- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
849

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chile, Bepublik paa Vestkysten af Sydamerika - Chilecito, se Famatino. - Chileit, Vanadinkobberblymalm, en Kobbermalm af mørkebrunt, jordagtigt Udseende - Chilenit, et kornet, sølvhvidt Mineral fra Sølvminen San Antonio ved Copiapo (Chile) - Chilesalpete er salpetersurt Natron, der findes i Ler- og Sandlag ved Iquique og Tarapaca - Chilesotti, Oscar, ital. Musikforfatter, (1848- ) - Chiliade, et Antal eller en Række af Tusind (f. Eks. Aar, et Aartusind). - Chiliasme betegner den i den kristne Kirke uddannede Forestilling om et tusindaarigt Rige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Almante. I Aug. landsatte Kongrespartiet en
Hær i Nærheden af Valparaiso og tilføjede
Præsidenten det afgørende Nederlag ved La
Placilla. Præsidenten begik snart efter Selvmord,
hvorpaa Jorje Montt valgtes til Præsident
(1891—96). I Slutn. af hans Regering udbrød
Grænsestridigheder med Argentina, som fortsattes
under Errazuriz (1896—1901) og Riesco
(1901—1906). Stridighederne om den nordlige Del
af Grænsen i Puna de Atacama afgjordes 1899
ved Voldgift af de Forenede Stater, medens
Grænsen i Patagonien fastsattes af en eng.
Kommission i Kong Edward’s Navn (1902).
Folkeafstemningen om de af Peru afstaaede Prov.
blev ikke udført, da man ikke kunde enes om,
hvem der var stemmeberettigede. 1895
afsluttedes en Traktat med Bolivia om, at Havnen
Arica, hvis den ved Afstemningen tilfaldt C.,
skulde afstaas til Bolivia, men C. vægrede sig
ved at lade Afstemningen foretage. 1906 blev
Montt atter Præsident og afløstes 1910 af Barros
Luce. (Litt.: Pissis, Geografia física de la
república de C.
[Paris 1875]; Anrique &
Silva
, Ensayo de una bibliografia histórica i
geográfica de C.
[Santiago 1902]; Wright, The
Republic of C.
[London 1905]; Handbook
compiled by the international Bureau of American
Republics
[Washington 1909]; Poirier, C. en
1908
[Santiago 1909]; Canto, C., An Account
of its Wealth and Progress
[London 1912]).
M. V.

Chilecito [t∫ilæ↱sitå], se Famatino.

Chileit [t∫i-], Vanadinkobberblymalm,
en Kobbermalm af mørkebrunt, jordagtigt
Udseende med omtr. 12 % Kobber og for øvrigt
indeholdende Bly, Vanadinsyre o. a. Den
forekommer i Sølvminen de la Marqueza i Chile.
(N. V. U.). O. B. B.

Chilenit [t∫i.], et kornet, sølvhvidt Mineral
fra Sølvminen San Antonio ved Copiapó (Chile),
bestaar af Sølv og Vismut (maaske Ag6Bi).
(N. V. U.). O. B. B.

Chilesalpeter [↱t∫i.lə-] er salpetersurt Natron,
der findes i Ler- og Sandlag ved Iquique og
Tarapaca, det krystalliserer i Romboedre,
isomorft med Dolomit, og har i ren Tilstand
Sammensætningen NaNO3, medens Raaproduktet
indeholder meget Kogsalt, noget Glaubersalt o. a.
Om dets Egenskaber og Anvendelser se i øvrigt
Natronsalpeter.
(O. C.). R. K.

Chilesotti [kile↱såt.i], Oscar, ital.
Musikforfatter, f. 12. Juli 1848 i Bassano og har, efter
opr. at have studeret Jura, vundet Navn som en
af Italiens første Musikforskere; navnlig har C.
kastet sig over Studiet af den gl. Lutlitteratur.
Fra hans Haand foreligger en Rk. større og
mindre fagvidenskabelige Arbejder.
W. B.

Chiliade [ki-], et Antal eller en Række af
Tusind (f. Eks. Aar, et Aartusind).

Chiliasme [ki-] (af χιλιάς, »Tusinde«)
betegner den i den kristne Kirke uddannede
Forestilling om et tusindaarigt Rige, som tænkes
oprettet af Kristus selv ved hans Genkomst til
Jorden, og i hvilket han personlig vil herske
over alle Troende og gennem dem over hele
Verden. Hvad der ligger til Grund for en
saadan Forestilling, er sikkert nok Tanken om, at
denne Verden ikke vil kunne afslutte sin
Udvikling, uden at dens fulde Formaal først paa en
tydelig Maade er kommet til Aabenbarelse og
blevet naaet. At der efter denne Verdens
Undergang skal komme en Herlighedstilstand, hvor
det gode hersker, og det onde ligger under,
synes ikke tilstrækkeligt for den religiøse
Forhaabning; man trænger til endnu paa den gl.
Verdens Grund at se det ondes Magt blive brudt
ved en sejrrig Fremtræden af det overnaturlige
Guds Rige. Det er fornemmelig i Johannes’
Aabenbaring, Kap. 20. at C. finder sit kristelige
Fodfæste; foruden dette Sted kan der i Ny Test.
kun nævnes 1. Kor. 15, 23 og 1. Thess. 4, 16—17
som Støttepunkter herfor. Men det maa
indrømmes, at Tanken er forberedt ved de
Fremstillinger af Messiasriget, som træffes overalt
hos Gl. Test.’s Profeter. Der henvises her til en
fremtidig Fuldkommenhedstilstand, hvor en fuld
Gudserkendelse skal samle ikke blot alle de
adsplittede Dele af Israel, men ogsaa
Hedningefolkene omkr. den hellige Stad, og hvor der
tillige skal findes den højeste timelige Lykke med
ydre Velstand og Fred i Naturen. Og jo mere
trykkende de udvortes Kaar blev for
Jødefolket, des stærkere maatte ganske naturlig et
saadant Fremtidsbillede komme til at gøre sig
gældende; det optog hele Folkets Forhaabning og
blev særlig tilegnet efter dets politiske Side.
Ogsaa til Grund for den nytestamentlige
Apokalyptikers Syner ligger Tanken om en
Trængselstid for Menigheden, og det har altid senere
bekræftet sig, at Udviklingen af C. staar i et
nøje Forhold til det ydre Tryk, hvorunder
Kirken til de forsk. Tider har befundet sig. Det er
gennem det forsk. Blik paa Joh. Aabenbaring,
Kap. 20, at Kirkens Stilling til C. bestandig har
udtrykt sig. Det fremstilles her, hvorledes
Kristus fra Himlen kommer tilbage til Jorden og
lader »Dyret« og den falske Profet kaste i
Ildsøen, 19, 11 ff.; Djævelen selv bliver nu ogsaa
bunden, og i tusinde Aar bliver der givet de
genopvakte Martyrer og de Troende i det hele
at herske over Jorden, indtil Djævelen igen
bliver løst, og med hans endelige Overvindelse den
alm. Opstandelse og Verdens Undergang med
den yderste Dom oprinder, 20, 1—15. For den
kristne Kirke i de tre første Aarh., der var stedt
under Forfølgelsernes Tryk, havde den her
udtalte Forhaabning den allerstørste Bet. Forsk.
af de ældre Kirkefædre som især Papias,
Irenæus og Tertullian optog Tanken og udførte den
med Forkærlighed paa forsk. Maade; snart søgte
de at begrunde den ved at sammenknytte den
med Skabelsesberetningen, idet de gik ud fra,
at ligesom Skabelsesværket i de seks Dage
afsluttedes med Hviledagen, saaledes skulde ogsaa
Verdenshistoriens seks store Perioder afsluttes
med Tusindaarsriget som en stor
Verdenssabbat; snart beraabte de sig paa et bestemt Ord
af Herren selv, saaledes som Papias, og indlod
sig derefter i saadanne Skildringer af Naturens
tilkommende Frugtbarhed, som fremstillede
denne paa en temmelig sanselig og fantastisk
Maade. I denne Henseende blev de kirkelige
Teologer dog langt overgaaede af forsk.
sekteriske Partier som Ebionitter og især
Montanister; med ekstatisk Begejstring forkyndte de
sidste, at det himmelske Jerusalem om kort Tid
skulde dale ned fra Himlen og grundfæstes paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0897.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free