Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chiliasme betegner den i den kristne Kirke uddannede Forestilling om et tusindaarigt Rige - Chilidromia, se Chelidromia. - Chilisalpeter, d. s. s. Chilesalpeter. - Chilka, Strandlagune paa Østkysten af Forindien i Landskabet Orissa - Chilkov , Mikael, Fyrst, russisk Ingeniør og Minister (1834-1909) - Chilien, San Bartolomeo de C., By i den sydlige Del af Republikken Chile, Hovedstad i Prov. Nuble, ligger 330 km S. f. Santiago
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jorden i Nærheden af Byen Pepuza i Frygien.
Men just denne sværmeriske Overdrivelse
fremkaldte Reaktionen mod C. inden for Kirken. Det
var især de alexandrinske Teologer som
Origenes, der rejste en principiel Modstand mod den
hele Forestilling; idet de paa platonisk Vis satte
en skarp Adskillelse mellem det aandelige og
legemlige og ansaa Aandeliggørelsen af alt for
det højeste Maal, kunde de i Talen om et
jordisk Jerusalem ikke se andet end en jødisk
Overtro. Men fornemmelig var det dog den
udvortes Forandring, der skete med Kirkens hele
Stilling, da Kristendommen blev den sejrende
Magt, der gav de chiliastiske Forestillinger
deres Dødsstød. Det var Augustin, som ogsaa
her udtalte det afgørende Ord, idet han gjorde
gældende, at Tusindaarsriget ikke mere var en
Fremtidstanke, men at det allerede havde
fundet sin Virkeliggørelse i den kristne Kirke, hvor
de Hellige sammen med Kristus herskede paa
Jorden. Denne Opfattelse har siden efter
fuldkommen hersket inden for den kat. Kirke; med
dens Sejr er det fuldendte Herlighedsrige paa
Jorden virkeliggjort. Men ogsaa den
protestantiske Kirke har gennem Reformatorerne
væsentlig anerkendt Augustin’s Grundbetragtning. Der
var i Reformationstiden forsk. sværmeriske
Partier, fornemmelig Anabaptisterne, som optog
Tanken om Tusindaarsrigets fremtidige
Herlighed; de gjorde imidlertid dette paa en yderst
radikal Maade, saaledes at de med Verdens
nære Undergang for Øje søgte at forberede et
udvortes Rige, hvor de Hellige skulde herske i
aandelig Frihed ɔ: uden Love og Øvrighed,
Ægteskab og Privatejendom. De Ekscesser,
hvortil de hermed gav Anledning, bevirkede nu
ikke blot den verdslige Magts Indskriden, men
foranledigede ogsaa Kirkens Mænd til at tage
Afstand fra deres Meninger. I Conf. Aug., Art.
17. hedder det, at man fordømmer saadanne,
som nu udspreder jødiske Forestillinger om, at
de Fromme forud for de Dødes Opstandelse
skal tage Herredømmet over Verden, efter at
alle de Ugudelige er tilintetgjorte. Hvorvidt
hermed enhver Tanke om et fremtidigt
Herlighedsrige er afvist, har været Genstand for forsk.
Opfattelse men det synes dog nærmest saa; og
de senere ortodokse Dogmatikere har da ogsaa
bestemt lært, at der ikke kan være Tale om
Tusindaarsriget paa anden Maade end saaledes,
som det har eksisteret i Statskirken siden
Konstantin’s Dage. Men da det dog i Længden ikke
kunde være skjult for en omhyggelig
Skriftfortolkning, at Joh. Aabenbaring bestemt viser hen
til Tusindaarsriget som et fremtidigt, saa er det
forstaaeligt, at nyere protestantiske Teologer
har optaget den overleverede Anskuelse til en
fornyet Revision. Efter at først Pietismen
gennem Spener og den som Vranglærer afsatte
Superintendent Petersen havde vist Sympati
for C., var det især den württembergske Teolog
Bengel, som gav denne Forestilling Indpas i
den protestantiske Teologi. Mangfoldige nyere
Teologer er fulgt efter ham, dels saaledes, at de
har søgt at klare Skriftens forsk. Udtalelser og
bringe dem i Samklang med hinanden, dels
saaledes, at de har søgt at give den hele Tanke
et spekulativt-filosofisk Underlag ved at sætte
den i Forbindelse med Forestillingen om en
aandelig Legemlighed. Til den første Klasse maa
i Danmark henregnes Prof. P. Madsen, der
tænker sig som Aabenbaringens Mening, at Jesus
Kristus og hans Hellige engang skal regere
fra Himlen over Menneskeheden paa
Jorden; til den anden Klasse hører Biskop
Martensen, der opfatter Tusindaarsriget som en
Tilstand, hvor ikke blot Kristendommens Idealer
behersker Virkeligheden, men ogsaa en
Forklarelse af Naturen tager sin Begyndelse. Det kan
dog næppe siges, at man i nogen Henseende er
naaet til en virkelig afsluttende Forstaaelse.
Og samtidig med en saadan afdæmpet kirkelig
Betragtning har den mere ekstreme Opfattelse
stadig haft et Tilhold hos forsk. protestantiske
Sekter. I ældre Tid kan her nævnes de
bøhmisk-mähriske Brødre under deres Adspredelse og
de forfulgte Hugenotter, der i Cevennerne
kæmpede den sidste Kamp for deres Frihed
(Kamisarderne). I nyere Tid er det fornemmelig to
Sekter, der, skønt de er yderst forsk. i moralsk
Henseende, er fælles om at vise tilbage til C.
som deres egl. Moderskød, Irvingianismen og
Mormonismen. (Litt.: P. Madsen,
»Johannes Aabenbaring«).
F. C. K.
Chilidromia [ki-] se Chelidromia.
Chilisalpeter, d. s. s. Chilesalpeter.
Chilka [↱t∫i£ka], Strandlagune paa Østkysten
af Forindien i Landskabet Orissa, staar ved en
300 m bred Kanal i Forbindelse med den
bengalske Bugt og har efter Aarstiden meget
vekslende Dybde og Omfang (1—2 1/2 m og 890—1170
km2). I Regntiden er Vandet næsten fersk, i
Tørtiden derimod salt.
M. V.
Chilkov [↱кi£kåf], Mikael, Fyrst, russisk
Ingeniør og Minister (1834—1909), var i sin
Ungdom Officer, men drog 1864, efter at have mistet
sin Formue, til Nordamerika, hvor han som
simpel Arbejder var ansat ved en Jernbane.
Senere arbejdede han i Liverpool i en Fabrik
for Bygning af Jernbanevogne, men kom
derefter tilbage til Rusland og blev Driftschef ved
en Jernbane. Han medvirkede 1880—82 ved
Bygningen af den transkaspiske Bane, var 1883—85
Direktør for de offentlige Arbejder i Bulgarien
og blev endelig 1894 Generalinspektør for de
russ. Jernbaner og Jan. 1895 Minister for
Samfærdselsvæsenet. Som saadan ledede han
Bygningen af den store sibiriske Jernbane og
forestod selv under Krigen 1904—05 med udmærket
Dygtighed, uagtet mange Vanskeligheder,
Transporterne til Hæren i Mantschuriet. I Efteraaret
1905 afgik han som Minister.
E. E.
Chillan [t∫i↱lian], San Bartolomeo de C.,
By i den sydlige Del af Republikken Chile,
Hovedstad i Prov. Nuble, ligger 330 km S. f.
Santiago, 5 km fra Floden Nuble paa en frugtbar
Slette og har (1907) 34269 Indb. Tidligere var
C. Midtpunkt for Jesuitternes
Missionsvirksomhed. 1751 blev den ødelagt ved Jordskælv og er
endnu udsat for hyppige Oversvømmelser.
Betydelig Handel. — Oppe i Cordillererne i en
Højde af 2217 m ligger det for sine smukke,
romantiske Omgivelser bekendte Badested,
Baños de C., ikke langt fra Vulkanen C.
(287S m).
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
