- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
805

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chaulmoograolie, Olie, udpresset af Frøene af Gynocardia odorata, er et gl. Middel til Behandling af Spedalskhed - Chaumette, Pierre Gaspard, fr. Revolutionsmand, (1763-1794) - Chaumont, en Bjergryg i Schweizer Jura, N. f. Neuchâtel i det schweiziske Kanton Neuchâtel - Chaumont-en-Bassigny, By i det østlige Frankrig, Hovedstad i Dept Haute-Marne - Chauna, se Hyrdefugle. - Chauny (Colniacum), By i det nordøstlige Frankrig, Dept Aisne - Chauping-Tael, kin. Guldvægt, 36,65 g. - Chausey-Øerne, en Gruppe af c. 300 smaa Klippeøer ved Frankrigs Nordvestkyst, 9 km NV. f. Granville - Chaussé, en kunstig anlagt Hovedvej (Landevej) med Befæstelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Chaulmoograolie [t∫å£↱mu.gra- og -↱må.-] Olie,
udpresset af Frøene af Gynocardia odorata, er et
gl. Middel, der stadig anvendes, og som det
synes i adskillige Tilfælde med kendelig Virkning
til Behandling af Spedalskhed.
Applikationsmaaden er meget forsk. Tidligere anvendtes
navnlig daglig Indgnidning af C. blandet med
Olivenolie (1 : 16). Kraftigere virker det
indtaget gennem Munden (f. Eks. i Mælk,
begyndende med 3 Draaber, derpaa langsomt
stigende) ell. gennem Endetarmen (5 gr daglig i
lunken Mælk som Klyster). Undertiden gives Olien
i forsæbet Tilstand som Piller (Unna). Ogsaa
Indsprøjtning under Huden af 5 gr af Olien
berømmes for sin gode Virkning, men er ret
smertefuld.
O. T.

Chaumette [∫o↱mæt], Pierre Gaspard,
fr. Revolutionsmand, f. 1763 i Nevers, d. 13. Apr.
1794, var ved Revolutionens Udbrud Skriver
hos en Notar i Paris og kaldte sig med.
Student. Ved bidsk Journalistik og blomstrende
Taler i Sektionsforsamlingerne og
Cordelier-Klubben vakte han nogen Opmærksomhed, men
først da han Decbr 1792 blev Paris-Kommunens
Generalprokurør, fik han en større Rolle, dels
ved sine Henvendelser paa det radikale
Kommuneraads Vegne til Konventet, dels ved sin
Indflydelse paa Bystyret. C. hørte til den Type af
revolutionære Reformmænd, hos hvem
Troskyldighed og Ansvarsløshed ikke lader sig udskille
fra hinanden, og han er derfor blevet meget
forsk. bedømt. I Forstaaelse med Hébert
virkede han til Girondinernes Fald og forfulgte
dem ogsaa siden uforsonligt; han deltog i de
raa Forhør over Dronningen og hendes Børn,
og var altid rede til at rejse Almuen mod dem,
der gjorde sig »mistænkte« ved Fornemhed ell.
Velstand. Hans private Liv synes at have svaret
bedre end mange af hans Fællers til hans
Prædiken om Fattigdom og Dyd. Som
Generalprokurør gennemførte han bedre Forhold paa
Hospitalerne, støttede Dr. Pinel’s Reformarbejde for
Sindssygeplejen og arbejdede for fri
Lægebehandling og Begravelse for de Fattige. Han
fik haard Skoletugt og Lotterispil forbudt og
førte en forgæves Kamp mod Prostitution og
usædelig Litt. Bedst kendt er han blevet ved
sin barokke ateistiske Iver. Støttet paa
Hébertisterne fik han en kort Tid Konventet revet
med til at begunstige en Guddomsdyrkelse af
»Fornuften«. 10. Novbr 1793 indviedes Notre
Dame Kirken ved en stor Fest til dens Tempel,
og C. krævede alle Kirkens religiøse Skulpturer
sønderslagne. Men just som han 23. Novbr
havde faaet Kommuneraadet til at vedtage
Lukning af alle Kirker, satte Robespierre i
Forstaaelse med Danton en Stopper for hele
Bevægelsen. Dette blev imidlertid Indledning til
et Brud mellem »Bjergets« ledende Mænd og
de mest yderliggaaende, og da Hébertisterne
øjensynlig pønsede paa Oprør, blev de
arresterede, og C. guillotineredes 14 Dage efter
Hébert og hans øvrige Venner.
P. L. M.

Chaumont [∫o↱mǡ], en Bjergryg i Schweizer
Jura, N. f. Neuchâtel i det schweiziske Kanton
Neuchâtel, 1175 m høj, forlænger sig mellem
Val de Ruz og Neuchâtel-Søen til hen imod
Berner-Grænsen, hvor den slutter sig til Chasseral.
Paa sine Skraaninger er Bjerget tæt bevokset
med Skov (Fyr, Eg, Kastanier). Udsigten, en af
de skønneste i Schweiz, ligner den fra
Chasseral. Fra Neuchâtel bestiges Bjerget ad Fodstier
ell. paa god Kørevej i 2—2 1/2 Time; en god Vej
gaar langs med Kammen, hvor der ligger fl.
Landsteder og et Kurhotel.
G. Ht.

Chaumont-en-Bassigny [∫o↱mǡt-ã-basi↱nji],
By i det østlige Frankrig, Hovedstad i Dept
Haute-Marne og Arrondissementet
Chaumont, Knudepunkt paa Østbanen, 324 m
o. H., ligger smukt paa en Høj mellem
Floderne Suize og Marne, hvor de forener sig, har
(1911) 14870 Indb., Garverier,
Handskefabrikker og Handel med Korn og Jern; i Nærheden
findes Jerngruber. C. er Garnisonsby og har en
Underret, en Handelsdomstol, en Filial af
Frankrigs Bank, et Lyceum, et Lærer- og et
Lærerindeseminarium, et Bibliotek (43000 Bd), et
Mus. (Malerier og arkæol. Samlinger), den
smukke Kirke, St Jean-Baptiste (fra 13. Aarh.),
og Taarnet Hautefeuille (fra 11. Aarh.), som er
en Levning af Greverne af Champagnes Slot. Over
Suizes Dal fører en storartet, 600 m lang
Jernbaneviadukt. C. er kendt af den der mellem
Østerrig, Rusland, England og Preussen
afsluttede Alliance-Overenskomst af 9.
Marts 1814 (antedateret 1. Marts), der kom i
Stand paa Grundlag af Underhandlingerne i
Châtillon, og hvorved disse Stater forpligtede
sig til ikke at slutte nogen Separatfred med
Napoleon og at fortsætte Krigen, indtil
Frankrig var tvunget til at anerkende Grænserne fra
1792.
G. Ht.

Chauna [↱ka^u-], se Hyrdefugle.

Chauny [∫o↱ni] (Colniacum), By i det
nordøstlige Frankrig, Dept Aisne, Arrond. Laon,
ved Oises højre Bred, der her bliver sejlbar og
optager St-Quentin-Kanalen, har et storartet
Etablissement til Slibning af det i St-Gobain
fabrikerede Spejlglas, Industri i Roesukker og
Kemikalier, Jern- og Kobberstøberier, (1911)
10696 Indb.
G. Ht.

Chauping-Tael [t∫a^u-], kin. Guldvægt, 36,65 g.

Chausey-Øerne [∫o↱zæ-], en Gruppe af c. 300
smaa Klippeøer ved Frankrigs Nordvestkyst, 9
km NV. f. Granville ved Indgangen til
St-Michel-Bugten, Dept La Manche, Arrond. Avranches,
med c. 100 Indb. De tidligere Fæstningsværker,
der laa her, er nu opgivne. Paa den største af
Øerne, Grand-Ile, findes et Fyrtaarn og
Ruinerne af et gl. Abbedi. Der findes Granitbrud,
som navnlig forsyner Paris med Brosten. I 11.
Aarh. udgjorde C. kun een Ø, som hed Calsoi
(oi er et Ord af skandinavisk Oprindelse, d. e.
Ø); siden har Havet sønderskaaret Landet, især
ved det stærke Tidevand (Forskel mellem Flod
og Ebbe er næsten 12 m).
G. Ht.

Chaussé [∫o↱se] bruges som Betegnelse for en
kunstig anlagt Hovedvej (Landevej) med
Befæstelse, Chaussering, af Grus- ell.
Skærvemakadamisering (se Makadamisering)
ell. Chaussé-Brolægning af 8—10 cm
firkantede Sten udkløvede med Weiller’s
Spaltemaskine og satte i Sand med buede
Skifter paa en gl Skærvechaussering som
Fundament; opr. angivet af Tyskeren Gravenhorst
med haandslaaede Skærver i uregelmæssige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0851.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free