- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
828

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cherokeser, Cherokees, Tschiroki, i deres egiet Sprog Chelaki, kaldes en appalachisk Indianerstamme - Cherquemolles, se Bast. - Cherra-Pungi (Cherrapunji), By i Forindien, Prov. Assam, ligger paa Sydskraaningen af Khasia-Bjergene - Cherry Cordial, se Kirsebærlikør. - Cherryvale, By i U. S. A., Stat Kansas, ligger 196 km S. f. Topeka - Chersidæ, se Skildpadder. - Chersifron, gr. Arkitekt fra Knossos paa Kreta - Cherso, en til det østerrigsk-illyriske Kystland (Istrien) hørende Ø i Quarnero-Bugten fra Adriater-Havet - Cherson, Guv. i det sydlige Rusland, dannet 1802

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der overlodes dem et frugtbart og velvandet
Distrikt i det nordøstlige Hjørne af
Indianerterritoriet. Ogsaa i dette ny Hjem har de vist sig
som stærkt modtagelige for Civilisationen. De
driver Agerbrug og Kvægavl, klæder sig paa
europ., taler Engelsk, som de har lært i de
offentlige Skoler, og er Kristne. Det gamle
C.-Sprog, der stod ret isoleret, er dog ikke helt
uddød. Det skrives med et Stavelsesalfabet paa
85 Tegn, der 1821 opfandtes af en Mestits
Segwoya (George Guess). C. udgør nu c. 25000.
(C. A.). H. P. S.

Cherquemolles [∫ærk↱mål], se Bast.

Cherra-Pungi [↱t∫era-↱pu.nji.]
(Cherrapunji), By i Forindien, Prov. Assam, ligger
paa Sydskraaningen af Khasia-Bjergene og er
kendt for sin uhyre Regnmængde, normalt
1162,6 cm, hvoraf 278,0 cm i Juni. I Tørtiden,
Novbr-Febr, falder derimod kun 11,8 cm.
Fænomenet er ganske lokalt og skyldes
Sommermonsunens Opstigen ad Bjergskraaningen, efter
at denne har mættet sig med Vanddamp ved
at passere den hede, oversvømmede Slette ved
Sylhet.
M. V.

Cherry Cordial [↱t∫eri-↱kå.əd£], se
Kirsebærlikør.

Cherryvale [↱t∫erivei£], By i U. S. A., Stat
Kansas, ligger 196 km S. f. Topeka 255 m o. H.
(1910) 4300 Indb. C. er Jernbanecentrum og har
rige Kulminer.
H. P. S.

Chersidæ [kær-], se Skildpadder.

Chersifron [кær-], gr. Arkitekt fra Knossos
paa Kreta. Han paabegyndte i første Halvdel af
6. Aarh. f. Kr. Opførelsen af det gl.
Artemis-Tempel i Efesos. Fra ham hidrører saaledes
den storslaaede Plan til dette mægtige ioniske
Tempel med 8 Frontsøjler med dets dobbelte
Søjleomgang, Dipteros, og han naaede vistnok
ogsaa at se Søjlerne rejste. Hans Søn, Metagenes
fortsatte, men heller ikke han naaede at
afslutte. De tekn. Vanskeligheder var meget store;
Fader og Søn havde affattet et Skr. derom.
Hele Bygningen varede efter Traditionen 120
Aar. Søjlerne bar rundt om Foden Relieffer, der
var givne af Kong Kroisos. Templet ødelagdes
356 f. Kr. af Herostratos ved Brand. Enkelte
Dele, deriblandt af Kroisos’ Relieffer, er fundne,
nu i British Mus., London. Siden opførtes efter
lgn. Plan et nyt Tempel. (Litt.: Murray,
i Journal of hell. studies, 1889).
H. A. K.

Cherso [↱kærso], en til det østerrigsk-illyriske
Kystland (Istrien) hørende Ø i Quarnero-Bugten
fra Adriater-Havet, af en meget langstrakt
Form og forbundet med den tæt V. f. liggende
Ø, Lussin, ved en Bro, er 410 km2 med c.
8500 Indb., hvoraf 3/4 er Serbokroater, Resten
Italienere. C. er opfyldt af et Kalkstensmassiv,
hvis højeste Tinder er nøgne, Monte Sysz,
638 m; derimod trives i rigt Maal Vin og
Sydfrugter paa Skrænterne og ved Kysten; de
store Skove afgiver Bygningstømmer og
Brændsel. I Øens Midte ligger Vrana, »Kragesøen«,
der hverken har synligt Til- ell. Afløb.
Hovedernæringskilderne er Faareavl, Vin- og
Olivendyrkning. — Hovedstaden C. ligger paa
Øens Vestside og har c. 4000 Indb., en god Havn,
Fiskeri, Skibsbyggeri, samt Handel med Vin og
Sydfrugter.
G. Ht.

Cherson [кær↱sån], Guv. i det sydlige
Rusland, dannet 1802 af en Del af Prov. Kiev, nogle
Distrikter af det gl. Guv. Jekaterinoslav og hele
Otschakov-Steppen, som Rusland havde
erhvervet ved Fredsslutningen 1791; det grænser mod
N. til Guv. Podolien, Kijev og Poltava, mod Ø.
til Jekaterinoslav og Taurien, mod S. til det
sorte Hav og mod V. til Bessarabien. 71284 km2
med (1912) 3547500 Indb. Guv. er for største
Delen et Steppeland, ret frugtbart, især mod N.,
men meget fattigt paa Skov. Floderne Dnjepr
og Dnjestr danner Grænserne mod Ø. og V.;
Bug, Ingul og Ingulez gennemstrømmer
Guv. Ved Kysten er der store lavvandede
Strandsøer. Klimaet er Fastlandsklima.
Middeltemperatur for Jan.: ÷4°—÷6°, for Juli
+22° , aarlig Regnmængde c. 400 mm. Vinteren
bringer ofte Snestorme. Befolkningens
Hovedmasse er Store- og Lillerussere, hvortil
kommer Jøder (c. 30 % af Befolkningen),
Rumænere, Grækere, Armeniere, Zigeunere, og
endvidere findes i C. c. 70 tyske Kolonier med
c. 125000 Tyskere. Hovedmængden af
Befolkningen bekender sig til den gr.-kat. Religion (c.
84 %), Resten er Protestanter, Katolikker,
gregorianske Armeniere og Jøder. C. udgør et
særligt Ærkebispedømme, de rom. Katolikker har
en Biskop i Tiraspol. Agerbruget staar
højt; over 51 % af Arealet er under Ploven,
og der dyrkes alle de alm. Kornsorter, især
Hvede, samt Majs, Hamp, Hør og Tobak.
Vinavlen og Frugtavlen har stor Bet. Kvægavl
drives med storartet Udbytte (Hornkvæg, Heste,
Faar) paa de vældige, naturlige Græsgange.
Ogsaa Fiskeriet i det sorte Hav, Strandsøerne og
Floderne er en vigtig Næringsvej. Af Mineraler
findes Jernmalm, Salpeter, Kridt og
Pottemagerier, og af nogle Strandsøer udvindes Salt.
Industrien er i stærk Udvikling; der fabrikeres
Uld-, Hamp- og Lædervarer, og findes
betydelige Jernværker, Maskinfabrikker (især
Agerbrugsmaskiner), Sukkerfabrikker, Dampmøller
og kem. Fabrikker. Indlandshandelen knytter
sig til Byerne Jelissavetgrad, Berislav,
Alexandrija, Vosnessensk, Olviopol og Tiraspol.
Langt betydeligere er Søhandelsstæderne, af
hvilke Odessa er den første Handelsstad ved
Sortehavet, stor Bet. har ogsaa Cherson,
Nikolajev og Otschakov. Guv. deles i 6 Kredse:
Alexandrija, Ananjev, C.,
Jelissavetgrad, Odessa og Tiraspol.
Guvernementet var i lang Tid en næsten øde
Steppe, som stod under de tatariske
Khaner paa Krim; Katharina II lod her anlægge
Byerne C., Odessa og Nikolajev og
fremskyndede saaledes Kolonisationen. — Guvernementets
Hovedstad af s. N. ligger paa en Høj ved højre
Bred af Dnjepr, 30 km fra dens Munding.
Floden er her omtr. 7 km bred, men opfyldt af en
Mængde sivbevoksede Holme, der om Foraaret
staar under Vand; de Gader og Torve, som
ligger nærmest Kajerne, er ved Dæmninger og
Brystværn beskyttede mod Flodens
Oversvømmelser. (1911) 85300 Indb., hvoraf 1/3 er Jøder.
C. er regelmæssig anlagt og velbygget. Af
Kirkerne fremhæves Katedralen, hvor Potemkin er
begravet. C. har store Uldvaskerier,
Talgsmelterier, Sæbekogerier, Kornmøller, Bryggerier og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0874.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free