Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cheiron (gr.), en af Kentaurerne. - Cheiroptera, se Flagermus. - Cheirospasmus, Krampe i Haanden, se Skrivekrampe. - Cheirotherium, se Urpadder. - Cheirotoni (gr.), Haandsoprækning, den i Athen mest anvendte Form for Afstemning. - Chekanblad, se Eugenia. - Chelard, Hippolyte André Jean Baptiste, fr. Operakomponist (1789-1861) - Chelath, det tidligere Navn for Achlat. - Chelcicky, Peter, bøhm. religiøs Tænker (c. 1390-c. 1460) - Chelidon (Bysvale), se Svaler. - Chelidonisma (gr.), »Svalevise«, en gl Folkesang om Svalens Tilbagekomst - Chelidonium, se Svaleurt. - Chelidoniæ insulæ, «Svaleøerne« (ell. »de hellige Øer«), 5 Klippeøer ved Lykiens sydvestlige Forbjerg i Lilleasien - Chelidonsyre (Pyrondicarbonsyre), C5H2O2(COOH)2,H2O - Chelidromia, Chilidromia, Halonêsos, gr. Ø blandt de nordlige Sporader, ligger 45 km NØ. f. Euboa - Chelif, Scheliff, den største Flod i Algier, udspringer paa Nordskraaningerne af Djebel Amour i Store Atlas - Chelifer, se Mosskorpioner. - Chelminski, Jan, polsk Maler, (1851- ) - Chelmos, Bjerg paa Peloponnes, ligger i det nuv. gr. Nomos Achaja - Chelmsford, By i det engelske Grevskab Essex, 48 km NØ. f. London
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den samme Tanke laa til Grund for et nu tabt
episk Digt »C.’s Formaninger til Achilleus«, som
indeholdt Regler for en adelig Ynglings
Opdragelse; det gjaldt i Oldtiden sædvanlig for et
Værk af Hesiodos. Et bekendt pompejansk
Vægmaleri forestiller C. undervisende Achilleus i
Lyrespil. — Stjernebilledet Skytten kaldes
hos de alexandrinske Digtere Kentauren,
idet det efter gl. kaldæiske Forbilleder
opfattes som en med Bue væbnet Kentaur; yngre
Forf. antager denne Kentaur for at være C.,
som til Løn for sin Retfærdighed efter Døden
skulde være optaget bl. Stjernerne (jfr
Kentaurer).
C. B.
Cheiroptera [ka^ir-]. se Flagermus.
Cheirospasmus [↱ka^iro-], Krampe i Haanden,
se Skrivekrampe.
Cheirotherium [↱ka^iro↱te´-], se Urpadder.
Cheirotoni [↱ka^iro-] (gr.), Haandsoprækning,
den i Athen mest anvendte Form for
Afstemning.
Chekanblad, se Eugenia.
Chelard [∫la.r], Hippolyte André Jean
Baptiste, fr. Operakomponist (1789—1861),
var Søn af en Klarinettist ved den store Opera i
Paris og havde til Lærere saa udmærkede
Musikere som Gossec, Méhul, Cherubini
og i Italien Baini og Zingarelli. I
sidstnævnte Land fik C. en Opera-bouffe La casa da
vendere opført. 1816 vendte C. tilbage til Paris,
og søgte at skaffe sig en Stilling som
Operakomponist. Synderligt Held havde han dog ikke
med sin Opera Macbeth (1827), hvis Tekst (af
Rouget de Lisle) var yderst tarvelig, og
C. forsøgte da Lykken i Tyskland, hvis Musik
han satte meget højt. I München opførtes
Macbeth og blev der en saa stor Sukces, at C.
udnævntes til bayersk Kapelmester. 1829 var C.
atter i Paris; men Julirevolutionen afbrød
næste Aar paa ny hans Virksomhed. Fra Slutn. af
1830 levede C. i Tyskland, afset fra et Ophold i
London. 1835 fik han opført i München
Operaen »Hermannsschlacht«, C.’s Hovedværk, og
1836 kaldtes han til Weimar, hvor han var
Kapelmester til 1843, da Fr. Liszt afløste ham.
— C. var ikke nogen fremragende Kunstner,
men en dygtig og erfaren Musiker med megen
Sans for scenisk Effekt.
W. B.
Chelath, det tidligere Navn for Achlat.
Chelčický [↱кælt∫itski.], Peter, bøhm. religiøs
Tænker (c. 1390—c. 1460), boede i Byen
Chelcice og skrev adskillige Bibelforklaringer o. a.
Skr, i hvilke han talte Menneskekærlighedens
og Broderskabets Sag og tog til Orde mod
Kirkens Indgreb paa verdslig Omraade og Kirkens
Benyttelse af den verdslige Magt. Han er næst
Huss den betydeligste tschechiske Forf. paa den
Tid. Han er Ophavsmand til Dannelsen af et
religiøst Samfund, de bøhmiske og mähriske
Brødre, som ogsaa efter ham kaldtes
C.-Brødrene, og som i fl. Henseender var Reformatorer før
Reformationen. Videnskabernes Akademi i
Petrograd begyndte 1890 at udgive hans Skrifter.
(Litt.: J. Goll, »P. C.« [1883]).
A. Th. J.
Chelidon [ke-] (Bysvale), se Svaler.
Chelidonisma [ke-] (gr.), »Svalevise«, en gl
Folkesang om Svalens Tilbagekomst, som
Drengene paa Rhodos plejede at synge, medens de
gik omkr. og tiggede ved Dørene. Overs. af
Niels Møller i »Nord. Tidsskr. f. Filologi«, 3. Rk.
Bd V.
K. H.
Chelidonium [ke-], se Svaleurt.
Chelidoniæ insulæ [ke-], «Svaleøerne« (ell.
»de hellige Øer«), 5 Klippeøer ved Lykiens
sydvestlige Forbjerg i Lilleasien, Hieron, nu
Selidânburú; de var frygtede af de Søfarende
p. Gr. a. Brænding og Storm. Herfra ell. fra det
noget nordligere liggende Faselis regnedes
efter den »Kimoniske Fred«, 448 f. Kr.,
Omraaderne for den attiske og den pers. Flaade.
H. A. K.
Chelidonsyre [ke-]
(Pyrondicarbonsyre), C5H2O2(COOH)2,H2O, findes i
Chelidonium majus (Svaleurt) sammen med Æblesyre og
Citronsyre. Den danner farveløse,
silkeglinsende Naale, der smelter ved 262° og ved 100°
opløses i 26 Dele Vand. Syntetisk lader den sig
fremstille af Acetondioxalæter ved Opvarmning
med uorganiske Syrer.
(O. C.). R. K.
Chelidromia [ke-], Chilidromia,
Halonesos, gr. Ø blandt de nordlige Sporader,
ligger 45 km NØ. f. Euböa og har et Areal paa
82 km2. En 22 km lang og indtil 457 m høj
Bjergryg, der er bevokset med Fyr, strækker
sig paa langs gennem hele Øen, hvor man har
fundet et betydeligt Lag af Brunkul. I Oldtiden
kaldtes den Ikos og havde to Stæder, hvoraf
der findes Ruiner; nu er der kun en enkelt lille
By med c. 600 Indb.
(C. A.). H. P. S.
Chelif, Scheliff, den største Flod i Algier,
udspringer paa Nordskraaningerne af Djebel
Amour i Store Atlas, gennemstrømmer derpaa
de indre Højsletter, hvor den ved Fordampning
mister saa meget Vand, at den truer med at
forsvinde. Efter at have optaget Wadi Quassel
bryder den ved Boghari gennem Lille Atlas, vender
sig mod V. og gennemflyder en frugtbar,
veldyrket Dal for, efter et c. 700 km langt Løb, at
udmunde i Middelhavet N. f. Mostaganem. Dens
Vand anvendes nu i udstrakt Maalestok til
kunstig Vanding af Markerne omkr. dens nedre
Løb.
C. A.
Chelifer [↱ke´-], se Mosskorpioner.
Chelminski [кæw↱minski], Jan, polsk Maler,
f. 27. Jan. 1851 i Brzostov (russ. Polen). C. er
uddannet i Warszawa og i München, særlig
under Fr. Adam. Hans Specialitet er Landskaber
og Genre- og Soldaterbilleder fra hans
Fædreland: »Polske Insurgenter«, »Morgen i Ukraine«,
»Aften i Ukraine« (udstillet 1883 i Kbhvn) etc.,
livfulde Arbejder med effektfuld Kolorit; som
Jagt- og Sportsmaler har han vundet betydeligt
Ry.
A. Hk.
Chelmos [кæl-], Bjerg paa Peloponnes,
ligger i det nuv. gr. Nomos Achaja og er 2355 m
højt. C. hed i Oldtiden Aroania og var kendt
for sin Styx-Slugt.
H. P. S.
Chelmsford [↱t∫e(£)mzfəd], By i det engelske
Grevskab Essex, 48 km NØ. f. London ved
Great Western-Jernbanen og ved den her
sejlbare Chelmer, der falder i Blackwater-Bugten.
(1911) 18008 Indb. Bl. dens Bygninger bemærkes
et stateligt Raadhus, talrige Kirker og en
Grevskabshal (Shire Hall). Da den ligger i en af
Englands vigtigste Agerbrugsegne, har den en
stor Kornbørs og betydelig Handel med Korn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
