Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chiavenna, By i Norditalien, Provins Sondrio, ligger smukt ved Mera - Chiaves, Desiderato, ital. Forf. og Politiker (1825-95) - Chiavette (ital., »lille Nøgle«, ogsaa Chiávi trasportáte) er i ældre Musik Nøgler, naar de antyder en Transposition - Chibcha, se Muysca. - Chibou, se Elemi. - Chibuk, arab. Omskrivning for det tyrk. Chubuk, Tobakspibe, tidligere meget i Brug hos Tyrkerne. - chic (fr.), elegant Sving, korrekt og flot Optræden - Chica, et rødt Farvestof, der fremstilles i Guyana og Brasilien - Chica kaldes i Bolivia en Folkedrik - Chicago, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger paa Vestsiden af Michigan-Søens sydlige Del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betydelig Industri i Bomuld, Silke og Papir,
Ølbryggerier, Fabrikation af Stentøj samt Handel med
Frugt og Vin. Paa Bjergskraaningerne findes
talrige Kløfter, de saakaldte Ventaroli,
»Aandehuller«, som anvendes til Vin- og Ølkældere. C.
er en vigtig Nøgle til fl. Alpeveje. Byen driver
en Del Handel og er stærkt besøgt af Turister.
— C. med det nærliggende Veltlin var et
Tvistens Æble mellem Hertugerne af Milano,
Biskopperne af Chur og Kanton Graubünden, til
dette 1576 erobrede Distriktet og hævdede
Besiddelsen deraf indtil 1797. C. indlemmedes nu i
den cisalpinske Republik, kom derved 1815 til
Østerrig og 1859 til Italien.
(C. A.). H. P. S.
Chiaves [↱kiaves], Desiderato, ital. Forf.
og Politiker (1825—95). Fra 1856 fik han Sæde
i Parlamentet, hvor han straks sluttede sig til
det liberale Højre (Cavour’s Parti). I et halvt
Aar (1865—66) havde han Portefeuillen som
Indenrigsminister i Lamarmora’s Kabinet. Som
Forf. er C. optraadt med en Del smaa Lystspil,
hvoraf navnlig Lo zio Paolo har vundet Bifald;
de udkom samlede 1876 med Titlen Ricreazioni
d’un filodrammatico.
(E. G.). E. M-r.
Chiavette [kia-] (ital., »lille Nøgle«, ogsaa
Chiavi trasportate) er i ældre Musik
Betegnelsen for de alm. Sopran-, Alt-, Tenor- og
Basnøgler, naar de anbringes paa andre Linier,
end de dem sædvanlig tilhørende, og derved
antyder en Transposition af de efterfølgende
Noder, i Reglen en Terts op ell. ned.
S. L.
Chibcha [sp. t∫ibt∫a], se Muysca.
Chibou [∫i↱bu], se Elemi.
Chibuk [t∫i↱buk], arab. Omskrivning for det
tyrk. Chubuk [t∫u↱buk], Tobakspibe, tidligere
meget i Brug hos Tyrkerne.
chic [dansk sjik, fr. ∫ik] (fr.), elegant Sving,
korrekt og flot Optræden; i Malerkunsten:
effektfuld Fremstilling med rask, flot og sikker
Udførelse. Ogsaa brugt adjektivisk: flot.
Chica [↱t∫ika], et rødt Farvestof, der
fremstilles i Guyana og Brasilien ved Gæring af de
i Vand sammen med en særlig Bark, Aryana,
hensatte Blade af Bignonia chica. Farvestoffet
udskilles herved og formes tillige med en Del
Planterester og Urenheder til Kager, der
danner Handelsvaren, og af hvilke man med varm
Alkohol kan udtrække Farvestoffet,
Chicarødt. Dette finder Anvendelse i Farveriet, dog
kun i ringe Udstrækning og især til
Orangefarvning af Bomuld.
K. M.
Chica [↱t∫ika] kaldes i Bolivia en Folkedrik,
der fremstilles ved, at Kvinderne tygger
Majskorn og blander den derved frembragte. Grød
med Majsmel og Vand, hvorefter det hele
hensættes til Gæring. Ved Tygningen blandes
Majsen med det i Spyttet indeholdte Ferment,
Ptyalin, der kan omdanne Stivelsen baade i den
tyggede Majs og i Majsmelet til Sukker, der da
atter kan forgære til Alkohol og Kulsyre.
Enkelte andre Steder tilberedes lgn. Drikke paa
samme Maade af Ris.
K. M.
Chicago [∫i↱kå.gou ell. -↱ka.- (særlig i
England)], By i U. S. A., Stat Illinois, ligger paa
Vestsiden af Michigan-Søens sydlige Del og ved
Mundingen af Chicago-Floden paa 41° 54′ n. Br
(1910) 2185283 Indb. C. er saaledes U. S. A.’s
næststørste By i Henseende til Indbyggerantal,
ligesom den er den næstvigtigste i Henseende til
Handel og Industri. Chicago-Floden og
Calumet-Floden afgiver gode Havne, der yderligere ved
Kunst er forbedrede og uddybede, samtidig med
at Kajer og Dokker er blevne anlagte, saa at
C. ogsaa er blevet en vigtig Søhandelsstad, der
gennem de kanadiske Søer, Welland-Kanalen og
St. Lawrence staar i Forbindelse med Havet,
foruden at den ved Kanaler er sat i
Forbindelse med Mississippi. Paa Grund af sin
centrale Beliggenhed er C. endvidere blevet U. S.
A.’s største Jernvejscentrum. Som andre geogr.
Faktorer, der har været bestemmende for C.’s
rivende Vækst, nævnes det store frugtbare
Opland, de uhyre Skove, og de rige Kul- og
Jernlejer, som findes i ikke særlig stor Afstand.
Klimaet, der paavirkes noget af Michigan-Søen, er
dog meget foranderligt. Aarstemp, er 8°,
Julitemp. 22° og Januartemp. ÷4°, men om
Sommeren kan Termometret stige indtil 42°, ligesom
det om Vinteren kan falde til ÷ 30°, og
Temperatursvingninger paa 20° i Døgnet er ingenlunde
sjældne.
C. strækker sig 40 km langs Michigan-Søen og
dækker et Areal af 500 km2 (som Falster). Den
ligger paa en næsten fuldstændig jævn
Alluvialslette, der mod V. begrænses af en lav
Morænevold,, og hvis Højde over Havet er c. 180 m.
Slettens Højde over Michigan-Søen er kun 1—6
m, og en stor Del af den var opr. meget sumpet,
men er ved Udfyldning gjort nogenlunde tør.
Byen er meget regelmæssig bygget. Gaderne,
der gerne er brede, skærer som Regel hverandre
under rette Vinkler, løbende dels i N.-S.-Retning,
parallelt med Kysten, dels vinkelret paa denne.
Medens Bygningerne i Forretningskvarteret er
høje Skyskrabere paa 20—30 Etager, byggede
af Jern og Sten, er Husene uden for disse
Kvarterer smaa, som Regel kun bestemte til een
Familie, og det er dette, der bevirker, at C.
indtager et saa stort Areal. Over Chicago-Floden,
der dannes af en nordlig og sydlig Arm, gaar
omtr. 70 Broer, under Floden fører 3 Tunneler.
Ved Chicago-Floden deles Byen i 3 Dele: en
sydlig, en nordlig og en vestlig. Af disse er
den sydlige Forretningsbyen, og her findes
foruden de mange Skyskrabere, talrige offentlige
og private Pragtbygninger: Raadhus, Posthus,
Auditorium-Bygningen med Hotel og Teater,
Kunstmuseum, Universitet, Bibliotek,
Frimurerlogens Bygning o. s. v. Hovedgaderne i dette
Kvarter er State Street, Michigan Avenue
Bulevard, Drexil Street og Grand Bulevard. Af
Byens mange Parker fremhæves Jackson Park
(237 ha), hvor Verdensudstillingen 1893 afholdtes,
Washington Park, Douglas Park, Garfield Park,
Humboldt Park og Lincoln Park; i sidstnævnte
findes talrige Statuer af berømte Mænd: Lincoln,
Schiller, Lassalle, Linné, H. C. Andersen o. s. v.
Parkerne er forbundne ved smukke,
træbeplantede Bulevarder, der sammen med Parkerne
danner en Grænse for det egl. C., en Grænse,
som dog forlængst er overskredet. C. faar sit
Drikkevand dels fra Michigan-Søen, ude i
hvilken man har anlagt et Vandværk 7 km fra
Kysten, dels gennem artesiske Brøndboringer.
Kloakvandet ledes gennem en Kanal til
Mississippi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
