige Frankrig, Dept. Loire-Inférieure - Château-Chinon, By i det østlige Frankrig, Dept. Niévre - Château-du-Loir, By i det nordvestlige Frankrig, Dept. Sarthe - Châteaudun, By i Mellemfrankrig, Dept. Eure-et-Loir - Château d'Oex, By og Luftkursted i det schweiziske Kanton Vaud - Château Gontier, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Mayenne - Châteaulin, By i det nordvestlige Frankrig, Dept. Finistère - Châteauneuf, Navn paa fl. smaa Byer i Frankrig, deriblandt: - 1) Landsby og Badested i Mellemfrankrig, Dept Puy-de-Dôme - 2) C.-sur-Charente, By i det vestlige Frankrig, Dept Charente - 3) C.-sur-Loire, By i Mellemfrankrig, Dept Loiret - 4) C.-sur-Sarthe, tidligere kaldet Seronnes, By i det vestlige Frankrig, Dept Maine-et-Loire - 5) se Châtellerault. - Château-Porcien, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Ardennes - Château Renard, - 1) By i det sydøstlige Frankrig, Dept Bouches-du-Rhone - 2) By i Mellemfrankrig, Dept Loiret - Châteaurenault, By i Mellemfrankrig, Dept. Indre-et-Loire - Châteauroux, By i Mellemfrankrig, Hovedstad i Dept Indre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dernières années de C., 1830—1848 [1902]; Lady
Blennerhassett
, C. [1902]; Giraud, C.
Études littéraires
[1904]).
S. Ms.

Châteaubriant [∫ato↱briã], By i det vestlige
Frankrig, Dept. Loire-Inférieure,
Arrondissement C., ved Chères venstre Bred, Knudepunkt
paa Vestbanen, 56 m o. H., har (1911) 7479
Indb., Handel med Agerbrugsprodukter og
Fabrikation af Læder og Agerbrugsredskaber. C.
har sit Navn af en Borg, der blev opført i 11.
Aarh. af Grev Brient af Penthièvre, og hvoraf
endnu Levninger findes. I Nærheden ligger et
andet Slot, bygget i 16. Aarh. af Jean de Laval,
nu anvendt som Museum. C. har ogsaa en
interessant Kirke fra 1114 i romansk Stil
(St-Jean-de-Béré).
G. Ht.

Château-Chinon [∫a↱to-∫i↱nǡ], By i det østlige
Frankrig, Dept. Nièvre, Arrond. C., ligger paa
et Bjerg over Yonne 609 m o. H., ved
Lyon-Banen, med Slotsruiner, nogen Industri, Handel
med Vin, Kvæg og Korn og (1911) 2133 Indb.
G. Ht.

Château-du-Loir [∫a↱to-dy-↱lwa.r], By i det
nordvestlige Frankrig, Dept. Sarthe,
Arrondissement St-Calais, ikke langt fra Loir, 90 m o. H.,
ved Orléans-Banen, har c. 3800 Indb.,
Bomulds-industri, Stenbrud, Frugt- og Vinavl.
G. Ht.

Châteaudun [∫ato↱dȫ], By i Mellemfrankrig,
Dept. Eure-et-Loir, Hovedstad i
Arrondissementet C., tidligere Hovedstad i Landskabet Dunois
(deraf dens Navn: Château-Dun), ligger smukt
ved Loir, 143 m o. H., ved Orléans-Banen, og
har (1911) 7296 Indb., Industri i Læder,
Uldtæpper, Sølvsmykker og Maskiner samt Handel
med Korn, Kvæg, Uld og Hamp. C. har fl. Kirker
fra 12.—15. Aarh., Greverne af Dunois’ gl. Slot
med et Taarn fra 12. Aarh., et nyt Justitspalads,
et Collège og et Bibliotek. Den gjorde sig
bekendt i Oktbr 1870 ved Beboernes tapre Forsvar
mod Preusserne, som indtog den og stak den i
Brand.
G. Ht.

Château d’Oex [∫a↱to-↱d-e], By og Luftkursted
i det schweiziske Kanton Vaud, ligger 960 m
o. H. ved Saane og har (1910) 3498 Indb.
G. Ht.

Château Gontier [∫a↱to-gǡ↱tie], By i det
nordvestlige Frankrig, Dept Mayenne, Hovedstad i
Arrondissement C., ved den sejlbare Mayenne,
58 m o. H., Knudepunkt paa Vestbanen, har en
interessant Kirke (St-Jean, fra 11. Aarh.), et
Bibliotek, et Museum, (1911) 6815 Indb.,
Fabrikation af Lærred og Serge, Uldspinderi,
Oliefabrikation etc. Ved C. findes to jernholdige
Mineralkilder. Byen er opstaaet omkr. en Borg,
som blev bygget 1037 af Gunther, Hushovmester
hos Greven af Anjou. 26. Oktbr 1793 sejrede her
Vendéerne over Republikanerne.
G. Ht.

Châteaulin [∫ato↱lǣ], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept. Finistère, Hovedstad i
Arrondissement C., ligger 200 m o. H. ved Aulne og
ved Orléans-Banen, har en for store Skibe
tilgængelig Havn (Port Launay), Laksfiskeri,
Skiferbrud og Handel med Landbrugsprodukter
og (1911) 4271 Indb.
G. Ht.

Châteauneuf [∫ato↱nöf], Navn paa fl. smaa
Byer i Frankrig, deriblandt: 1) Landsby og
Badested i Mellemfrankrig, Dept Puy-de-Dôme,
Arrondissement Riom, ved Alliers Biflod Sioule
med c. 800 Indb., Stenmindesmærker fra
Keltertiden og mange kolde og varme (indtil 37°)
Mineralkilder. — 2) C.-sur-Charente, By i det
vestlige Frankrig, Dept Charente,
Arrondissement Cognac, ved Charentes venstre Bred, med
c. 1900 Indb., en gl Kirke (til Dels fra 12. Aarh.),
Slctsruiner, nogen Industri (Klæde,
Uldspinderier m. m.) og Handel med Vin og Cognac. —
3) C.-sur-Loire, By i Mellemfrankrig, Dept
Loiret, Arrondissement Orléans, ved Loires
højre Bred, har c. 2800 Indb., Ruiner af et Slot,
der ofte har været Residens for de fr. Konger,
en Kirke med smukke Gravmæler, Industri,
især i Uld og Vineddike, og Handel. I
Hundredaarskrigen blev den stormet af Englænderne
1428, men befriet Aaret efter af Jeanne d’Arc.
— 4) C.-sur-Sarthe, tidligere kaldet
Seronnes, By i det vestlige Frankrig, Dept
Maine-et-Loire, Arrondissement Segré, ved Sarthes højre
Bred, har c. 1000 Indb. og Ruiner af et Slot, der
er bygget af Gotfred Plantagenet. — 5) se
Châtellerault.
G. Ht.

Château-Porcien [∫a↱to-pår↱siǣ], By i det
nordøstlige Frankrig, Dept Ardennes,
Arrondissement Rethel, ved Aisne, med c. 1100 Indb.
Ovf. Byen ligger Ruiner af et Slot fra 15. Aarh.
C. var allerede til i Romertiden, var
Hovedstad i et Grevskab, som blev oprettet af Filip
IV den Smukke; 1561 ophøjedes det til et
Fyrstendømme, senere tilhørte det Kardinal
Mazarin.
G. Ht.

Château Renard [∫a↱to-r↱na.r], 1) By i det
sydøstlige Frankrig, Dept Bouches-du-Rhône,
Arrondissement Arles, i Nærheden af Durance,
med to gl. Taarne, der er Levninger af Greverne
af Provences Slot, Morbærplantager og (1911)
8638 Indb. — 2) By i Mellemfrankrig, Dept
Loiret, Arrondissement Montargis, med Ruiner af
et Slot, en Kirke fra 11. Aarh., Silkeavl,
Klædefabrikation og c. 1200 Indb.
G. Ht.

Châteaurenault [∫ator↱no], By i
Mellemfrankrig, Dept. Indre-et-Loire, Arrondissement
Tours, ved Brenne, har Slotsruiner, c. 3800
Indb., Fabrikation af Læder, Skotøj og
Drænrør og Handel med Korn.
G. Ht.

Châteauroux [∫ato↱ru], By i Mellemfrankrig,
Hovedstad i Dept Indre, ligger ved Indres
venstre Bred og ved Orléans-Banens Hovedlinie,
158 m o. H., og har (1911) 26095 Indb. I den gl.
Del af Byen findes Slottet Château Raoul (fra
14. og 15. Aarh.), som nu anvendes til
Regeringskontorer, samt den moderne gotiske Kirke
St-André. Raadhuset indeholder et Bibliotek og
en Malerisamling. Omkr. den gl. By ligger ny
Kvarterer med brede Bulevarder; paa højre
Bred af Indre ligger Forstæderne
St-Christophe og Déols. C. har en Underret, en
Handelsdomstol, et Handelskammer og en
Filial af Frankrigs Bank; der findes et Lyceum og
et Lærerseminarium. Industrien omfatter især
Vævning af grove Uldstoffer til milit. Brug, og
Tobaksfabrikation; der drives ogsaa Uldspinderi,
Jernstøberi, Bryggeri og Garveri, og der er en
betydelig Handel med Uld, Jern, Korn, Kvæg
og Læder. — Slottet, som har givet C. Navn, er
grundet c. 950 af Raoul de Déols. 1497 blev C.
gjort til et Grevskab, og 1616 under Ludvig XIII
fik Henrik II af Bourbon det som Hertugdømme;
senere gav Ludvig XV det til sin Elskerinde,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0845.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free