- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
820

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chemoterapi, Ordret oversat: Behandling (Therapia) med kem. Midler - Chemotropisme, se Chemotaxis. - Chemulpo (Tschemulpo), By i Korea, ligger paa Øen Kokva ved Vestkysten, nær ved anden Hankangs Munding - Chenab, se Tshinab. - Chenallopex (Trægæs), se Gæs. - Chenavard, Paul Joseph, fr. Maler, (1807-1895) - Chênedollé, Charles Pioult de, fr. Digter (1769-1833) - Chênée, By i den belg. Prov. Liège, 5 km fra Liège ved Vesdres og Ourthes Sammenløb - Chenery, Thomas, eng. Orientalist og Hovedredaktør af Times, (1826-1884) - Chenevixit, et mørkegrønt Mineral fra Cornwall, bestaar af Arsensyre, Kobber, Jern og Vand. - Chengalpat, Tshengalpat, Distrikt i den indobrit. Prov. Madras ved Kysten af den bengalske Bugt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samme gælder Tuberkulose og
Infektionssygdomme med ukendt Smitstof som
Skarlagensfeber, Børnelammelse o. s. v.

Endnu skal blot omtales Forsøg paa ad
chemoterapeutisk Vej at helbrede ondartede
Kræftsvulster
. Disse Forsøg har taget
deres Udgangspunkt fra den Iagttagelse, at
Kræftceller, der kom i Berøring med en
Forbindelse af Metallerne Selen ell. Tellur med
Natrium, binder Selen resp. Tellur. Det lykkedes nu
den kendte tyske Bakteriolog A. v.
Wassermann
at kombinere Selen ell. Tellur med
Farvestoffet Eosin, der ligeledes har særlig
Affinitet til Svulstceller og tjener som en Slags
»Skinner«, ad hvilke Selen resp. Tellur føres til
Cellerne, der ved at optage Metallet i sig
ødelægges og dør. Paa denne Maade lykkedes det
v. Wassermann at faa eksperimentelt hos
hvide Mus fremkaldte Kræftsvulster til at
svinde. Ved Kræft hos Mennesker er man dog hidtil
ikke naaet til nogen brugelig Fremgangsmaade.

Bl. større Oversigter over C.’s Udvikling
henvises særlig til Erwin Schwenk’s i
Weichardt’s »Jahresber. d. Immunitätsforsch.« Bd
8 (1912) og Th. Madsen’s i »Lærebog i intern
Medicin«, 1. Halvbd (1915).
O. T.

Chemotropisme [ke-], se Chemotaxis.

Chemulpo [t∫e-] (Tschemulpo), By i
Korea, ligger paa Øen Kokva ved Vestkysten,
nær ved anden Hankangs Munding og har (1910)
29203 Indb. Havnen er lavvandet, og Besejlingen
vanskeliggøres ved stærkt Tidevande. Desuagtet
er Handelen betydelig. I Krigen mellem Kina
og Japan (1894) fandt et Søslag Sted paa C.’s
Red og ligeledes i Krigen mellem Rusland og
Japan (1904).
M. V.

Chenab [↱t∫inäb eller -↱na.b], se Tshinab.

Chenallopex [ke-] (Trægæs), se Gæs.

Chenavard [∫na↱va.r], Paul Joseph, fr.
Maler, f. 9. Decbr 1807 i Lyon, d. 12. Apr. 1895
i Paris. Han uddannedes først under Hersent,
senere under Ingres og ikke mindst ved
gentagne Rejser til Italien, hvor han flittig iagttog
Cinquecentisterne, kopierede (bl. a. udmærkede
Kopier af Hovederne i »Nadveren« i Milano),
studerede og filosoferede (i Rom blev han og
Hegel gode Venner). C. er en mærkelig
Kunstnerpersonlighed, hvis Tankefylde laa Publikum
for højt, og hvis Foragt for sin Kunsts rent
maleriske Midler svækkede hans Popularitet.
Han er en orateur en peintre, en med Cornelius
beslægtet Aand, hvis Maal er Tankemaleriet, en
Filosofi, klædt i Tegningens strenge Linier, fri
for materielle Farvers hemmende Baand. Som
Kaulbach i Tyskland, men med større
Originalitet, syslede ogsaa han med en mægtig
Fremstilling af Verdenshistoriens Udvikling;
imidlertid er hans Arbejder kun blevet en Række
Forsøg. Hans første store Arbejde »Luther paa
Rigsdagen i Worms« gjorde kun ringe Lykke,
Konkurrencebilledet »En Episode fra
Nationalkonventet 1789« (1833) vandt ikke Prisen, og
hans Skizze »Ludvig XVI’s Dødsdom«, der
vakte stor Opsigt, blev hurtig efter L.
Philippe’s Ønske af politiske Grunde fjernet fra
Udstillingen. Hans tidlig planlagte og omhyggelig
forberedte Yndlingstanke: en Fremstilling af
Verdenshistorien i en Række storslaaede, filos.
Kompositioner, syntes Virkeligheden nær, da det
efter Februarrevolutionen overdroges ham at
udføre denne Cyklus i store monokrome
Kartoner til Vægmalerier i Pantheon. Med stor
Ihærdighed og fuldkommen Uinteresserethed
over for det pekuniære Udbytte tog han fat paa
Opgaven og skabte Kartonerne (Syndfloden,
Zoroaster’s Død, den trojanske Krig, Ludvig XIV’s
Tidsalder, Oplysningstidens Førere i Voltaire’s
Hus etc., i alt 50 Kompositioner); men da
Pantheon 1851 atter kom den kirkelige Kultus i
Hænde, var det ude med hans Livs
Hovedopgave; Staten overlod senere hans Kartoner
til Mus. i Lyon. Senere skabte han Værker som
»Cato’s Død«, »Brutus’ Død« og det store,
mægtig anlagte Divina tragedia (1869, Luxembourg
Mus., nu Senatsbygningen). (Litt.: Th.
Silvestre
, Étude sur P. C. [i Histoire des
artistes vivants
]; A. Peyrouton, P. C. et son
œuvre
[Paris 1887]).
A. Hk.

Chênedollé [∫æ.ndå↱le], Charles Pioult de,
fr. Digter (1769—1833). C. begejstredes tidlig for
Delille og Bernardin de Saint-Pierre og vilde
selv være Digter. Som Adelsmand emigrerede
han 1791, gjorde et Par Felttog med i
Emigranternes Hær, slog sig siden for et Par Aar ned i
Hamburg, hvor han paavirkedes af to saa
modsatte Naturer som Klopstock og Rivarol, og
skrev nu en Række Digte i Delille’s
naturbeskrivende Manér, f. Eks. L’invention, Le génie
de Buffon
og Les regrets. Fra Hamburg gik han
til Schweiz, hvor han omgikkes Mme. de Staël
og Benjamin Constant, og 1799, da han slettedes
af Emigrantlisten, til Paris. Senere sluttede han
sig til Chateaubriand og den unge romantiske
Skole, der hædrede ham som en Slags
Oldermand. Ved det følelsesfulde Sving i sine
Naturbeskrivelser er han ogsaa at betragte som en
Forløber for den romantiske Lyrik. Hans
største Værk er Le génie de l’homme (1807).
Œuvres udkom 1864. (Litt.: Helland, Étude
biographique et littéraire sur C.
[1857]).
S. Ms.

Chênée [∫æ↱ne], By i den belg. Prov. Liège,
5 km fra Liège ved Vesdres og Ourthes
Sammenløb og ved Jernbanen Liège—Verviers, har
(1911) 9803 Indb., store Jernværker og
Glasværker.
G. Ht.

Chenery [↱t∫enəri], Thomas, eng. Orientalist
og Hovedredaktør af Times, f. 1826 paa
Barbados, d. 11. Febr 1884 i London. C. studerede
i Cambridge, ved »Cajus College«, bl. a.
østerlandske Sprog, gik under Krim-Krigen som
Korrespondent for Times til Krigsskuepladsen,
lagde sig særlig efter Arabisk med stor Iver og
blev 1868 Lord-Almoner-Professor i Arabisk i
Oxford; 1869 udgav han The Arabic Language;
1870 blev han Medarbejder ved Revisionen af
den eng. Overs. af det gl. hebr. Test. 1872
udgav han Machberoth Pthiel of Alcharizi efter et
Haandskrift i det Bodleyanske Bibliotek. Fra
1877 til sin Død var han Editor af Times.
V. S.

Chenevixit [t∫e-], et mørkegrønt Mineral fra
Cornwall, bestaar af Arsensyre, Kobber, Jern
og Vand.
(N. V. U.). O. B. B.

Chengalpat [t∫eŋgə£↱pat, -gă£-],
Tshengalpat, Distrikt i den indobrit. Prov. Madras ved
Kysten af den bengalske Bugt, et lavt, fladt og
lidet frugtbart Land, 7063 km2 og (1911) 1406008

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0866.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free