Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chézy, Helmine von, f. von Klencke, tysk Forfatterinde (1783-1856) - Chiabrera, Gabbriello, ital. Digter, (1552-1638) - Chiana, Valle di Chiana, Dal i Mellemitalien, Provinserne Arezzo, Siena og Perugia - Chianti, Bjerglandskab i Mellemitalien, Prov. Siena - Chiapa, Indianerstamme i det nordlige Mellemamerika, hvor den har givet Navn til den meksikanske Stat Chiapas - Chiapa de los Indios, By i den meksikanske Stat Chiapas, ved den sejlbare Chiapas - Chiapas, Las C., Stat i den sydlige Del af Meksiko - Chiaramonte Gulfi, By paa Sicilien, Prov. Siracusa, ligger 60 km V. f. Siracusa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hun tilbage til Tyskland og forsøgte sig som
Forfatterinde under vekslende Livsskæbne og
skiftende Ophold i en Rk. tyske Byer. Hun har
som romantisk Efterklang skrevet en Del Digte,
Romaner og Noveller. I vore Dage kendes hun
kun som Forfatterinde af Teksten til Weber’s
romantiske Opera »Euryanthe«.
C. B-s.
Chiabrera [kia-], Gabbriello, ital. Digter,
f. i Savona 8. Juni 1552, d. smst. 14. Oktbr 1638.
Han kom som ung til Rom og levede der nogle
Aar i Kardinal Cornaro’s Palads; men da han
med Sværdet havde taget Hævn over en
Adelsmand, der havde fornærmet ham, maatte han
forlade Staden og opholdt sig nu i sin Fødeby.
Der havde han imidlertid ogsaa Sammenstød af
lgn. Art som i Rom, blev saaret og hævnede sig,
saa at han maatte gaa i Landflygtighed nogle
Maaneder. Siden levede han rolig, hædret af
forsk. ital. Fyrster. C. er en af sin Tids mest
fremragende Digtere og fortjener som Lyriker
endnu Opmærksomhed. Han søgte at holde sig
uden for Marino’s svulstige Stil, der dengang
var næsten eneraadende i den ital. Poesi, og
tog Pindar og Anakreon — ɔ: de saakaldte
Anakreontika — til Mønstre. De lettere Digte af C.,
navnlig de erotiske, udmærker sig ofte ved
Ynde og mus. Velklang, ved en noget forfinet
Folkesangstone, som i Canzonetta’erne Del mio
sol son ricciutegli I capegli, Damigella tutta
bella o. fl. Ualmindelig følt — i en alvorligere
Stemning — er Le nevi dileguaronsi. C. besad
en betydelig Evne til at opfinde strofiske
Former, der falder smukt og naturlig; han vilde
bort fra den ital. Digtekunsts fortærskede
Metra, og han har derfor haft en ikke ringe
Indflydelse paa sit Lands senere lyriske Digtning.
Hans talrige episke Digte (L’Amadeide, La
Firenze, La Gotiade o. fl.) og dram. Arbejder er
uden synderlig Værd og blev snart glemte. Af
C.’s samlede Værker er der en Udgave,
udkommet i Venedig 1768 (6 Bd); der mangler dog
nogle af de episke Digte; af hans Rime har man
mange Udgaver. Udvalg af hans Digte ved
Polidori (Firenze 1865) og Francesia (Turin 1873).
(E. G.). E. M-r.
Chiana [↱kiana], Valle di Chiana, Dal
i Mellemitalien, Provinserne Arezzo, Siena og
Perugia, strækker sig fra N. til S. og havde
opr. Afløb til Tiber gennem Floden C., der
dog efterhaanden paa Grund af sit ringe Fald
forvandlede Dalen til en yderst usund og
ufrugtbar Sump, som man allerede 1551 begyndte at
udtørre; men dette lykkedes først 1823 ved at
skaffe Afløb mod N. til Arno og mod S. til
Tiberens Biflod Paglia. Vandskellet ligger i en
Højde af 250 m mellem de to smaa Søer Chiusi
og Montepulciano; den nordlige Arm, C.
Toscano ell. Canale Maestro, er for
største Delen kanaliseret og sejlbar og falder
NV. f. Arezzo i Arno. Chianadalen er nu
forvandlet til en yderst frugtbar, veldyrket og tæt
befolket Egn, navnlig bekendt for sin gode Vin.
(C. A.). H. P. S.
Chianti [↱kianti], Bjerglandskab i
Mellemitalien, Prov. Siena, bedækket med Oliven og
Morbærplantninger, men fornemmelig med Vin.
De herfra kommende hvide og røde Vine har
en meget fin Aroma og en ejendommelig, noget
stram Smag. Foruden egl. C. kan særlig
fremhæves Broglio, Canaroli og
Montepulciano.
K. M.
Chiapa [↱t∫apa], Indianerstamme i det
nordlige Mellemamerika, hvor den har givet Navn
til den meksikanske Stat Chiapas, der endnu
huser henved 1000° C.-Indianere. C., der boede
imellem Mayastammer, dannede i sproglig
Henseende sammen med Manguerne i Nicaragua og
et Par Smaastammer i Costa Rica den
chiapanske ell. tschapanekiske Sprogæt.
H. P. S.
Chiapa de los Indios [↱t∫apa-ðæ-lås-↱indiås],
By i den meksikanske Stat Chiapas, ved den
sejlbare Chiapas, har c. 4500 Indb., af hvilke
Halvdelen er Indianere.
G. Ht.
Chiapas [↱t∫apas], Las C., Stat i den sydlige
Del af Meksiko, mod Ø. begrænset af Guatemala,
mod S. af det stille Ocean (Tehuantepec-Bugten),
mod V. af de meksikanske Stater Oaxaca og
Vera Cruz, mod N. af Tabasco. 71302 km2 med
(1910) 438843 Indb. Langs det stille Ocean
strækker sig en flad Kyst med betydelige Strandsøer,
men uden naturlige Havne; fra denne hede og
ret tørre Kystslette hæver sig brat Sierra
Madre (Tres Picos, 2420 m), som omslutter et
Plateau (c. 1000 m o. H.), hvis store
Frugtbarhed og forholdsvis tempererede Klima gør det
til den bedst befolkede Del af Staten, N. f. Sierra
Madre, langs Grænsen mod Tabasco, strækker
sig lave, fugtige Urskovsdistrikter. Den største
Flod er Rio C., der gennemstrømmer
Højsletten, hvorefter den vender sig mod N., dannende
Grænsen mod Vera Cruz og Tabasco; i sit nedre
Løb kaldes den Grijalva, optager i højre Bred
Usumacinta og udmunder under Navnet
Tabasco i Campêche-Bugten. De vigtigste
Næringsveje er Agerbrug, som endnu er uudviklet,
Kvægavl og Skovhugst. I nyere Tid dyrkes Kaffe
med stort Held paa de sydlige Skraaninger af
Sierra Madre; og der er ogsaa anlagt
Gummiplantager. Minedrift finder ikke Sted, skønt
Landet indeholder Guld, Sølv, Kobber og
Petroleum. Der udføres Kvæg, Huder, Kaffe,
Gummi, Frugter og Salt. Hovedstaden er Tuxtla
Gutiérrez, som ligger 568 m o. H. paa
Højsletten, nær Rio C., og har (1910) 10239 Indb.
Den aarlige Middeltemp. er her 24,5°. 60 km Ø.
f. denne By ligger den tidligere Hovedstad San
Cristobal (c. 5000 Indb.), som er et gammelt
Bispesæde, grundet 1525. Den Pan-Amerikanske
Jernbane fører nu tværs igennem Staten, fra
Tehuantepec til Honduras, og vil bidrage
betydeligt til Landets økonomiske Udvikling.
Befolkningen bestaar mest af Indianere. Der tales 11
forskellige indianske Sprog; Spansk, det officielle
Sprog, tales endnu ikke alm. Gl. Ruiner fra
Maya-Indianernes Storhedstid (især ved
Palenque) vidner om den forsvundne Kultur. — Efter
den sp. Erobring hørte C. først under
Vicekongedømmet Meksiko, senere til
Generalkapitanatet Guatemala. Efter Revolutionen sluttede
C. sig som en egen Stat til
Forbundsrepublikken Meksiko. 1824 rev C. sig løs og sluttede sig
til Guatemala, men traadte atter 1833 ind i den
meksikanske Forbundsstat.
G. Ht.
Chiaramonte Gulfi [kiara↱monte-], By paa
Sicilien, Prov. Siracusa, ligger 60 km V. f.
Siracusa, 650 m o. H. paa et Bjerg med en vid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
