- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
841

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chichester, By i det sydøstlige England, Hovedstad i Sussex, 23 km NØ. f. Portsmouth - Chichimeker, en indiansk Folkestamme - Chickahominy, Flod i den nordamerikanske Stat Virginia, der 12 km oven for Jamestown falder i York River - Chickamauga, en lille Biflod til Tennessee i de nordamerikanske Stater Georgia og Tennessee - Chickasaw er en nordamerikansk Indianerstamme - Chiclana de la Frontera, By i det sydlige Spanien, 22 km SØ. f. Cadiz, ved Lirio - Chiclayo, By i det peruanske Departement Lambayaque - Chico, By i U. S. A., Stat California, ligger i den øvre Sacramento-Dal - Chicontepec, By i den meksikanske Stat Veracruz, 150 km S. f. Tampico - Chicopee, By i U. S. A., Stat Massachusetts, ligger 10 km NV. f. Springfield - Chidher eller Chadir er Helten i en Rk. muhammedanske Legender - Chief (beslægtet med Chef), betegner i det eng. Rets- og Administrationssprog den Paagældende som den øverste og ledende - Chiemsee, den største Sø i Bayern og derfor kaldet Bayrisches Meer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Chichester [↱t∫it∫estə], By i det sydøstlige
England, Hovedstad i Sussex, 23 km NØ. f.
Portsmouth, ved Floden Levant paa en frugtbar
Slette mellem South Downs Højder og tæt ved
Kanalen, er Knudepunkt paa den eng.
Sydkyst-Bane og har (1911) 12591 Indb. C. er en
gammeldags By med en smuk Domkirke (fra 11.—13.
Aarh.), med en fritstaaende Campanile. Den er
Bispesæde, har et teologisk Seminarium og en
Latinskole (grundet 1497). C. har Bryggerier,
Garverier og Handel med Kvæg og Korn. I
Nærheden ligger Goodwood Park med
Hertugen af Richmonds Slot. C. eksisterede allerede
under Romertiden; Bymurene, som for en stor
Del er bevarede, følger de gl. rom.
Befæstninger.
G. Ht.

Chichimeker [t∫it∫i-], en indiansk
Folkestamme, der ifølge Sagnene efter Toltekerrigets
Undergang omkr. Aar 1000 gjorde sig til Herrer
i Anahuac (Meksiko), indtil de atter maatte
bukke under for Alcolhuaner, Tlascalaner og
Azteker c. 1200.
(C. A.). H. P. S.

Chickahominy [t∫ikä↱håmini], Flod i den
nordamerikanske Stat Virginia, der 12 km oven for
Jamestown falder i York River. Ved dens
Bredder kæmpede Mac Clellan 31. Maj og 1. Juni
1862 med afgjort Uheld mod de Konfødererede.

Chickamauga [t∫ikä↱må.ga], en lille Biflod til
Tennessee i de nordamerikanske Stater Georgia
og Tennessee, ved hvilken de Konfødererede
Septbr 1863 slog Unionstropperne i et blodigt
Slag. Slagmarken blev 1895 erklæret for
Nationalpark og er prydet med talrige
Monumenter.

Chickasaw [↱t∫ikäså.] er en nordamerikansk
Indianerstamme, der opr. beboede et Omraade,
der omtr. svarer til de nuv. Stater Alabama og
Tennessee. I sproglig Henseende er C. beslægtet
med Choctawer og Creeker. C. bebor
ikke længere deres gl. Gebet, hvor de dog har
givet Navn til fl. Lokaliteter. Derimod er de
blevet overflyttet til Indianerterritoriet, hvor de
endnu udgør c. 2500 Personer.
H. P. S.

Chiclana de la Frontera
[t∫i↱klana-ðæ-la-från↱tæra], By i det sydlige Spanien, 22 km
SØ. f. Cadiz, ved Lirio, i en meget frugtbar,
med Landsteder opfyldt Egn, 11000 Indb., en
berømt Tyrefægtningsarena, besøgte Svovlbade
(23°) og udmærket Vinavl. I Nærheden slog
1811 de forenede Spaniere og Englændere under
Graham Franskmændene under Victor.
M. V.

Chiclayo [t∫i↱klajå], By i det peruanske
Departement Lambayaque, ligger i Nærheden
af Kysten ved Jernbanen Pimentel-Ferrenafe,
har c. 11000 Indb.
M. V.

Chico [↱t∫ikou], By i U. S. A., Stat California,
ligger i den øvre Sacramento-Dal 59 m o. H.
ved Rio. C. og ved Banen fra Marysville til
Tehama. (1910) 3750 Indb. C. har betydelig
Møbelindustri.
H. P. S.

Chicontepec [t∫ikåntæ↱pæk], By i den
meksikanske Stat Veracruz, 150 km S. f. Tampico,
med Stenkulslejer og c. 5000 Indb.
G. Ht.

Chicopee [↱t∫ikåpi.], By i U. S. A., Stat
Massachusetts, ligger 10 km NV. f. Springfield
i Nærheden af Connecticut River. (1910) 25400
Indb. C. har Bronzeindustri og store
Bomuldsvæverier.
H. P. S.

Chidher [↱кiðr] eller Chadir [↱Kαðir] er
Helten i en Rk. muhammedanske Legender. Den
ældste Kerne af disse maa søges i den gr.
Alexanderromans Fortælling om Alexander’s Tog til
de Saliges Land. Hans Kok Andreas vasker
en saltet Fisk i en Kilde, hvorved den bliver
levende og forsvinder i Vandet. Først senere
meddeler han Alexander dette; da han selv
har drukket af »Livskilden«’s Vand, kan han
ikke dø, men han sænkes i Havet, hvor han
lever evigt som Sødæmon. Denne Fortælling
genfindes paa Syrisk (i Jakob af Sarugs
syriske Homili c. 500) og er derfra overført til
Arabien, hvor C. overtager Kokkens Rolle.
Muhammed ændrer Fortællingen (Sure 18, 59—63) ved
at indsætte Moses for Alexander. Traditionen
efter Muhammed lader da Josua indtage den
Stilling, C. havde, og gør C. til Maalet for Moses’
Rejse til »de to Haves Forening«; C. er den
»Guds Tjener«, som Moses finder, og som
overgaar ham i Visdom (Sure 18, 64 ff.). Men andre
muhammedanske Legender har bevaret den
opr. Form, hvorefter Alexander (hos
Muhammedanerne ðu-l-qarnáin, »den tvehornede«)
drager ud efter Livskilden, ledsaget af C., der
imidlertid nu optræder som hans Vesir. Til den
vise C. svarer i jødiske Legender Elias, med
hvem C. ofte identificeres; andre Steder er Elias
Ørkenens og Fastlandets Behersker, medens C.
behersker Søen. En Mængde kristeligt
Legendestof er blevet indføjet i C.’s Sagnkreds, navnlig
Fortællingerne om den hellige Georg, med hvem
han derfor ogsaa identificeres. En Del af
Stoffet menes at kunne føres tilbage til babylonisk
Oprindelse. C. er saaledes ved stadig
Ophobning af fremmed Stof blevet en Art synkretistisk
Figur. Hans egl. Element er Havet, hvor han
ligesom Grækernes Glaukos farer om, og han
anraabes ofte af Søfarende. Hans Navn »den
grønne« har man villet forklare deraf, som den
»søgrønne«. I Syrien er der viet ham talrige
hellige Steder, og han anraabes for at skaffe
Frugtbarhed og afværge al Nød. (Litt.:
Vollers i »Archiv f. Religionswissenschaft« XII
[1909], p. 234—84; Friedlaender, »Die
Chadirlegende und der Alexanderroman«
[Leipzig 1913]).
J. P.

Chief [t∫i.f] (beslægtet med Chef), føjet til den
øvrige Embedsangivelse, betegner i det eng.
Rets- og Administrationssprog den paagældende
som den øverste og ledende inden for en vis
Embedsvirksomhed. C.-Justice ell. med den
fulde Titel Lord C.-Justice er saaledes
Embedsbetegnelsen for Formanden for Kings Bench
Division
i High Court i London, næst efter
Stillingen som Lord Chancellor det højeste,
judicielle Embede i England. Ogsaa i de Forenede
Stater findes en C.-Justice, der præsiderer i den
øverste Domstol. C.-Secretary for Ireland er
Benævnelsen paa en Embedsmand, der sammen
med Statholderen og the privy council udøver
den øverste, lokale Regeringsmyndighed paa
Irland og oftest tillige er Medlem af det eng.
Ministerium. C.-Baron var tidligere Titlen for
Præsidenten i den nu ophævede Court of
exchequer
. Jfr. Clerk.
K. Hch.

Chiemsee [↱ki.mze.], den største Sø i Bayern
og derfor kaldet Bayrisches Meer, ligger i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0889.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free