- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
848

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chile, Bepublik paa Vestkysten af Sydamerika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den udøvende Magt er hos Præsidenten, som
vælges ved indirekte Valg paa 5 Aar.
Præsidenten kan ikke genvælges. Præsidenten kan nægte
at stadfæste et vedtaget Lovforslag, og det
vender da tilbage til Kamrene. Dersom det da
igen vedtages med to Trediedele af de
tilstedeværende Medlemmers Stemmer, er det Lov.
Ved Præsidentens Side staar et Statsraad af 5
Medlemmer, udnævnte af Præsidenten, og 6
Medlemmer, valgte af Kongressen. Ministrene
er Medlemmer af Statsraadet men uden
Stemmeret. Republikken er delt i Provinser, styrede
af Intendentes, og disse deles i Departementer
under Gobernadores. Departementerne bestaar
af en ell. fl. Kommuner, hver med et
Kommunalraad paa 9 Medlemmer, valgte paa tre Aar.
Politiet i Santiago og Departementernes
Hovedbyer staar direkte under Præsidenten. Den
rom.-kat. Kirke støttes af Staten, men der er
fri Religionsudøvelse. Der findes en Ærkebiskop
i Santiago, tre Bisper og to apostolske Vikarer.
Skoleundervisning er gratis men ikke tvungen,
den bekostes af Staten. Højere Undervisning
besørges af et Statsuniversitet, et kat.
Universitet og højere Skoler. Ved de to Universiteter
fandtes 1911 2685 Studenter. Ved 41 liceos for
Drenge, 36 for Piger fandtes s. A. 1033 Lærere
og 20329 Elever, ved 15 Normalskoler 262
Lærere og 2322 Elever. Landbrugsinstituttet har
94 Studenter. Desuden findes 6 andre
Landbrugsskoler. Der findes tre Mineskoler, 10
Handelsskoler, og adskillige tekn. Skoler, et
pædagogisk Institut, Musikkonservatorium,
Døvstummeinstitut og Blindeinstitut. Øverste Domstol er
Højesteret i Santiago. Der findes 7
Appellationsretter og Underretter i Departementernes
Hovedstæder. Ved 99 Hospitaler behandledes 1910
96550 Patienter, og paa Statens Idiotanstalt
fandtes i Slutn. af 1910 2593 Patienter. Alle
dertil skikkede Borgere staar i Hæren fra det
18. til det 45. Aar. Rekrutterne indkaldes i deres
20. Aar, faar et Aars Uddannelse og staar
derefter i 9 Aar i den aktive Hærs Reserve.
Landet deles i 4 Militærdistrikter. Der er 16
Batailloner Infanteri, 6 Regimenter Kavalleri, 4
Batterier beredent Artilleri, 8 Batterier
Feltartilleri, 8 Batterier Bjergartilleri, 2 Batailloner
Fæstningsartilleri og 4 Batailloner Ingeniører.
Den aktive Hær bestaar (1912) af 19360 Mand
og 1737 Gendarmer. Flaaden bestaar af et
ældre Kampskib, 2 Dreadnoughts, 2
Panserkrydsere, 3 beskyttede Krydsere, 3
Torpedokanonhaade, 13 Torpedoødelæggere, 5 Torpedobaade
og 2 Undervandsbaade. Bemandingen er (1912)
6084 Officerer og Mandskab.

Historie. I det 15. Aarh. trængte den
peruanske Konge Yupangui helt ned til Coquimbo,
men kunde ikke besejre de længere mod S.
hoende Araukanere. Det nordlige C. hørte
derpaa i et Aarh. til Incariget. Da Peru var blevet
undertvunget af Spanierne, gjorde Almagro
(1535) et Tog gennem Atacama ned til Midt-C.,
og 1540 trængte Pedro de Valdivia endnu
længere mod S., besejrede Araukanerne og
grundlagde Hovedstaden Santiago. Det var dog kun
i den nordlige Del af C., at Spaniernes
Herredømme grundfæstedes. Mod S. var Araukanerne
endnu indtil ind i det 17. Aarh. uafhængige.
S. f. Araukanernes Land var Spanierne derimod
virksomme. 1558 landede Garcia Hurtado de
Mendoza paa Chiloé, og 1566 grundedes af
Castro en Koloni paa denne Ø. Indtil 1797 dannede
C. en Del af Vicekongeriget Peru. Efter at C.
var blevet ophøjet til et selvstændigt
Generalkapitani med særlige Handelsfriheder, begyndte
en Del Spaniere at nedsætte sig i Landet. I
Beg. af det 18. Aarh. forsøgte C. ligesom de
andre sp. Kolonier at løsrive sig. 1810 traadte
en Kongres sammen og udraabte Zambrano til
Præsident, men 1814 fik Spanierne atter
Overhaand. Imidlertid kom San Martin, argentinsk
Guvernør i Mendoza, Chilenerne til Hjælp og
besejrede Spanierne (1817), og efter endnu et
Slag (1818) var C. befriet. De første Aar for
den ny Republik gik med Partistridigheder, og
først da General Prieto var blevet Præsident,
begyndte rolige Tilstande. Statsgælden
formindskedes, en staaende Hær oprettedes, og
Handelen tog til. Imidlertid var en af de
tidligere Præsidenter, Freire, flygtet til Peru
og foretog herfra et Indfald i C., som derpaa
erklærede Peru Krig. Efter at denne (1837—39)
havde faaet et for C. gunstigt Udfald, fulgte en
Fremskridtsperiode under Præsidenterne
Bulnes (1841—51) og Montt (1851—61). Spanien
anerkendte (1844) C.’s Uafhængighed. Der
sluttedes en Rk. Handelstraktater, anlagdes
Telegrafledninger og Jernbaner. Under den næste
Præsident, Perez (1861—71), allierede C. sig
med Peru, som var i Krig med Spanien
(1865—69), hvilken dog ved de Forenede Staters
Mægling afsluttedes. Den næste Præsident var
Erraguriz, som, 1876. afløstes af Pinto. Under ham
udbrød en Krig med Peru og Bolivia i
Anledning af Opdagelsen af de rige Salpeterlejer i
Atacama Ørkenen, hvor ingen af Staterne hidtil
havde tænkt paa at fastslaa Grænserne. 1879
besatte Chilenerne Antofagasta og nogle andre
bolivianske Havne. Peru optraadte som
Mægler og fordrede, at C. skulde afvæbne, hvorpaa
C. ogsaa erklærede Peru Krig. I Oktbr 1879
vandt Chilenerne et Søslag, som gjorde dem til
Herrer paa Havet. Derpaa landsatte de en Hær
i den peruanske Prov. Tarapacá, som
erobredes efter et Slag ved San Francisco. 1880
begyndte Chilenerne at blokere de peruanske
Havne, og efter at de havde vundet Slaget ved
Tacna, trak Bolivia sig ud af Krigen, som
imidlertid fortsattes med Peru. Decbr 1880
landsatte Chilenerne en Hær ved Callao og vandt
fl. betydelige Sejre, som næsten tilintetgjorde
Peruanernes Hær. De næste Aar gik hen med
ubetydelige Sammenstød, indtil Freden sluttedes
Oktbr 1883. Herved afstod Bolivia Prov.
Antofagasta, Peru Prov. Tarapacá til C., medens
Prov. Arica og Tacna i 10 Aar skulde staa under
C., hvorefter Befolkningen ved Afstemning
skulde afgøre, hvorhen Prov. skulde høre. Under
Krigen var Santa Maria (1881) blevet
Præsident. Han afløstes 1886 af Balmaceda. I
Anledning af et Budgetspørgsmaal opstod (1891) Strid
mellem Kongressen og Præsidenten. Da denne
hjemsendte Kongressen og opkastede sig til
Diktator, udbrød en Borgerkrig. Kongrespartiet
satte sig fast i de nordlige Prov., hvorfra de 7.
Marts overvandt Præsidentens Hær ved Pozo

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0896.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free