Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chaucer, Geoffroy ell. Jeffrey (Galfridus), Englands største Digter før Shakespeare, (1340-1400) - Chauci, se Chauker. - Chaudes-Aigues, Badested i det fr. Dept Cantal - Chaudet, Antoine Denis, fr. Billedhugger, Maler og Illustrator, (1763-1810) - Chaudey, Gustave, fr. Journalist (1817-71) - Chaudfontaine, Badested i den belg. Prov. og Arrond. Liége ved Vesdre - Chaudière, Flod i Dominion of Canada, Prov. Quebec, strømmer fra Lake Megantic mod NNV - Chaudordy, Jean Baptiste Alexandre Damaze, Greve, fr. Diplomat (1827-99) - Chauffeur (fransk), egl. Fyrbøder, bruges særlig om Føreren (Maskinisten) af et Automobil. - Chauker (Chauci), en germansk Folkestamme, der boede ved Nordsøkysten fra Ems til Elben - Chauliac , Guy de, fr. Kirurg, (o. 1300- ) - Chaulmoografedt, Lucrabanfedt, faas af Frøene af Taraktogenos Kurzii og er i frisk Tilstand uden Lugt og Smag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Legouis, G. C. [London 1913]; Caroline
Spurgeon, C. devant la critique [Paris
1911]; E. P. Hammond, C. a Bibliographical
Manual [New York 1908]; G. L. Kittredge, C.
and his Poetry [Cambridge U. S. 1915]).
O. Jsp.
Chauci [↱ka^u-], se Chauker.
Chaudes-Aigues [∫od↱z-æg], Badested i det
fr. Dept Cantal, Arrond. Saint-Flour, 650 m o.
H., med talrige hede Kilder, svagt alkaliske,
med Spor af Jod- og Bromnatrium. Vandets
Temp. er 62°—81,5°, og det er de varmeste
Kilder, der findes i Frankrig (heraf det gl.
Navn, Aquæ calentes). Badene benyttes
hovedsagelig mod kronisk Reumatisme, navnlig
Muskelreumatisme og mod Neuralgier.
E. F.
Chaudet [∫o↱dæ], Antoine Denis, fr.
Billedhugger, Maler og Illustrator, f. 1763 i
Paris, d. smst. 1810. C., Elev af Stouf, gjorde
hurtig Lykke, vandt tidlig Akademiets første
Pris og studerede derefter i Rom flittig
Antikkerne (og Canova). Han er en af de første fr.
Kunstnere, der førte Billedhuggerkunsten, om
end i stærkt konventionelle Former, hen imod
en strengere antikiserende Retning, analog med
den David’ske i Malerkunsten. Han stod højt i
Napoleon I’s Gunst og har udført adskillige gode
Buster og Portrætstudier af denne, saaledes
»Napoleon som Lovgiver« (i Sanssouci,
Potsdam); hans Bronzestatue af Napoleon paa
Vendôme-Søjlen ødelagdes 1814. Efter hans første
betydeligere Arbejde, Relieffet »Fama, der
understøtter en døende Kriger« (Pantheons
Peristyl), fulgte Basrelieffet »Digtekunsten«
(Louvres Gaard), Statuen »Freden« (i Sølv for
Tuilerierne), »Cincinnatus« (Senatets Sal), en Rk.
dygtige Buster m. m. I Louvre findes hans
»Hyrden Forbas og den lille Oidipos« samt
»Amor og Sommerfuglen« (sidstnævnte Arbejde
i Gips i Ny Carlsberg Glyptotek, der ogsaa ejer
en Buste af Napoleon I).
A. Hk.
Chaudey [∫o↱dæ], Gustave, fr. Journalist
(1817—71), hengav sig tidlig til journalistisk
Virksomhed og blev 1845 en af Bladet Presse’s
vigtigste Medarbejdere. C. tog 1848 Del i
Reformbanketterne, støttede efter
Februar-Revolutionen Lamartine og siden Cavaignac, men blev
som ivrig Republikaner efter Statskuppet 2.
Decbr 1851 holdt to Maaneder i Fængsel og
derpaa landsforvist. Han var Bladredaktør i
Neuchâtel indtil 1853, da han fik Lov at vende
tilbage til Frankrig; blev 1856 Sagfører i Paris
og senere Medarbejder af Siècle. 1869 udgav
han et Flyveskrift, L’Empire parlementaire est
il possible? Efter Kejserdømmets Fald Septbr
1870 blev C. Maire for et af Paris’ Kvarterer
og Novbr Medhjælper (adjoint) hos Jul. Ferry
som Maire for hele Staden Paris. I denne
Stilling bød han 22. Jan. 1871 Mobilgardisterne at
skyde paa de Oprørere, som angreb Raadhuset;
men til Hævn herfor blev han under
Kommunens Regimente fængslet som Gidsel og 23. Maj
skudt efter dens Politiprokurør Raoul Rigault’s
udtrykkelige Paalæg.
E. E.
Chaudfontaine [∫ofǡ↱tæn], Badested i den
belg. Prov. og Arrond. Liège ved Vesdre, med
Belgiens eneste varme Kilde, en Kogsaltkilde
(35°). Byen har tillige Uldspinderi. I Nærheden
ligger Valfartskirken Chèvremont.
E. F.
Chaudière [fr. ∫o↱diæ.r, eng. -↱dijæ.ə], Flod i
Dominion of Canada, Prov. Quebec, strømmer fra
Lake Megantic mod NNV. gennem et
guldførende Distrikt og udmunder, efter et Løb paa 200
km, og idet den danner det 30 m høje
Chaudière-Fald i St Lawrence-Floden c. 12 km
ovf. Quebec.
H. P. S.
Chaudordy [∫odår↱di], Jean Baptiste
Alexandre Damaze, Greve, fr. Diplomat
(1827—99), ansattes 1848 i Udenrigsministeriet
og gjorde bl. a. Tjeneste i Kbhvn 1861—62 som
Legationssekretær. 1866 blev han
Underdirektør og 1867—69 Sendemand i Madrid. Septbr
1870 blev han Direktør for Udenrigsministeriet
under den provisoriske Regering i Tours,
senere i Bordeaux, og hævdede med Kraft og
Dygtighed Frankrigs Stilling over for Tyskland.
Han valgtes 1871 til Nationalforsamlingen, hvor
han sluttede sig til Højre, blev Decbr 1873
Sendemand i Bern og 1874—78 paa ny i Madrid,
men var desuden Vinteren 1876—77 Frankrigs
Repræsentant paa Konferencen i Konstantinopel
om de tyrk. Forhold. Uagtet C.’s udpræget
klerikale Holdning udnævnte Gambetta, under hvem
han havde arbejdet i Krigen 1870—71, ham
Decbr 1881 til Sendemand i Rusland; men
Udnævnelsen blev ikke stadfæstet af Gambetta’s
Eftermand Freycinet, og C. kom altsaa ikke i
Tjeneste igen. C. udgav 1887 La France à la
suite de la guerre de 1870—71 samt 1889 La
France en 1889.
E. E.
Chauffeur [∫o↱fö.r] (fransk), egl. Fyrbøder,
bruges særlig om Føreren (Maskinisten) af et
Automobil.
Chauker [ka´u-] (Chauci), en germansk
Folkestamme, der boede ved Nordsøkysten fra Ems
til Elben. Da Romerne i Kejser Augustus’ Tid
kom til deres Land, stillede C. sig først venlig
til dem; senere sluttede de sig dog til
Batavernes Opstand under Civilis. Med
Folkevandringen forsvinder deres Navn.
Kr. E.
Chauliac [∫o↱liak], Guy de, fr. Kirurg, f.
omtr. 1300, studerede Medicin særlig i
Montpellier, Bologna og Paris, levede derpaa i
længere Tid som Læge i Lyon, indtil han blev
Livlæge hos Paverne Clemens VI, Innocens VI og
Urban V i Avignon. Han udgav en Kirurgi,
Collectorium artis chirurgicalis medicinæ, der
var den berømteste kirurgiske Lærebog i fl.
Hundrede Aar. Denne Bog kaldes i Alm. hans
»store Kirurgi« i Modsætning til hans »lille
Kirurgi«, som ogsaa er bevaret, men som nu ofte
tilskrives Guidon de Ceilhat. Den første
trykte Udg. af hans store Kirurgi er fra 1490
(Venedig); men derefter er den udkommet i
talrige Opl. og mange Overs. Han var en meget
kundskabsrig Mand, der væsentligst støttede sig
til Araberne (især Avicenna).
G. N.
Chaulmoografedt [t∫å£↱må.gra-],
Lucrabanfedt, faas af Frøene af Taraktogenos
Kurzii og er i frisk Tilstand uden Lugt og Smag,
fast ved alm. Temp. og smelter ved 22—23° C.
Ved Opbevaring gaar den gullige Farve over til
lysebrun, og Lugten bliver terpentinagtig. Det
er giftigt og bruges noget til Indfedtning af
Skind og i Asien som Middel mod
Hudsygdomme.
K. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
