- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
866

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Choiseul-Gouffier, Marie Gabriel Auguste Florent, Greve af, fr. Diplomat og Oldgransker (1752-1817) - Choiseul-Praslin, se Praslin. - Choisy, Jacques Denis, schweizisk Botaniker, (1799-1859) - Choisy-le-Roy, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine - chokere (af fr. choquer), støde, støde an imod, fornærme, mishage. - Chokolade (af meksikansk choco, Kakao, og latl, Vand) er en Blanding af ristede og afskallede Kakaobønner og Sukker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Konstantinopel, hvor det lykkedes ham at faa
den russ. Gesandt ud af det Fangehul i de 7
Taarne, hvori Tyrkerne havde indespærret ham.
Paa Rejser i Landet havde han Cassas til
Ledsager, ligesom han skaffede ham Tilladelse til
Rejser om i Landet for at aftegne
Mindesmærker. C. samlede en Del Kunstværker, som efter
hans Død erhvervedes af Louvre. Da Frankrig
1792 blev Republik, vedblev C. at betragte sig
som Bourbon’ernes Afsending, og da hans
Brevveksling med Ludvig XVIII opsnappedes af den
fr. Rhin-Hær, besluttede Konventet 22. Novbr
1792, at han skulde fængsles og straffes. Han
reddede sig dog ved Flugt til Rusland, modtoges
vel af Katharina II og blev af Kejser Poul
udnævnt til Statsraad, Direktør for
Kunstakademiet og kejserlig Bibliotekar. 1802 vendte C.
tilbage til Frankrig og kastede sig atter over gr.
Studier og blev efter Restaurationen Pair af
Frankrig og Statsminister. (Litt.: Dacier,
Notice sur la vie de C. i Mémoires de
l’Académie des Inscriptions
[1824]).
V. S.

Choiseul-Praslin [∫wa↱zöl-pra↱lǣ], se
Praslin.

Choisy [∫wa↱zi], Jacques Denis, schweizisk
Botaniker, f. 1799, d. 1859 som Prof. i Botanik
i Genève. Hans Arbejder falder alle i den
deskriptive Botanik. For De Candolle’s Prodromus
bearbejdede han Hypericaceæ, Guttiferæ,
Marcgraviaceæ o. a. En meksikansk Rutacé-Slægt,
Choisya, er af Kunth opkaldt efter ham.
V. A. P.

Choisy-le-Roy [∫wa↱zi-l-↱rwɑ], By i det
nordvestlige Frankrig, Dept Seine, Arrond. Sceaux,
ligger smukt 11 km S. f. Paris ved
Orléans-Banen og ved venstre Bred af Seine, har Rester
af et Slot, som Ludvig XV byggede her for
Madame Pompadour, men som ødelagdes under
Revolutionen, og en Bronzestatue af Rouget de
l’Isle, som er begravet her. (1911) 15908 Indb.
og Industri i Porcelæn, Glas og Kemikalier. C.
er et af Pariserne meget yndet Udflugtssted om
Sommeren. Under Paris’ Belejring 1870 gjorde
Paris-Hæren Udfald her 30. Septbr og Natten
mellem 28. og 29. Novbr, da de Franske tog
Banegaarden og holdt den besat i nogen Tid.
G. Ht.

chokere [sjå-] (af fr. choquer), støde, støde
an imod, fornærme, mishage.

Chokolade (af meksikansk choco, Kakao, og
latl, Vand) er en Blanding af ristede og
afskallede Kakaobønner og Sukker, oftest med
Tilsætning af en ubetydelig Mængde Krydderi, især
Vanille. Til Fremstilling af C. o. a.
Kakaopræparater bliver Kakaobønnerne først sigtede for
at befries for Sand o. l., sorterede og derpaa
ristede paa lgn. Maade som Kaffebønner, men
ved en lavere Temp. end disse, nemlig
allerhøjest indtil 140°. De undergaar derved ingen
dyberegaaende Forandring, men faar en mere
aromatisk og mindre skarp Smag, og Skallen
bliver tør og sprød. Efter at de er afkølede,
brækkes de i Stykker i en Stiftetromle ell. paa
en Kværn, hvorved Skallerne løsnes og derefter
let kan bortskaffes ved en Blæser; ved disse
Behandlinger mister Bønnerne indtil 25 % i
Vægt. De saaledes rensede Bønner lader sig let
male til en dejgagtig Masse, naar de opvarmes
til 40—50°, ved hvilken Temp. det i Bønnerne
indeholdte Fedt smelter; i det store sker denne
Finmaling paa Maskiner, dér kan opvarmes,
oftest bestaaende af to Stenvalser, der drejer
sig med forsk. Hastighed, og den Grad af
Finhed, der herved opnaas, er i høj Grad
bestemmende for Produktets Godhed. Naar man ikke
vil fremstille den saakaldte Kakaomasse
ell. Bitter-C., tilblandes under Malingen den
fornødne Mængde Sukker og Krydderi,
eventuelt Fedt, og Massen behandles herefter, for
at opnaa en omhyggelig Blanding, i Æltemaskine,
i hvilken den blandes og gennemskæres af en
Transportskrue, der presser den ud gennem et
snævert Rør forneden i Apparatet. Den lægges
derefter i Blikforme, der anbringes paa en
opvarmet, med Rysteindretning forsynet Plade,
hvorved Massen lægger sig fast i Formene, og
Luftblærer undslipper; selvfølgelig fremstilles
dog mange af de alm. C.-Konfiturer uden
Anvendelse af saadanne Forme. Foruden Sukker og
Krydderier faar C. ofte mange andre
Tilsætninger, saaledes f. Eks. Lægemidler, hvis
ubehagelige Smag derved dækkes; men oftest sker
Tilsætningerne i Forfalskningsøjemed. Dette
gælder saaledes om den hyppig anvendte
Indblanding af de fint pulveriserede Skaller, en
Indblanding af Mel o. l. Ofte udpresses en Del
af Fedtet og erstattes med billigere Fedtsorter,
og ofte tilsættes uforholdsmæssig meget heraf
og da samtidig, for at give Massen den rette
Konsistens, meget Sukker. Ved Tilsætning af
indtørret Mælk faas den saakaldte Mælke-C.
Fin C. bør ikke indeholde stort mere end 50 %
Sukker, men ikke sjælden findes lige op til 70
%. Ganske billige C. tilfredsstiller aldrig den
Fordring, man kan stille til uforfalsket C., at
den kun skal bestaa af ren Kakaomasse,
fremstillet af afskallede Bønner, Sukker og en meget
ringe Mængde, indtil 1 %, Krydderi. I
Forbindelse med C. skal omtales de saakaldte
Kakaopulvere, i daglig Tale kaldet Kakao.
Disse fremstilles af den omtalte Kakaomasse,
ved at behandle denne i opvarmede Presser,
hvorved Halvdelen til to Trediedele af Fedtet
udskilles, og man faar derved et mere
letfordøjeligt Produkt. Under Navn af
opløseligt Kakaopulver gaar i Handelen
talrige Pulvere, der fremstilles ved Tilsætning af
en ringe Mængde surt Natriumkarbonat,
Ammoniumkarbonat ell. Magnesia og en derpaa
flg. fornyet Ristning, hvorved en Del af Fedtet
omdannes til Sæbe, medens Bønnens Cellevæv
samtidig svulmer op og blødgøres. Den
saakaldte Opløselighed bestaar i Virkeligheden kun
deri, at saaledes behandlet Kakao lettere lader
sig udrøre med Vand ell. Mælk.
Forfalskninger af C. sker ved Tilsætning af de
fintmalede Skaller, Stivelse og Mel, Tilsætning af
fremmede Fedtsorter, særlig Kokosfedt og i
Forbindelse dermed oftest en rigelig Mængde
Sukker, undertiden ogsaa Dekstrin, Tragant ell.
Gelatine. Kakao forfalskes hyppigt ved
Tilsætning af Skaller, sjældnere Mel ell. Stivelse.

Brugen af C. ell. rettere af en Drik, tilberedt
af Kakaomasse og Vand, med ell. uden
Tilsætning af Honning, Mel og Krydderier, var alm.
i Meksiko, da Spanierne kom dertil 1519.
Bønnerne, der kort efter af Cortez sendtes til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0914.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free