Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cheminement, Fremrykning mod en befæstet Stilling ved Hjælp af Løbegrave, førte i Siksak - chemise (fr.), Særk; chemisette, Krave, kort Kvindelivstykke, Brystdug. - Chemmis, se Achmim. - Chemnitz, By i Kongeriget Sachsen, Kreishauptmannschaft C. - Chemnitz, Johann Hieronymus, tysk Præst og Konkyliolog, (1730-1800) - Chemnitz, Martin, tysk luth. Teolog, (1522-1586)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cheminement [∫min↱mã], Fremrykning mod
en befæstet Stilling ved Hjælp af Løbegrave,
førte i Siksak. At cheminere er at rykke
frem paa denne Maade.
Sch. P.
chemise [∫mi.z] (fr.), Særk; chemisette
[∫mi↱zæt], Krave, kort Kvindelivstykke, Brystdug.
Chemmis [кæm-], se Achmim.
Chemnitz [↱kæmnits], By i Kongeriget Sachsen,
Kreishauptmannschaft C. (dannet 1900, tidligere
under Kreishauptmannschaft Zwickau), ligger
305 m o. H. ved Muldes Biflod C., ved Foden
af Erzgebirge, er Sachsens trediestørste By og
har i Løbet af sidste Aarh. svunget sig op til
at blive en af Tysklands første Industristæder.
(1910) 287802 Indb., hvoraf 266523 Protestanter,
13054 Katolikker og 1282 Jøder (1840: 23476
Indb.). Midt i den gl. Del af Byen, som endnu
har snævre Gader, ligger det smukke
middelalderlige Raadhus ved Torvet, som er prydet
med Monumenter for Kejser Vilhelm I,
Bismarck og Moltke. Smukke Promenader indtager
de gl. Bymures Plads, og uden for disse breder
sig det industrielle C. Hovedinteressen ved C.
knytter sig til den kolossale Industri, der har
skaffet den Tilnavnet »det sachsiske
Manchester«. Vigtigst er Fabrikationen af Lokomotiver,
Maskiner, Værktøj og Instrumenter, der
beskæftiger over 20000 Arbejdere i henved 100
Fabrikker, derefter Bomuldsspinderierne, Væverierne,
Trikotage- og Handskefabrikkerne. Desuden
findes betydelige Fabrikker i Læder- og
Maskinremme, Stentøj og Cementvarer, Kemikalier,
Kopierpresser, Vægte, Pengeskabe, Metaltraad,
Voksdug, Tapeter; endvidere findes Farverier
og Appreturanstalter, store Blegerier,
Bryggerier og Teglværker. C. har stor Handel med de
industrielle Frembringelser (navnlig til Amerika)
og Agerbrugsprodukter; Handelen fremmes ved
en Børs, en Filial af Rigsbanken, den sachsiske
Bank o. a. Pengeinstitutter; Byen er
Knudepunkt for et stort Jernbanenet til Dresden,
Annaberg, Doebeln, Zwickau, Reichenbach, Aue,
Leipzig og Reitzenhain. C. har fl. tekn. Skoler,
Handels- og Landbrugsskoler, et
Handelskammer, et Stadsbibliotek (48000 Bd), et
Kunstmus- og et naturvidenskabeligt Mus. (miner.,
zool., etnogr. og bot. Samlinger). C.’s
Forstæder (Alt-C., Altendorf, Goblenz, Hillersdorf og
Kappel) er i Løbet af de senere Aar blevne
indlemmede i C., hvorved dennes Areal og
Indbyggerantal er voksede betydeligt. Byen har
udmærkede elektriske Sporveje. Den har sit Navn
efter Floden C. og stammer omtr. fra Aar 1000,
da den benævntes Kaminizi; den var opr. en
vendisk Koloni, men den fik først Bet., efter at
Kejser Lothar 1136 havde anlagt et
Benediktinerkloster. 1143 fik C. Markedsret og i 14.
Aarh. Stadsrettigheder. Byen blev en Hovedplads
for Uld- og Lærredshandelen, særlig efter at
den fik Monopol paa Blegning (1357). I 15. og
16. Aarh. havde C. en blomstrende
Klædeindustri, og her fandtes ogsaa Papirfabrikker.
Reformationen indførtes 1539. Under
Trediveaarskrigen blev C. gentagne Gange plyndret, og
først i 18. Aarh. kom Byen igen til Kræfter. Det
store industrielle Opsving i 19. Aarh. skyldes
for en stor Del de nærliggende Kullejer. (Litt.:
Zollner, »Geschichte der Fabrik- und
Handelstadt C.« [Chemnitz 1891]).
G. Ht.
Chemnitz [↱kæmnits], Johann
Hieronymus, tysk Præst og Konkyliolog, f. 1730 i
Magdeburg, d. 1800 i Kbhvn; han studerede i Halle
og kom i en Alder af 23 Aar til Danmark som
Pagehovmester hos Dronning Sofie Magdalene’s
Søster, hos hvem han senere blev
Kabinetspræst. 1757 blev han ansat som Præst ved den
danske Legation i Wien, hvor han forblev,
indtil han 1768 udnævntes til Kompastor i
Rendsborg. Aaret derefter blev han Slotspræst paa
Kronborg og Præst ved Mariekirken i
Helsingør. 1772 blev han ansat som tysk Sognepræst
ved Garnisonskirke i Kbhvn, i hvilket Embede
han forblev til sin Død. Som Konkyliolog var
han nærmest Dilettant, men vandt dog Anseelse
baade i Danmark og Udlandet som Artskender
og Samler. Hvad han præsterede i Litteraturen
paa andre af Zoologiens Omraader var uden
Bet.; men ved Udgivelsen af det af Martini
begyndte store Arbejde: »Neues systematisches
Conchylien-Cabinet« indlagde han sig en vis
Fortjeneste. 1780—95 udgav han de 8 sidste
Bd af Værket, der foreligger komplet i 11 Bd
med over 400 kolorerede Kobbertavler.
Originaleksemplarerne til en stor Mængde af de deri
beskrevne Arter opbevares i Kbhvn’s Univ.’s.
zool. Mus.
(I. C.). R. H. S.
Chemnitz [↱kæmnits], Martin, tysk luth.
Teolog, f. 9. Novbr 1522 i Treuenbrietzen, d. 8. Apr
1586 i Braunschweig, I sin Ungdom studerede han
Matematik og Astrologi, kom til Wittenberg en
Tid og traadte dér i Forbindelse med
Melanchthon, men slog sig 1547 ned i Königsberg. Her
besluttede han at studere Teologi. 1553 kom
han til Wittenberg, hvor han en kort Tid holdt
teol. Forelæsninger under stor Tilstrømning; men
allerede 1554 blev han kaldet til Braunschweig,
hvor han blev til sin Død, først som Koadjutor
hos Superintendenten Mörlin, senere som
Superintendent, idet han afslog alle nok saa
ærefulde Kaldelser andetsteds hen. C.’s Bet. ligger
dels paa Dogmatikkens, dels paa Polemikkens
Omraade. Som Dogmatiker har han væsentlig
indlagt sig Fortjeneste ved sin Bog: De duabus
naturis in Christo (1570), der er det første med
stor Skarpsindighed gennemførte Forsøg paa at
opstille en Kristologi, der forener Oldkirkens
Lære om Kristi Person med den lutherske
Kirkes Grundsætninger. Som Polemiker gjorde han
sig bemærket ved at være den første, der
gjorde den evangeliske Kirke opmærksom paa den
Fare, der truede fra de fremtrængende
Jesuitter. Den Polemik, han derved førtes ind i, gav
Anledning til, at han skrev sit store
banebrydende Værk: Examen concilii Tridentini (1565—73).
Det vakte stor Opsigt baade bl. Protestanter og
Katolikker, og han blev prist som »den anden
Martinus«, der fuldendte den førstes Værk.
Bogen fortjener ogsaa sit Ry; den udmærker sig
baade ved Lærdom, Skarpsindighed og ved sin
rolige, klare Bevisførelse og har sikkert
bidraget meget til at fæstne Lutherdommens Lære
over for Romerkirkens. Sammen med J.
Andreae deltog C. ogsaa ivrig i Arbejdet for
Konkordieformlen. C. har bidraget sit til at føre den
lutherske Kirke gennem oprivende indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
