- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
857

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chiragra, se Gigt. - Chiriqui, tidligere en Prov. i den vestlige Del af Republikken Panama - Chirk, stor Landsby (»rural district«) i Wales, Denbighshire, ligger 7 km S. f. Ruabon - Chirka-i-scherif (*c: den berømmelige Klædning), Navn paa en af de kostbareste muhammedanske Relikvier - Chirogaleus, se Halvaber. - Chirographum, se Charta partita og Kirograf. - Chiromys, se Ai-Ai. - Chiron, d. s. s. Cheiron. - Chiroptera, se Flagermus. - Chirotes, se Ormeøgler. - Chiselhurst ell. Chislehurst, By i Sydengland, Kentshire, 17 km SV. f. Londonbroen - Chiswick, vestlig Forstad til London i Grevskabet Middlesex, paa den nordlige Bred af Themsen - Chitarra, se Guitar. - Chitarrone (italiensk, »stor Guitar«, Basguitar), et af de store, lutagtige Basinstrumenter - Chitin er et kvælstofholdigt, ikke æggehvideagtigt, Stof, der forekommer hos fl. hvirvelløse Dyreklasser - Chiton var hos Grækerne i den klassiske Oldtid den Underklædning, som hos Mænd og Kvinder bares inderst paa Legemet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Chiragra [↱ki´-], se Gigt.

Chiriqui [t∫iri↱ki], tidligere en Prov. i den
vestlige Del af Republikken Panama. Det Indre
af Landet er opfyldt af Cordillera de C. med
Vulkanen C. (3483 m). Paa Nordkysten ligger
Laguna de C., skilt fra det atlantiske Ocean
ved en Rk. Øer. Der dyrkes Tobak, Kaffe og
Kakao. Hovedstad er David med c. 9000 Indb.
M. V.

Chirk [t∫ə.k], stor Landsby (»rural district«) i
Wales, Denbighshire, ligger 7 km S. f. Ruabon
ved Ellesmere Kanalen, der her overskrider
Ceiring-Dalen, samt ved en af Great Western’s
Banelinier. (1911) 4557 Indb. C. har Kulminer.
6 km V. f. C. ligger C. Castle, der stammer fra
13. Aarh.
G. Ht.

Chirka-i-scherif [kir-] (ɔ: den berømmelige
Klædning). Navn paa en af de kostbareste
muhammedanske Relikvier; det er den Kappe, som
Profeten skænkede Digteren Kaab ibn Zuhajr,
og som opbevares i Konstantinopel, hvor den
fremvises en Gang aarlig paa den 15. Ramazan
(smlg. Burda).
J. Ø.

Chirogaleus [ki-], se Halvaber.

Chirographum [ki-], se charta partita
og Kirograf.

Chiromys [↱ki´r-], se Ai-Ai.

Chiron [↱ki.-], d. s. s. Cheiron.

Chiroptera [kir-], se Flagermus.

Chirotes [ki-], se Ormeøgler.

Chiselhurst [↱t∫iz£həst] ell. Chislehurst,
By i Sydengland, Kentshire, 17 km SV. f.
Londonbroen, ved South-Eastern & Chatham
Jernbanen, med fl. Landsæder, deriblandt
Camden Place, der tidligere ejedes af Annalisten
Gamden (d. 1623). I dette døde Napoleon III 9.
Jan. 1873, og 16. Marts 1874
blev her Kejserprinsen
højtidelig erklæret for myndig.
Kejserens Lig blev bisat i
Byens rom.-kat. Kapel, og
1879 blev ogsaa
Kejserprinsens Lig bragt hertil; men
siden blev de flyttede til
Mindekapellet ved
Farnborough i Hampshire.
G. Ht.

Chiswick [↱t∫izik], vestlig
Forstad til London i
Grevskabet Middlesex, paa den
nordlige Bred af Themsen,
har (1911) 38697 Indb.,
smukke Anlæg og mange
Landsteder, deriblandt det
Hertugen af Devonshire
tilhørende C.-House med rige
Kunstsamlinger og pragtfuld
Park. Paa Kirkegaarden ved
den gl. Sognekirke hviler
Hogarth, og i Nærheden
findes Hogarth’s Hus.
G. Ht.

Chitarra [ki-], se Guitar.

Chitarrone [ki-] (italiensk,
»stor Guitar«, Basguitar), et
af de store, lutagtige
Basinstrumenter fra 17. og 18.
Aarh., i Slægt med den
saakaldte Theorbe, men
endnu større. Det
ejendommelige for C. var, at de ved Siden af
Gribebrættet liggende Basstrenge, de saakaldte
Borduner, var saa lange (omtr. dobbelt saa lange
som de øvrige Strenge), at de tilhørende Skruer
maatte anbringes i et Hoved i Forlængelsen af
den til de andre Strenge hørende Skruekasse.
Man opnaaede derved en saa langt større Dybde
og Fylde i Tonen. Antallet af Strengene paa C.
angives i Reglen til 20 (12 paa Gribebrættet, 8
Borduner). (Se i øvrigt Lut).
S. L.

illustration placeholder
Chitarrone.


Chitin [ki-] er et kvælstofholdigt, ikke
æggehvideagtigt, Stof, der forekommer hos fl.
hvirvelløse Dyreklasser. Især er det fundet i
Sepiaskallen og hos Leddyrene, af hvis Hud og
Skaller det udgør den organiske Hovedbestanddel.
I Planteriget er det fundet hos enkelte Svampe.
Det fremstilles af Krebse- ell. Hummerskaller,
ved at de fremmede Bestanddele fjernes med
passende Opløsningsmidler. — I tør Tilstand er
C. en hvid, sprød Masse med det opr. Vævs
Form. Det er uopløseligt i kogende Vand,
Alkohol, Æter, fortyndede Syrer og Alkalier, men
opløses i kold, koncentreret Saltsyre og fældes
igen ved Fortynding med Vand. Det indeholder
c. 46,5 % Kulstof, 6,5 % Brint, 7,0 % Kvælstof og
40 % Ilt, men om Formlen er der Uenighed,
ligesom om, hvorvidt der er een ell. to C., idet
Forholdet over for Jod og Jod og Svovlsyre er
noget forsk. efter Oprindelsen. Ved Kogning
med Saltsyre spaltes C. i Glukosamin, C6H13NO5,
og Eddikesyre, tillige dannes noget Smørsyre
og lidt Myresyre.
R. K.

Chiton [↱ki-] var hos Grækerne i den
klassiske Oldtid Betegnelsen for den Underklædning,
som hos Mænd og Kvinder bares inderst paa
Legemet og tillige var Hjemmedragten. Den
vekslede i Tiderne ikke lidet baade i Form og
Stof. Betegnelsen fremkom samtidig med, at
man fra Orienten fik Kendskab til ny Stoffer,
især af linned Karakter, medens man tidligere
næsten udelukkende anvendte Uld. Brugen af C.
fremkom først hos Ionerne i Lilleasien, men
optoges snart i Grækenland, først af Mændene,
især af de fornemmere Klasser. Hos Kvinderne
kom den noget senere i Brug og trængte
igennem i noget forsk. Form. Hos Dorerne vedblev
den sædvanlig at være af Uld: et aflangt,
firsidet Tøjstykke, noget længere end Legemets
Højde; foroven lagdes et Stykke dobbelt; med
dette Overkast udad førtes C. fra den ene, oftest
venstre Side, om Hals og Legeme og fæstedes
paa den modsatte Side over Skulderen med en
Naal; i denne Side var den i øvrigt aaben, men
kunde samles med Naale; ved at sammenhefte
en Del af Halsaabningen over venstre Skulder
dannedes en Aabning for Armen. Den »ioniske«
C. var oftest af Lærred og delvis syet, stundom
med Halværmer. Om Livet samledes den ofte
med et Bælte, den var længere end den doriske
og naaede helt til Fødderne. Mændene bar i
Athen til Perserkrigenes Tid lang C., efter denne
Tid sædvanlig kort C., med ell. uden
Halværmer og Bælte. Stoffet vekslede stærkt, især
for Kvindernes Vedk., indtil musselinlignende
Stoffer (fra Amorgos). Farven var hvid, for
fattigere mørk; ved særlige Lejligheder var den
farvet ell. havde Bort, Mønstre, o. s. v. Det
ansaas ikke for passende at færdes ude med C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0905.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free