Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 838 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chiaramonte Gulfi, By paa Sicilien, Prov. Siracusa, ligger 60 km V. f. Siracusa - Chiaramonti, Barnaba Luigi, Pave Pius VII's Familienavn - Chiari, By i Norditalien, Prov. Brescia, ligger 23 km V. f. Brescia - Chiari, Pietro, ital. Forf. (1711-1785) - Chiarini, Giuseppe, ital. Forf., (1833-1908) - Chiaromonte, Francesco, ital. Komponist (1809-86) - Chiaroscuro (ital.) (fr. Clairobscur), - 1) i Maleriet Kunsten at fordele Lys og Skygge og gøre Skyggemasserne gennemsigtige med Reflekser (Halvtoner) - 2) i grafisk Kunst: Stik ell. især Træsnit i forsk. Farveafskygninger (Camaieu; ogsaa Farvetræsnit) - Chiasma, Synsnervernes Krydsning, se Øje. - Chiasme (gramm.), af Navnet paa det gr. Bogstav Z, er Benævnelse paa Krydsning ell. Krydsstilling - Chiasso, Flække i det schweiziske Kanton Ticino, ved den ital. Grænse - Chiavari, By i Norditalien, Provins Genua, ligger 10 km SØ. f. Rapallo ved Rapallo-Bugten - Chiavenna, By i Norditalien, Provins Sondrio, ligger smukt ved Mera

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udsigt. I den frugtbare Omegn dyrkes navnlig Vin.
(1911) 13200 Indb.
H. P. S.

Chiaramonti [k_ia-], Barnaba Luigi,
Pave Pius VII’s Familienavn; efter ham har fl.
Samlinger i videnskabeligt og kunstnerisk
Øjemed, f. Eks. Museo C. i Vatikanet etc., faaet
Navn.

Chiari [↱k_iari], By i Norditalien, Prov. Brescia,
ligger 23 km V. f. Brescia. (1911) 12450 Indb.
C., der driver Silkeavl, var tidligere befæstet og
er af historisk Interesse ved den Sejr, som
Østerrigerne under Prins Eugen 1701 her vandt
over Franskmændene og Spanierne under
Villeroi.
H. P. S.

Chiari [↱k_iari], Pietro, ital. Forf.
(1711—1785). Opdraget til den gejstlige Stand blev han
Abate, var en Tid Hofdigter og Prof. i
Litteratur i Modena, men kom 1745 til Venedig. Da
Goldoni her 1753 havde gjort Lykke med sit
Stykke Il filosofo inglese, fik C. s. A. opført Il
filosofo veneziano og optraadte nu i de flg. Aar
som Goldoni’s Rival med en stor Mængde
Komedier, Tragedier, Tragikomedier og
sentimentale Grædestykker, rige paa spændende
Begivenheder men uden poetisk Værd. Desuden
skrev han et halvhundrede bindstærke
Romaner, som blev læste og yndede i hele Italien,
Digte, Brevsamlinger, m. m. Han fik mange
Fjender blandt Goldoni’s Tilhængere og var
flere Gange indviklet i litterære Stridigheder.
E. M-r.

Chiarini [k_ia-], Giuseppe, ital. Forf., f. 17.
Aug. 1833, d. 4. Aug. 1908. Efter at have beklædt
forsk. Embeder under Undervisningsvæsenet
udnævntes han 1884 til Direktør for Liceo
Umberto I i Rom; han har desuden været Redaktør
af et Par Tidsskr, saaledes af Nuova Antologia
(1884—86). C. var en fin Kender af de
germanske Litteraturer saavel som af Oldtidens
Klassikere, især Horats; han har oversat fl. Værker
af Heine, saaledes »Atta Troll« (1878) med
Indledning af G. Carducci og Anmærkninger af
Karl Hillebrand, og han har skrevet om samme
Digter, om Shakespeare, Shelley o. fl. Af
Leopardi’s Værker besørgede han 1869—70 en Udg.
i 2 Bd med Indledning, og Foscolo udgav han
i Livorno 1882. Bl. C.’s digteriske Arbejder og
øvrige Skr kan mærkes: In memoriam (1875),
Elogio di Pio IX (1878), Lacrymae (1879), Ombre
e figure, saggi critici (1883), Gli amori di Ugo
Foscolo (2 Bd, 1892), Studi shakespeariani (1897),
Poesie (1902), Vita di Giacomo Leopardi (1905).
Som god Ven og Meningsfælle af Carducci
optraadte han som dennes Forsvarer i I critici
italiani e la metrica delle Odi barbare (1878),
ligesom han ogsaa har udg. Giosuè Carducci,
impressioni e ricordi (1901) og Memorie della
vita di G. Carducci raccolte da un amico (1903,
2. Udg. 1908).
(E. G.). E. M-r.

Chiaromonte [k_ia-], Francesco, ital.
Komponist (1809—86), f. paa Sicilien, studerede opr.
Jura, men blev Elev af Donizetti og havde
allerede med Held faaet en Opera opført i Neapel,
da han 1848 blev arresteret (p. Gr. a. liberale
Sympatier) og holdt længe fængslet. 1850 fik C.
opført Operaen Caterina di Cleves, men blev
kort efter udvist af Neapel. C. tog nu Ophold
først i Genua, senere i Paris, hvor han blev
ansat ved Théâtre-Italien, og flyttede 1862 til
Bryssel, hvor han skaffede sig en stor og
anerkendt Virksomhed som Sanglærer, fra 1871 ved
Konservatoriet. I Bryssel skrev C. en Messe, en
bibelsk Opera, Hjob, og en stor Méthode de
chant.
W. B.

Chiaroscuro [k_ia-] (ital.) (fr. Clairobscur),
1) i Maleriet Kunsten at fordele Lys og Skygge
og gøre Skyggemasserne gennemsigtige med
Reflekser (Halvtoner); fremfor alle andre har
Rembrandt været Mester i C. 2) i grafisk Kunst:
Stik ell. især Træsnit i forsk.
Farveafskygninger (Camaieu; ogsaa Farvetræsnit), udførte ved
Hjælp af forsk. Plader ell. Stokke, der hver
fremstiller sin Tone (idet der paa hver Plade
bortskæres — forsk. for de forsk. Plader —
hvad der ikke ved Aftrykket skal vise sig farvet),
et C. egner sig saaledes særlig til Gengivelse af
Tegninger paa Tonpapir ell. Malerier i
Camaieu. Hvis Træsnittets Plader i St f. Nuancer af
samme Farve giver brogede Farvetoner, har
man det moderne Farvetræsnit. C. bruges nu
ogsaa om Zinkografier og Autotypier. De
tidligste C.-Træsnit synes udførte kort efter 1500 i
Tyskland (Augsburg); uafhængig heraf optræder
i Italien U. da Carpi med sine C.
A. Hk.

Chiasma [ki-], Synsnervernes Krydsning, se
Øje.

Chiasme [ki-] (gramm.), af Navnet paa det
gr. Bogstav Χ, er Benævnelse paa Krydsning
ell. Krydsstilling, der fremkommer ved, at
gentagne ell. samsvarende Ord ell. Led i
Nabosætninger optræder i omvendt Orden: ab + ba.
C. kan være af ren syntaktisk Art: Hvis du
kommer, saa kommer jeg ogsaa ell. saa gaar
jeg. — Hvis du kommer i Morgen, saa
kommer du tidlig nok. — Nat jager Dag, Dag Nat
paa Flugt. — Men hyppigst bruges C. om en Art
Inversion (s. d.): Vi klynger os til Livet, Døden
venter vi med Gru. — Vorherre bevare mig for
mine Venner, for mine Fjender skal jeg nok
selv bevare mig. — Man skal spare Laaget,
Bunden sparer selv. — Han drikker Vandet
det klare, Vinen ænser han ej.
P. K. T.

Chiasso [↱k_ias.o], Flække i det schweiziske
Kanton Ticino, ved den ital. Grænse, den
sydligste By i Schweiz, ligger 233 m o. H. ved Linien
Lugano-Como af Skt Gotthards-Banen og har
(1910) 5773 Indb., Silkespinderier og
Tobaksfabrikker.
G. Ht.

Chiavari [↱k_ia-], By i Norditalien, Provins
Genua, ligger 10 km SØ. f. Rapallo ved
Rapallo-Bugten og omgivet af den rigeste Vegetation.
(1911) 14070 Indb. C. har fl. Kirker og Paladser,
en tekn. og en nautisk Skole samt en Havn,
hvorfra drives en Del Fiskeri og Handel. I øvrigt
har C. Vin- og Olivenavl, Silkeindustri samt
Kunstsnedkeri.
H. P. S.

Chiavenna [k_ia-], By i Norditalien, Provins
Sondrio, ligger smukt ved Mera, som falder
i Comosøen, og ved Foreningspunktet mellem
Vejene over Splügen og gennem Engadin
(Septimer og Julier); (1901) 3000 (som Kommune
4788) Indb. C. er en gl velhavende By med 6
Kirker, Ruiner af et Slot, der har tilhørt den
graubündiske Familie Salis, og af den Borg,
hvor Frederik Barbarossa skal have gjort
Knæfald for Henrik Löwe. Endnu har den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>