- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
844

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chihuahua, Stat i den nordlige Del af Meksiko - Chihuahua-Hund, meksikansk Hunderace, se Hunde. - Chikamatsu Monzaemon, se Monzaemon. - Chikane (af fr. chicane), ondskabsfuld Streg; Rænker; smaalig Forfølgelse; Lovtrækkeri - Chilah (arab., mindre korrekt skrevet Chalat ell. Chylat), Æresklædning, de orientalske Fyrster forlenede dem, de vilde udmærke - Chilapa, By i det sydlige Meksiko, Stat Guerrero, ligger 85 km NØ. f. Acapulco - Child, Sir Josiah, eng. handelspolitisk Forf. (1630-99) - Child, Lydia Maria (f. Francis), amer. Forfatterinde (1802-80) - Childe ell. Chylde (eng.), Søn af eng. adelig Familie, forinden han har faaet sin Faders Titel - Childebert I-II, frankiske Konger af Merovingernes Slægt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Chihuahua [t∫i↱wawa], Stat i den nordlige
Del af Meksiko, grænser mod S. til Durango,
mod Ø. til Coahuila, mod N. til Amerikas
Forenede Stater, mod V. til Sonora og Sinaloa.
233214 km2 med (1910) 405707 Indb., ell. 1,7 pr.
km2; C. er saaledes den største, men daarligst
befolkede Stat i Meksiko. Størstedelen af C. er
en Højslette (1200—1400 m o. H.), der sænker
sig mod NØ. Den vestlige Del gennemstryges
dog af Sierra Madre og Sierra Tarahumare,
hvis Højdale udmærker sig ved stor
Frugtbarhed. Den østlige Del er en sandet Slette, der
mod S. gaar over i den store ørkenagtige
Lavning Bolsón de Mapimi, hvor Agerbrug dog paa
sine Steder kan drives ved Hjælp af kunstig
Vanding. Den største Flod er Rio de los
Conchos, der strømmer til Grænsefloden mod de
Forenede Stater, Rio Grande del Norte; nogle
Floder løber til Bolsón de Mapimi og taber sig
her i Sumpe ell. Saltsøer. I
Tarahumare-Bjergene udspringer Rio Mayo og Rio Fuerte, der
løber til den kaliforniske Havbugt. Klimaet er
et mildt og sundt Fastlandsklima; dog trænger
ofte om Vinteren »kolde Bølger« ind fra N. og
sætter Temp. langt ned. Nedbøren falder mest
i Juli og Aug., som voldsomme Regnskyl; men
den aarlige Regnmængde er ikke stor, i
Hovedstaden C. kun lidt over 300 mm. Befolkningen
bestaar hovedsagelig af Indianere og Mestizer,
der mest ernærer sig af Agerbrug og som
Kvæghyrder; i Bjergene mod SV. lever
Tarahumare-Indianerne, som fra gl Tid driver Agerbrug
med kunstig Vanding. Der avles Majs, Hvede,
Bomuld, og mod N. (ved Juarez) er der ogsaa
Vinavl. I Henseende til Mineralrigdom har C.
længe staaet i forreste Rk. bl. Meksikos Stater;
Sølvbjergværkerne, der især drives af amer.
Selskaber, beskæftigede før de sidste
Borgerkrige over 10000 Arbejdere. Desuden findes
Guld, Kobber, Kviksølv, Bly og Kul. Den
meksikanske Centralbane fører gennem Staten fra El
Paso del Norte ved de Forenede Staters Grænse
og sender Sidegrene til de vigtigste
Minedistrikter. — Hovedstaden C. ligger midt i
Staten i en smuk Dal ved Rio C., Biflod til Rio de
los Conchos, 1445 m o. H., 340 km S. f. El Paso,
ved Jernbanen, og har (1910) 39706 Indb. Byen
er regelmæssigt anlagt og har brede Gader og
smukke Pladser og Parkanlæg. Der findes et
Monument for Præsten Hidalgo og hans
Kammerater, som begyndte Frihedskrigen og blev
skudt i C. 1811. Af de offentlige Bygninger maa
nævnes den smukke Sognekirke San Francisco,
opført 1717—1789 for Statens Indkomster fra
Santa Eulalia Sølvminerne, der ligger c. 18 km
fra Byen. C. har nogen Industri i Bomuld og
Sprængstoffer. Den er grundet i Begyndelsen af
18. Aarh. som Mineby. Under de urolige
Forhold efter Frihedskrigen gik den stærkt tilbage,
men voksede atter i nyere Tid under Porfirio
Diaz’ Regimente.
G. Ht.

Chihuahua [t∫i↱wawa-] -Hund, meksikansk
Hunderace, se Hunde.

Chikamatsu Monzaemon
[↱t∫ikamatsu-↱månza.emõ?], se Monzaemon.

Chikane [sji↱ka.nə] (af fr. chicane),
ondskabsfuld Streg; Rænker; smaalig Forfølgelse;
Lovtrækkeri; chikanere, udøve C.;
Chikanør, Udøver af C.; Rænkesmed;
chikanøs, udøvende C.

Chilah [↱кil-a.] (arab., mindre korrekt skrevet
Chalat ell. Chylat) er Betegnelsen for den
Æresklædning, hvormed de orientalske Fyrster
forlenede dem, de særlig vilde udmærke;
undertiden omfattede Gaven ogsaa Rustning og Hest.
Dette er en Form for Hædersbevisninger, der
har været anvendt i Orienten lige fra de ældste
Tider (smlg. Esthers Bog) og til vore Dage; den
forekommer endnu i Marokko og anvendes
ogsaa undertiden af den russ. Regering i
Centralasien.
J. Ø.

Chilapa [t∫i↱lapa], By i det sydlige Meksiko,
Stat Guerrero, ligger 85 km NØ. f. Acapulco i
en Sidedal til Rio Mexcala-Dalen med c. 7000
Indb. I Egnen om C. drives betydelig
Sukkerrørs- og Bomuldsavl. Byen blev frygtelig
hærget af et Jordskælv 1902 og igen 1907.
G. Ht.

Child [t∫a↱i£d], Sir Josiah, eng.
handelspolitisk Forf. (1630—99), erhvervede sig ved
Købmandskab en betydelig Formue, som han
forøgede ved at anbringe den i det ind.
Handelskompagni, hvis Formand og dermed de ind.
Koloniers virkelige Hersker han blev; 1678
paaskønnedes hans Fortjenester af den eng.
Kolonialpolitik med Baronettitelen. Kompagniets
vordende Storhed skyldtes vistnok for nogen Del
C.’s kloge og ærgerrige, men lidet skrupuløse
Bestræbelser for at udvide og befæste dets Magt;
heri understøttedes han af sin Broder og villige
Redskab, Sir John C. (d. 1690), der i de sidste
Aar før sin Død var Militærguvernør over det
ostindiske Kompagnis Besiddelser. C. var som
Forf. maadeholden Merkantilist. Han
fremsætter for sin Tid mærkelige Tanker om
Pengevæsen, Befolkning og Kolonialpolitik; med
Forkærlighed henviser han til Hollands økonomiske
Politik som Forbillede for England. For at hæve
Landets Handel anbefalede han, foruden en ved
Lov fastsat Rente af 4 %, Oprettelsen af
Handelsmonopoler.
K. V. H.

Child [t∫a^i£d], Lydia Maria (f. Francis),
amer. Forfatterinde (1802—80), var Lærerinde
og derefter Skolebestyrerinde, til hun (1828)
ægtede Journalisten David Lee C. Hun har
skrevet en Rk. Romaner (The First Settlers in
New England
), Børnebøger, Digte og Flyveskr.
Med stor Iver deltog baade hun og hendes Mand
i Kampen mod Negerslaveriet; det var hende,
som skrev den første Bog, der behandlede
Slavespørgsmaalet (Appeal for that Class of
Americans called African
[1833]), og da det
amer. Selskab til Bekæmpelse af Slaveriet
begyndte Udgivelsen af The National Anti-Slavery
Standard
, blev hun valgt til Redaktør (1840) og
ledede det, til hendes Mand 1843 overtog
Redaktionen.
(C. K.). I. O.

Childe [t∫a^i£d] ell. Chylde (eng.), Søn af
eng. adelig Familie, forinden han har faaet
sin Faders Titel ell. har erhvervet sig ny
Hæderstitler.

Childebert [↱kil-] I—II, frankiske Konger
af Merovingernes Slægt. C. I var en Søn af
Chlodovech I og fik ved Faderens Død (511) en
Fjerdedel af Riget med Paris til Hovedstad.
Sammen med Broderen, Chlotar I, erobrede
han 534 det burgundiske Rige; begge enedes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0892.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free