Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chillecothe, - 1) By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 195 m o. H. i den frugtbare Sciotodal - 2) By i U. S. A., Stat Missouri, ligger paa den frugtbare Præri i Nærheden af Grand River - Chillon, berømt Slot i det schweiziske Kanton Pays de Vaud, mellem Villeneuve og Montreux - Chilo, Maal for tørre og flydende Varer paa de ioniske Øer - Chilo, paa Italiensk Tilføjelse til Enhedsbenævnelserne i Metersystemet for at udtrykke 1000 Gange Enheden - Chiloé, Ø ved Kysten af den sydamerikanske Republik Chile - Chilognathæ, se Tusindben. - Chilok, sejlbar Biflod til Selenga i det russ.-sibiriske Gebet Transbaikalien - Chilon, Spartaner, en af »de 7 vise« - Chiloplastik [ki-], d. s. s. Cheiloplastik. - Chilopoda, se Tusindben. - Chilpancingo, Ciudade de los Bravos, Hovedstad i den meksikariske Stat Guerrero - Chilperik I-II, frankiske Konger af Merovingernes Slægt - Chiltern Mills, et Kridthøjdedrag, der strækker sig gennem den sydlige Del af det eng. Grevskab Oxford
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Chillecothe [t∫i£i↱kåþi] 1) By i U. S. A., Stat
Ohio, ligger 195 m o. H. i den frugtbare
Sciotodal i Nærheden af det sydlige Ohios
Stenkuls- og Jerngruber. (1910) 14500 Indb. C. er anlagt
1796. — 2) By i U. S. A., Stat Missouri, ligger
paa den frugtbare Præri i Nærheden af
Missouris Biflod Grand River. (1910) 6265 Indb. C. har
Kulminer og driver Træindustri.
H. P. S.
Chillon [∫i↱jǡ], berømt Slot i det schweiziske
Kanton Pays de Vaud, mellem Villeneuve og
Montreux, 376 m o. H., 1/2 km S. f. Stationen
Veytaux-Chillon paa Simplon-Banen. C. er
opført paa en Klippe i Genfersøen og er forbundet
med Fastlandet ved en Bro; Slottet bestaar af
fl. uregelmæssige Bygninger, grupperede om et
firkantet Taarn, og er med sine vældige, hvide
Mure synligt vidt og bredt. Ind i Klippen, helt
ned under Vandspejlet, er indhugget
Hvælvinger, paa hvis Piller man kan læse mange
berømte Navne (Byron, George Sand, Victor Hugo
o. fl.). Det besøges meget af Turister; en
elektrisk Sporvej fører dertil fra Montreux. Slottet,
der er meget gammelt, vistnok fra 9. Aarh., er
mest bekendt som den schweiziske Reformator
François de Bonivard’s FængseL C. var til 1732
Sædet for Berns Landfoged, derpaa
Statsfængsel og fra 1836 Tøjhus og Strafanstalt. Nu er C.
dog hverken Fængsel ell. Arsenal; Foreningen
Pro Chillone, dannet 1888, har med Hjælp fra
Staten faaet det smukke Slot restaureret.
G. Ht.
Chilo [↱kilo], Maal for tørre og flydende Varer
paa de ioniske Øer = 8 eng. Imp. Gallons =
36,349 l. For flydende Varer er 2° C. =
1 Barila (se Baril).
(C. V. S.). Th. O.
Chilo [↱kilo], paa Italiensk Tilføjelse til
Enhedsbenævnelserne i Metersystemet for at
udtrykke 1000 Gange Enheden, f. Eks. C.-ara =
1000 Ares, C.-metro = 1000 m ell. 1 km. Smlg.
Kilo- og Meter.
(C. V. S.). Th. O.
Chiloé [t∫ilå↱æ], Ø ved Kysten af den
sydamerikanske Republik Chile, skilt fra
Fastlandet mod N. ved Canal de Chacao, mod Ø. ved
Golfo de Ancud, mod S. fra Guaitecas Øerne
ved Canal de Corcovado. Langs Vestkysten
strækker sig en Bjergryg, en Fortsættelse af
Chiles Kystcordillere. De højeste Punkter naar
c. 800 m. Ø. f. Bjergene strækker sig et Lavland,
som mod Ø. opløser sig i en Mængde Smaaøer og
Holme. Vinteren er meget mild, Sommeren kølig.
I Ancud paa Nordkysten er Middeltemp. for
koldest og varmest Maaned: 7,6° og 14,1°.
Middelekstremerne er: ÷ 1,4° og 24,0°.
Luftfugtigheden er størst om Efteraaret, 87 % i
Gennemsnit, mindst om Foraaret, 79 %. Den aarlige
Regnmængde er 214,6 cm. Efteraar og Vinter er
rigest paa Regn, men ogsaa i de andre
Aarstider er Nedbøren stor. Vejret er stormfuldt,
særlig Vinteren er rig paa Storm og
Tordenvejr. Den største Del af Øen er endnu dækket
af tæt »Tempereret Regnskov«, dannet af høje,
stedsegrønne Træer med mange Lianer og
Epifyter, store Bregner og Bambusgræsser i
Underskoven. Medens den vildtvoksende
Vegetation minder om Tropernes Yppighed, er det i
den kolde, vaade Sommer ikke altid let at faa
Kornet modent. Ferskener modnes vanskelig,
derimod trives Æbler og Jordbær godt.
Beboerne, overvejende Mestizer, lever af
Landbrug og Skovhugst. Der produceres Faar,
Havre, Rug, Kartofler og Træ. Den største Del
af Befolkningen bor mod NØ. Øens Størrelse er
8394 km2, til Prov. C. hører yderligere en Del
af Fastlandet samt Guaitecas Øerne og Chonos
Øerne, i alt 22255 km2 med (1910) 91676 Indb.
M. V.
Chilognathæ [ki–tæ], se Tusindben.
Chilok [кi↱£åk], sejlbar Biflod til Selenga i
det russ.-sibiriske Gebet Transbaikalien, er 470
km lang. Den sibiriske Jernbane følger paa et
Stykke C.’s Dal.
M. V.
Chilon [↱кilo.n], Spartaner, en af »de 7 vise«,
fra hvem det bekendte Ord γνῶθι σεαυτόν (»kend
dig selv«) siges at hidrøre.
K. H.
Chiloplastik [ki-], d. s. s. Cheiloplastik.
Chilopoda [ki-], se Tusindben.
Chilpancingo [t∫ilpan↱siŋgå], Ciudade de
los Bravos, Hovedstad i den meksikanske
Stat Guerrero, ligger 1380 m o. H. i Sierra
Madre, 105 km NØ. f. Acapulco ved den gl.
Acapulco-Vej, er Jernbanestation og har (1910)
7994 Indb. C. har et sundt Klima, er velbygget
og har elektrisk Belysning. Byen led meget
under Jordskælv i Jan. 1902 og 16. Apr. 1907.
I C. mødtes 1813 den revolutionære Kongres,
som herfra udstedte Uafhængighedserklæringen.
G. Ht.
Chilperik I—II [kil-], frankiske Konger af
Merovingernes Slægt. C. I, Søn af Chlotar I,
maatte efter Faderens Død (561) dele Riget med sine
tre Halvbrødre; men klogere og mere energisk
end disse havde han dog Hovedindflydelsen
ogsaa i deres Lande. Han ægtede den vestgotiske
Kongedatter Galsvinthe, der snart efter blev
myrdet paa Anstiftelse af C.’s Elskerinde
Fredegunde; Galsvinthe’s Søster Brunehilde
ophidsede da sin Ægtefælle, Sigebert af
Austrasien, til Krig mod Broderen, men denne
reddedes ved, at Fredegunde fik Sigebert myrdet
(575). C. var ingen Ven af Kirken, og Gregor af
Tours kalder ham sin Tids Herodes og Nero;
men ved Siden af sin Grusomhed og Vellyst var
han litterært dannet og skrev latinske Digte.
Han blev myrdet paa Jagten ved Paris 584. —
C. II, Søn af Childerik II, blev ved Faderens Død
(673) sat i Kloster; 715 blev han dog valgt til
Konge i Neustrien. Han blev gentagne Gange
overvundet af Karl Martel, især ved Vincy 717,
men til sidst anerkendt af denne som
Skyggekonge kort før sin Død 720.
Kr. E.
Chiltern Hills [↱t∫i£tən-↱hi£z], et
Kridthøjdedrag, der strækker sig gennem den sydlige Del
af det eng. Grevskab Oxford, derpaa gennem
Buckingham og Hertford og i Wendower
Hill i Buckinghamshire naar sin største Højde
(276 m); dets Længde er 113 km, dets Bredde
25—30 km. Tidligere var det bedækket af tæt
Skov, der afgav Ly for talrige Røverbander.
For at raade Bod paa dette Uvæsen oprettedes
under Benævnelsen Chiltern Hundreds
et Embede, hvis Indehaver (the steward)
udnævntes af Regeringen og oppebar en ringe
aarlig Indtægt. Embedet er imidlertid lige til vore
Dage nominelt vedblevet at bestaa, uagtet
Røverne forlængst er forsvundne, og Beskikkelse
i samme benyttes, naar et Medlem ønsker at
udtræde af Parlamentet, hvilket nemlig som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
