Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Check maa nærmest betegnes som en særlig Art af Anvisninger ell. Veksler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Et af de væsentligste Punkter i Retsreglerne
om C. er Ordningen af Regresretten. I
Alm. indrømmer de forsk. Landes Lovgivning
Ejeren af en C., der ikke honoreres, Regres
over for sine Formænd i Lighed med den
vekselretlige, men dog med væsentlige
Indskrænkninger i Henseende til Rettens Varighed. Den
eng. Rets Regel er, at C. skal præsenteres
Within reasonable time, hvilket i Praksis
forstaas saaledes, at den, der modtager en C. paa
den By, hvori han bor, skal lade den
præsentere senest Dagen efter Modtagelsen, medens
han, hvis den er betalbar i en anden By, skal
indlevere den paa Posten senest Dagen efter
Modtagelsen. I modsat Fald mister han
Regressen over for de tidligere Endossenter,
hvorimod han — inden for den sædvanlige
Forældelsesfrist — beholder den over for Udstederen,
medmindre denne har lidt Skade ved
Forsinkelsen, f. Eks. derved, at den paatrukne Bank er
gaaet falllit efter Præsentationsfristens Udløb.
Den fr. L. bestemmer, at en C., der er betalbar
i samme By, hvori den er udstedt, skal
præsenteres senest 5, og en C., betalbar i en anden
By end Udstedelsens, senest 8 Dage efter
Udstedelsen. Følgerne af, at Præsentationsfristen
oversiddes, er ganske lgn. som i den eng.
Lovgivning.
C. er i de fleste Lande stempelpligtig
saaledes, at Stemplet er det samme for alle C.
uanset Beløbets Størrelse. I Danmark, Norge og
Sverige er C. dog stempelfri.
C. kan i de fleste Lande lyde saavel paa en
bestemt Person uden Overdragelsesret
(Recta-C.), som paa en bestemt Person ell. Ordre
(Ordre-C.) ell. paa Ihændehaver. I England var
den sidste Form i ældre Tid den almindeligste,
og da dette kunde føre til, at C. blev gjort
gældende i en uberettiget Persons Haand,
udviklede der sig tidlig en Fremgangsmaade, der
delvis skulde hindre dette, nemlig den
saakaldte crossing (Krydsning). Denne bestaar i,
at der tværs over Forsiden af C. trækkes to
parallelle Linier; hvis der mellem disse Linier
intet skrives ell. blot Ordene »& Co.«, siges C.
at være crossed generally; hvis der skrives Navnet
paa et bestemt Bankfirma, er den crossed
specially. Enhver Ihændehaver kan foretage
Krydsningen ell. forandre en alm. Krydsning til en
speciel ved at tilføje et Bankfirmas Navn; men
i øvrigt er det ikke tilladt at udslette ell.
forandre den engang foretagne Krydsning. Dennes
Bet. er den, at, naar en C. er crossed generally,
har den Paatrukne kun Ret til at betale den til
et Bankfirma, og hvis den er crossed specially,
kun til det Firma, paa hvis Navn Krydsningen
lyder. Herved opnaas, at en uretmæssig
Ihændehaver ikke kan gøre Brug af en crossed C.,
medmindre han er personlig kendt med et
Bankfirma, der kan inkassere den for ham (idet
Bankfirmaerne ikke plejer at modtage C. af
Personer, de ikke kender), og naar den er
crossed specially, kan den kun benyttes til
Indbetaling hos det i Krydsningen nævnte
Bankfirma, og altsaa kun af en Person, der er kendt
af dette Firma. En yderligere Sikkerhed
opnaas ved Tilføjelse af Ordene not negotiable.
Bet. heraf er den, at medens den godtroende
Erhverver af en stjaalen ell. bortkommen C.
efter de alm. Regler bliver Ejer af denne,
erhverver ingen Ihændehaver af en C., der er
paategnet not negotiable, nogen større Ret m.
H. t. C., end hans Formand havde.
Brugen af crossed C. har desuden stor
økonomisk Bet. derved, at da de nødvendigvis maa
gaa gennem Bankerne, bidrager de yderligere
til, at Betalingerne afgøres ved Udligning i
Clearinghouse i St f. ved kontante Penge. Det
er ogsaa særlig denne Side af Sagen, som man
har taget Sigte paa, naar man i andre Lande
har efterlignet crossed C., saaledes i Tyskland
og Østerrig, hvor det ved Overenskomst mellem
Bankerne er vedtaget, at man tværs over
Forsiden af en C. kan skrive ell. trykke Ordene
»Nur zur Verrechnung« med den Virkning, at
C. ikke kan udbetales kontant, men kun
benyttes til Afregning mellem Bankerne. Ogsaa for
selve Udstederen af C. bevirker Krydsningen i
Forbindelse med Clearinghouse-Systemet en stor
Besparelse. Da han er sikker paa, at en om
Formiddagen udstedt crossed C. ikke vil blive
præsenteret til Betaling straks, men først
fremkommer til Afvikling om Eftermiddagen i
Clearinghouse, behøver han i
Udstedelsesøjeblikket ikke at have Beløbet tilgode i Banken,
naar han blot er vis paa, at Beløbet vil indgaa,
inden Clearingen finder Sted.
I Alm. benyttes til C. Blanketter efter
bestemte Formularer, og Bankerne udleverer
deres Kunder saakaldte C.-Bøger, d. v. s. Hæfter,
indeholdende et vist Antal Blanketter. Til hver
Blanket hører en Kupon, som bliver siddende i
Bogen, naar Blanketten afrives, og paa denne
Kupon kan Udstederen notere C.’s Beløb og
Navnet paa den, til hvem den er udstedt,
hvorved han kan føre Kontrol med sine
Udbetalinger. I England er det desuden Reglen, at
Banken med visse Mellemrum tilbageleverer
Udstederen de indløste C. (med en Paategning,
der gør det umuligt at benytte dem igen). Disse
tilbageleverede C. kan Udstederen benytte som
jur. Bevis for de skete Betalinger, hvorved han
i mange Tilfælde ikke er nødsaget til at tage
Kvittering for Betalingen.
Den økonomiske Bet. af Brugen af C. kan
i Hovedsagen sammenfattes derhen, at den er
en af Hovedformerne, hvorunder Betalinger
kan foregaa uden Brug af kontante Penge. Idet
Købmænd o. a., i St f. at have deres
Kassebeholdning beroende kontant, lader den
indestaa hos Banker ell. Bankierer og afgør deres
Betalinger ved at udstede C. paa disse, opnaas
for det første en betydelig Kapitalbesparelse.
Beløb, der ellers vilde ligge brak, kommer
gennem Bankernes Virksomhed Produktion og
Omsætning tilgode. For Købmændene selv opnaas
der endvidere den Fordel, at de undgaar
Risikoen ved at opbevare Pengene hjemme og
Ulejligheden ved de med kontante Ud- og
Indbetalinger forbundne Tællinger. Brugen af C.
og Bankfolio ligesom ogsaa af Girooverførsler
er et Led i den udviklede Arbejdsdeling, idet
den egl. Pengeforvaltning udskilles fra
Handelsvirksomheden og overgaar til Pengeinstitutterne.
— Som Ulemper ved Systemet kan fremhæves
dels den Fare, der kan ligge i, at et Lands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
