Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chemoterapi, Ordret oversat: Behandling (Therapia) med kem. Midler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
menneskelige Legeme som en velordnet
Forening af kem. Stoffer. Skete der Forstyrrelse i
disse Forbindelser ell. deres Ordning, opstod
Sygdomme, der derfor maatte hæves ved
Indførelse af de nødvendige kem. Stoffer.
Paracelsus indførte i Lægekunsten bl. a. saadanne
kem. Forbindelser som Kobbervitriol (svovlsurt
Kobbertveilte), Sublimat (Kviksølvklorid),
Blysukker (eddikesurt Blyilte) og forsk. Arsenik- og
Antimonforblndelser, altsammen Midler, der
endnu den Dag i Dag finder Anvendelse.
I vor Tid har Anvendelsen af Kemikalier i
Lægekunsten taget Fart efter Antifebrinets
(Acetanilid, C6H5NH.CH3CO) Indførelse 1887. De
forsk. Kemikalier har imidlertid indtil de
allersidste Aar væsentlig været anvendte
symptomatisk ɔ: som Midler til Bekæmpelse af de
enkelte Sygdomssymptomer som Hovedpine,
Feber, Søvnløshed o. s. v. Først i den seneste
Tid har man søgt at rette Kemikaliernes
Virkning direkte mod Sygdommens Aarsag; da det i
alt væsentligt er Infektionssygdomme, der her
er Tale om, er Aarsagen her ensbetydende med
vedk. Sygdoms specifikke Mikrob. Fra at være
symptomatisk bliver Behandlingen
ætiologisk (ἀιτία = Aarsag). Denne hele
Udvikling staar selvfølgelig i nøje Forbindelse med
Bakteriologiens store Opsving gennem de sidste
Decennier, hvor det er lykkedes at paavise en
stor Mængde Infektionssygdommes specifikke
Mikrober og til dels at rendyrke disse i
Reagensglas. Derved er man i langt højere Grad end
forhen i Stand til paa rationel Maade at
udforske de sygdomsvækkende Mikrobers
Livsbetingelser og dermed ogsaa de Punkter, hvor
de lettest kan rammes. Hertil kommer
yderligere den Nytte, den eksperimentelle
Overføring af Infektionssygdomme paa Dyr har
ydet. Først derved, at det er blevet muligt
vilkaarligt at frembringe en Sygdom og
undersøge den paagældende Bakteriearts Indflydelse
paa de enkelte af Legemets Væv og
Vævsvædsker paa et hvilket som helst Tidspunkt af
Sygdommens Forløb, er man naaet til en dybere
Forstaaelse af de naturligt optrædende
Sygdomme og dermed ogsaa til en langt mere
maalbevidst og virksom Indgriben end forhen.
De tidligste systematiske Undersøgelser over
forsk. antiseptisk virkende kem. Forbindelser
skyldes (»Mitt. a. d. Kaiserl. Gesundheitsamt«,
Bd 1) R. Koch, hvis Forsøg væsentlig blev
anstillet med Miltbrandbacillers Paavirkelighed
af forsk. opløste kem. Forbindelser i
Reagensglas. Den derved fundne betydelige
bakteriedræbende Virkning af Forbindelser som
Sublimat, Karbolsyre etc. lader sig imidlertid ikke
anvende over for Mikroorganismer i
Organismen. Grunden hertil er, at Æggehvidestofferne
i Blod og Væv hurtigere og lettere gaar i
Forbindelse med de nævnte Antiseptika end
Bakteriernes Æggehvidestoffer, og Virkningen
unddrages saaledes Bakterierne. I moderne
Terminologi, indført af Ehrlich, betegnes dette
ved, at de nævnte Antiseptika er stærkere
»organotrope« (organsøgende) end »parasitotrope«
(parasitsøgende). Dette
chemoterapeutiske Fordelingsprincip er et Moment
af største Bet. ved Vurderingen af et nyt
Middels Værdi som Helbredelsesmiddel. Visse
Stoffer viser sig nemlig at blive stærkt tiltrukne af
Nervevæv, andre af Fedtvæv, atter andre af
Æggehvidestoffer etc., i et enkelt ell. fl.
Organers Celler. Inden for organotrope Midler
sondrer man derfor mellem neuro-, lipo- og
polytrope Forbindelser, efter som det
fortrinsvis er Nervevæv, Fedtvæv ell. fl. forsk. Slags
Væv, der særlig binder det anvendte Middel til
sig. Ved denne Binding til Vævscellerne
indtræder en Læsion af Cellen, der i sin stærkeste
Grad bliver Cellens Død. Bindes Midlet til
Parasitterne, fremkaldes paa tilsvarende Maade
Beskadigelse ell. Død af disse. Anvender man en
saa stor Koncentration af de ovf. nævnte
Antiseptika (Sublimat, Karbolsyre etc.), at
Bakterierne dræbes, paavirkes tillige Værtsorganismen
saa stærkt, at Døden ell. i alt Fald meget
farefulde Tilfælde indtræder.
Idealet for enhver chemoterapeutisk
Indgriben er da at anvende Forbindelser med størst
mulig Parasitotropi og mindst mulig
Organotropi. Et andet meget væsentligt
Moment er, at den parasitotrope Virkning af det
anvendte Middel udfolder sig saa pludseligt og
brat som muligt over for Parasitterne, helst
saaledes, at det lykkes med eet Slag at dræbe
samtlige Mikrober, der befinder sig i
Organismen. En saadan Terapi er af Ehrlich
kaldet terapia sterilisans magna (den store
steriliserende Terapi). Desværre lykkes den kun
i ganske enkelte Tilfælde, saaledes maaske bedst
for Salvarsanets Anvendelse mod
Tilbagefaldsfeber (febris recurrens) og Tropesygdommen
Framboësia (smlg. senere). Bet. af en saadan
Sterilisation med eet Slag er ikke blot at ende
Sygdommen hurtigst muligt, men ogsaa at
hindre, at Mikroberne vænnes til det anvendte
Middel. Dette er nemlig Tilfældet for en stor Del
Mikrobers Vedk. over for visse kem.
Forbindelser. Indføres det anvendte Middel for
langsomt ell. i smaa Doser, kan Mikroberne blive
medikamentfaste (smlg. Ordet ildfast)
ɔ: upaavirkelige ell. kun i ringe Grad
paavirkelige af vedk. Middel, selv om dette anvendes i
saa store Doser, som den inficerede Organisme
overhovedet taaler. En saadan
Medikamentfasthed er som Regel specifik ɔ: indtræder kun
over for det anvendte Middel ell. med dette
kem. nær forbundne Forbindelser, medens
Paavirkeligheden over for andre kem. Stoffer er
uforandret. Dette Forhold er i øvrigt af Ehrlich
benyttet til Afgørelse af, om et nyt Middel er
i Besiddelse af principielt nye parasitdræbende
Egenskaber. Som Kriterie herfor har han
benyttet Bakteriestammer, der var gjort »faste«
over for f. Eks. Arsenikforbindelser og en ell.
to Farvestofklasser (mange Anilinfarver er
nemlig ligesom Arsenikforbindelser stærkt
parasitdræbende). Ehrlich sammenligner Arbejdet med
saadanne Stammer med Anvendelsen af en Si
ell. Sigte. Hvor en terapia sterilisans magna
ikke lader sig iværksætte, maa man derfor
sørge for ved stadig Tilførsel bestandig at holde
den inficerede Organisme paa en saa høj Grad
af Medikamentkoncentration, at Mikroberne
ikke faar Tid til at komme til Kræfter og i en
fri Periode bliver medikamentfaste. Paa denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
