Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chlodomer, frankisk Konge - Chlodovech (Chlodvig, senere Ludvig) hed fl. frankiske Konger af Merovingernes Slægt. - 1) C. I, Søn af Childerik I, fulgte sin Fader 481 som Konge over en Del af de saliske Franker - 2) C. II, Dagobert I's anden Søn, blev 638 Konge over Neustrien og Burgund - 3) C. III, Søn af Theodorik III, var frankisk Konge (690-94) - Chlodvig, se Chlodovech. - Chloe (gr.), Tilnavn til Demeter, som Beskytter af den grønne Sæd - Chlopicki, Jozef, polsk General (1771-1854) - Chloris Sw., Slægt af Græsfamilien (Chloris-Gruppen) med tilsyneladende kransstillede Aks - Chloromonadinæ, se Flagellater. - Chlorophora Gaudich., Slægt af Morbærfamilien med 2 Arter - Chlorophycesfe, se Alger S. 493. - Chlorophytum Ker., Slægt af Liljefamilien, Urter med Rodstok - Chlorops, Flueslægt af Anthomyiernes Fam., indbefattende smaa, ofte gule Fluer - Chlorosis, se Blegsot. - Chlorosplenium, Svampeslægt af Bægersvampenes Familie - Chloroxylon DG., Slægt af Rutaceer med en enkelt Art, C. Swietenia DC, et højt Træ med spredte, uligefinnede Blade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Garonne med Orléans til Hovedstad. Han faldt
i et Slag mod Burgunder-Kongen Godomar 524,
og hans Sønner blev siden ombragte af deres
Farbrødre Childebert og Chlotar.
Kr. E.
Chlodovech [↱klo´dovek] (Chlodvig, senere
Ludvig) hed fl. frankiske Konger af
Merovingernes Slægt. 1) C. I, Søn af Childerik I, fulgte sin
Fader 481 som Konge over en Del af de saliske
Franker med Hovedsæde i Tournai (Doornik)
og blev Grundlæggeren af det mægtige
Frankerrige. Først gjorde han Ende paa den sidste Rest
af rom. Herredømme i Gallien, idet han 486
overvandt Syagrius ved Soissons og derved
vandt Landet indtil Seine. 493 ægtede han
Clothilde (Crotechildis), en burgundisk Prinsesse,
der var Kristen; hun søgte ogsaa at vinde C.
for sin Religion, men først da han 496 drog imod
Alemannerne, lovede han umiddelbart før den
afgørende Kamp at blive Kristen, om Kristus
hjalp ham til Sejr. Han vandt i Slaget og lod
sig nu tillige med 3000 Franker døbe i Reims af
Biskop Remigius; den herved brugte Salve tjente
siden, som det hed sig, ved Salvingen af alle
frankiske og fr. Konger. Fra nu af støttede
Gejstligheden og de kat. Indb. C., og de hidtil
uafhængige Byer i Aremorica mellem Seine og
Loire underkastede sig ham frivillig. C. brugte
ogsaa Religionsforskellen til Paaskud, da han
507 vendte sig mod de arianske Vestgoter; han
slog deres Konge, Alarich, og erobrede
Aquitanien, men hans videre Fremtrængen standsedes
af Østgoterkongen Theodorik. Endnu lykkedes
det ham ved List og Vold at udrydde alle
Kongerne over de andre Frankerstammer. De store
Strækninger, som C. havde underlagt sig i saa kort
Tid, styrede han ved Hjælp af Grever; de
undertvungne Folk havde ingen politisk
Indflydelse, og selv hos Frankerne hørte de gl. Folketing
nu op. Kongen var ganske uindskrænket og
betragtede Riget som sin Ejendom; da C. døde 511,
blev det ogsaa delt mellem hans 4 Sønner.
2) C. II, Dagobert I’s anden Søn, blev 638
Konge over Neustrien og Burgund, og da det
656 ogsaa lykkedes ham at erobre Austrasien,
havde han hele Frankerriget under sig, men
døde endnu s. A.
3) C. III, Søn af Theodorik III, var frankisk
Konge (690—94); den virkelige Magt havde dog
Majordomus Pippin (af Heristal).
Kr. E.
Chlodvig [↱klo´ð-], se Chlodovech.
Chloe [↱klo.e.] (gr.), Tilnavn til Demeter, som
Beskytter af den grønne Sæd. Sammen med Ge
Kurotrofos havde Demeter C. en Helligdom
umiddelbart S. f. Opgangen til Akropolis; her
ofredes der hende den 6. i Maaneden Thargelion
en Vædder.
C. B.
Chlopicki [кwå↱pitski], Jozef, polsk General
(1771—1854). Som ganske ung indtraadte han i
den polske Hær og kæmpede under Kosciuszko i
Slaget ved Raclawice. Efter Polens 3. Deling drog
C. til Udlandet og virkede for Dannelsen af polske
Afdelinger til fr. Tjeneste. 1797 traadte han ind
i den fr. Hær i den polske Legion; deltog i
Felttogene i Italien 1799—1801 og i Krigen mod
Preussen som Oberst 1806—07 og udmærkede
sig særlig ved Eylau og Friedland. 1808—11
tjente han som Brigadegeneral i Spanien og 1812
under Felttoget i Rusland. 1815 vendte han
tilbage til Polen, udnævntes af Kejser Alexander
til Divisionsgeneral, men tog efter kort Tids
Forløb sin Afsked. Da Revolutionen udbrød i Polen
1830, overtog han 5. Decbr Diktaturet, men
Stridigheder med Rigsdagen bevirkede, at han
nedlagde det allerede 23. Jan. 1831, hvornæst
han trak sig tilbage til Privatlivet. Da Russerne
stod foran Warszawas Porte, meldte han sig
øjeblikkelig til Tjeneste og kæmpede med stor
Udmærkelse ved Wawre og ved Grochow, hvor
han saaredes saa haardt, at han for bestandig
maatte forlade den milit. Virksomhed.
B. P. B.
Chloris [↱klo.-] Sw., Slægt af Græsfamilien
(Chloris-Gruppen) med tilsyneladende
kransstillede Aks og med enblomstrede Smaaaks; oven
over de to Yderavner og den stakbærende samt
behaarede Inderavne findes een ell. fl. tomme
og ofte med Stak forsynede Avner. C. 40 Arter
i varme Lande, ikke i Europa; som Prydplanter
dyrkes nogle af disse smukke Græsser, f. Eks.
C. gracilis Dur.
A. M.
Chloromonadinæ [↱klo-], se Flagellater.
Chlorophora [klo-fo-] Gaudich., Slægt af
Morbærfamilien med 2 Arter. C. tinctoria (L.)
Gaudich (Maclura tinctoria D. Don) er et i det
tropiske Amerika udbredt Træ med graa Bark
og svovlgult Ved, snart med, snart uden Torne
og med forskelligformede, helrandede, takkede
ell. lappede Blade; Frugterne er kugleformede
ell. aflange. Veddet (Gultræ) gaar i Handelen
som Farveemne.
A. M.
Chlorophyceæ [klo-↱fy-], se Alger S. 493.
Chlorophytum [klo-↱fy.-] Ker., Slægt af
Liljefamilien, Urter med Rodstok. C. 50 Arter, af
hvilke C. comosum Baker (C. Sternbergianum
Steud, ogsaa kaldet Cordyline viviparum) er
en alm. Væksthusplante, der overvintres ved
6—10°, men som for øvrigt i særlig Grad egner
sig til Stuekultur. Fra Rodstokken fremskyder
lange, græslignende, smukt grønne og
grundstillede Blade. Mellem disse hæver sig Stænglerne,
hvoraf nogle bærer de temmelig smaa og hvide
Blomster, andre derimod er golde og
hængende; hist og her paa disse fremkommer der store
Bladbundter og kødede Luftrødder. Den er
meget anvendelig som Ampelplante. Det samme
gælder C. elatum variegatum, der ligner den
foregaaende, men har smukke hvidstribede
Blade.
L. H.
Chlorops [↱klo.-], Flueslægt af Anthomyiernes
Fam., indbefattende smaa, ofte gule Fluer, som
lever i Hvedens og Byggens Straa og hindrer
Planternes Vækst. Hunnen lægger Æggene paa
Kernerne, og de deraf udkrøbne Larver æder
sig ind i disse. Hovedart C. tæniopus
(Bygflue) (se farvetrykt Tavle »Landbrugsinsekter«,
Fig. 13—14), der gør megen Skade paa
Bygmarker.
C. W.-L.
Chlorosis [klo-], se Blegsot.
Chlorosplenium [klo-], Svampeslægt af
Bægersvampenes Familie. C. æruginosum har
spanskgrønne, kortstilkede Bægerfrugter
(Apotecier); den er alm. paa dødt, halvraaddent
Ved, som farves kraftig spanskgrønt af Myceliet.
F. K. R.
Chloroxylon [↱klo´r-] DC., Slægt af Rutaceer
med en enkelt Art, C. Swietenia DC, et højt
Træ med spredte, uligefinnede Blade og smaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
