Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cherbourg, befæstet By og Krigshavn af 1. Rang i det nordvestlige Frankrig, Dept la Manche - Cherbuliez, Antoine Elysée, schweizisk Socialøkonom og Politiker (1797-1869) - Cherbuliez, Joel, fr. Forf. (1806-71) - Cherbuliez , Victor, fr. Forf., (1829-1899) - Cherbury, Edward Herbert, Lord af, eng. Religionsfilosof og Statsmand, (1582-1648)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Batterier. — Indsejlingen Ø. f. Dæmningen
beherskes af et Fyrtaarn paa Øen Pelée, der ved
en Dæmning er forbundet med Fastlandet; og
den vestlige Indsejling beherskes af Fort
Chavagnac, der ligger paa en Klippe, som
ligeledes er forbundet med Fastlandet ved en
Dæmning. Desuden er Byen og Havnen omgivne af
Fæstningsværker; og Højderne bag ved Byen
er befæstede ved en Række Forter.
C., hvor det rom. Coriallum formodes at have
ligget, kaldtes Carusbur under Vilhelm
Erobreren, som her byggede en Kirke. 1203 blev C.
erobret af Franskmændene, som 1300 omgav
den med Mure. Englænderne søgte forgæves at
erobre Byen 1346, men indtog den 1418 efter 4
Maaneders Belejring. 1450 tog Franskmændene
den tilbage. Ludvig XIV søgte at gøre C. til en
Krigshavn, men opgav atter Planen herom. 1758
blev C. plyndret og brændt af en eng. Flaade,
Først under Revolutionen, 1792, genoptoges
Planen om at skabe en Krigshavn her; Napoleon
I satte Arbejdet i Gang 1803, og 1858 indviede
Napoleon III Havnen.
G. Ht.
Cherbuliez [∫ærby↱lie], Antoine Elysée,
schweizisk Socialøkonom og Politiker
(1797—1869), efterfulgte 1833 Rossi som Prof. i
Jurisprudens og fra 1835 ogsaa i Socialøkonomi ved
Genèves Univ.; var siden 1831 Medlem af
Kantonets lovgivende Forsamling. 1848 flygtede han
til Frankrig, men vendte efter Statskuppet 1851
tilbage og blev senere Prof. ved Zürichs
Polyteknikum. Som Politiker var han konservativ
Republikaner. Af hans statsvidenskabelige Skr kan
mærkes Théorie des garanties constitutionelles
(2 Bd, 1838—39) og De la démocratie en Suisse
(2 Bd, 1843), af hans socialøkonomiske de mod
Socialismen rettede Stridsskrifter Le socialisme,
c’est la barbarie (1848), Lettre à Mr. Proudhon
sur le droit de la propriété (1849), Études sur les
causes de la misère (1853) samt hans Hovedværk,
det klare og velformede Précis de la science
économique et de ses principales applications
(2 Bd, 1862).
K. V. H.
Cherbuliez [∫ærby↱lie], Joël, Broder til
foreg., fr. Forf. (1806—71). Født i Genève
overtog han sin Faders derværende
Forlagsforretning og grundlagde 1833 i Paris det ansete
Tidsskrift Revue critique des livres nouveaux.
Allerede tidligere havde han i en
Parodi-Roman, Le lendemain du dernier jour d’un
condamné, gjort sig bemærket ved at kritisere
Victor Hugo’s berømte, dengang lige udkomne
Bog mod Dødsstraffen (1829). I Litt. og Politik
var C. udpræget konservativ. Sammen med sin
Søster, Adrienne, oversatte han tysk Litt., bl. a.
Zschokke og Heinrich Kleist. Sit grundige
Kendskab til sin Fødebys Historie har han nedlagt
i Genève, ses institutions, ses mœurs, son
développement intellectuel et moral (1867).
S. Ms.
Cherbuliez [∫ærby↱lie], Victor, fr. Forf.,
f. i Genève 19. Juli 1829, d. i Combs-la-Ville 19.
Juli 1899. Søn af ovenn. A. E. C. Sin Ungdom
anvendte C. til ihærdige og alsidige Studier af
Filologi, Kunsthistorie og Filosofi, ikke blot i
sin Fødeby og i Paris, men ogsaa ved
fremmede Univ., i Bonn og Berlin. 1860 udgav han
A propos d’un cheval, causeries athéniennes (ny
Udg. 1864 under Titlen Un cheval de Phidias),
en fantasifuld og romanlivlig Studie i gr.
Kunsthistorie, der med eet Slag gjorde hans Navn
kendt. Revue des deux mondes erhvervede ham
som Medarbejder, og fra 1862 begyndte han i
dette Tidsskr.
en Række,
senere i
Bogform udkomne
Romaner,
der har gjort
ham til en af
Europas mest
læste og
skattede
Romanforfattere. C.’s
Roman er opr.
udgaaet fra
den George
Sand’ske.
Hans
Fortællemaade er
effektfuld og
spændende,
Figurtegningen kraftig
og typisk, men ikke altid fin, Naturskildringen
levende og farverig, Stilen elegant og smidig.
C. er en vittig og aandfuld og navnlig altid
smagfuld Fortæller, hvis Dannelse gør ham
yndet overalt i »det gode Selskab«. Hans Bøger
oversattes da ogsaa paa adskillige Sprog. Af
Romanerne kan nævnes flg., der ogsaa foreligger
paa Dansk: Le comte Kostia (1862), Prosper
Randoce (1868), L’aventure de Ladislas Bolski
(1869), La revanche de Joseph Noirel (1872),
Méta Holdenis (1873), Le fiancé de Mlle.
Saint-Maur (1876), Samuel Brohl & Cie (1877), Noirs
et rouges (1881), La ferme du Choquart
(»Bjergravnen«, 1883), Olivier Maugant (1885), La bête
(1887), La vocation du comte Ghislain (1888),
Une gageure (1890), Le secret du précepteur
(1893), Après fortune faite (1895) og Jacquine
Vanesse (1898). — I Revue des deux mondes
signerede C. sine Afh. og Kritikker G.
Valbert; i Bogform udkom Hommes et choses
d’Allemagne (1877) og Hommes et choses du
temps present (1883). Ligeledes udgav han
politiske Skr om Tyskland og Spanien, samt 1892
L’art et la nature. — 1881 blev han Medlem af
Akademiet efter 1880 at have opnaaet fransk
Borgerret som Efterkommer af udvandrede
Hugenotter.
S. Ms.
 |
| V. Cherbuliez. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
