- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
874

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chorrillos, Søbad i det peruanske Dept Lima, 12 km S. f. Lima - Chortitza, Ø i Floden Dnjepr over for Alexandrovsk - Chortitza (Chortitzkaja), Hovedbyen i de af de preuss. Mennonitter fra Danzigegnen i det sydlige Rusland anlagte Kolonier - Chorzow, By i Preussen, Prov. Schlesien, ligger 4 km SØ. f. Beuthen i Nærheden af den russ. Grænse - Choræus, Michael, sv. Digter (1774-1806) - Choschoter, se Kalmukker. - Choshen, Brystsmykket, en Del af den israelitiske Ypperstepræsts Pragtklædning - Choshiu eller Nagato, jap. Klan over Sydvestspidsen af Nippon - Chosrév Mehemed Pasha, tyrkisk Statsmand (c. 1763-1855) - Chosroës ell. Khosroës, gr. Gengivelse af et oldpersisk Navn, Khosrev ell. Khosru - 1) C. I Nushervan ell. Anusharvan (»den Salige«), Konge 531-579 e. Kr. - 2) C. II Parviz, Konge i Persien 591-628 - Chotan (Khotan, Choten), - 1) tidligere Shanat i den kin. Prov. Hsin Tshian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de C., har c. 3000 Indb. og er et yndet
Sommeropholdssted for Hovedstadens Beboere. 13. Jan.
1881 overraskede Chilenerne (26400 Mand) den
ulige stærkere peruanske Hær og erobrede
dennes faste Stilling og Byen C., medens en Del af
Modstanderne stod uvirksomme i Nærheden ved
Miraflores.
C. A.

Chortitza [↱кårtitsa], Ø i Floden Dnjepr over
for Alexandrovsk, bebos af c. 500 tyske
Mennonitter fra Kolonien C. 1738 opkastede Russerne
her Forskansninger mod Tyrkerne.
G. Ht.

Chortitza [↱кårtitsa] (Chortitzkaja),
Hovedbyen i de af de preuss. Mennonitter fra
Danzigegnen i det sydlige Rusland anlagte
Kolonier, ved Floden Dnjeprs sidste Hvirvel (Porog
Volnenskoj) over for Øen C.; 1700 Indb., der
driver Handel.
G. Ht.

Chorzow [↱kårtso.], By i Preussen, Prov.
Schlesien, ligger 4 km SØ. f. Beuthen i
Nærheden af den russ. Grænse. (1910) 10875 Indb.
C. har Jern- og Stenkulsgruber.
G. Ht.

Choræus [ko-], Michael, sv. Digter
(1774—1806), var f. i Finland, og tilbragte
Størstedelen af sin Ungdom der, hvor han blev
Docent ved Univ. i Åbo. 1802 flyttede C. til Sverige,
hvor han blev ansat som Adjunkt i Teologi ved
Karlberg’s Krigsakademi og Regimentspræst og
erhvervede sig et anset Navn som Prædikant.
C. har skrevet og omarbejdet Salmer og vandt
hos sin Samtid stor Anerkendelse for sine
didaktiske og moraliserende Digte. Langt videre
naaede dog hans smaa Viser i en naiv, inderlig
Tone; disse fandt forstaaende Komponister og
blev yndede Familiesange, adskillige af dem
ogsaa i Danmark, f. Eks. »Lille Clara, vær ej
vred paa mig« o. s. v. Hans »Samlade
skaldestycken« blev udgivet af Franzén 1815 med en
Levnedsskildring af C. Det sv. Akademi lod
1894 slaa en Medaille til hans Minde, hvortil
Carl Snoilsky har føjet et Mindeskrift.
J. F.-H.

Choschoter [ko-], se Kalmukker.

Choshen [кo.∫en], Brystsmykket, en Del af
den israelitiske Ypperstepræsts Pragtklædning.
Det er en Pose af Byssos, smykket med Guld og
Purpur og besat med 12 Ædelstene, een for hver
israelitisk Stamme; i den ligger de to hellige
Orakellodder, Urim og Tummin. Ved
Purpursnore i Guldringe er den knyttet til
Skulderklædet, Efod. C. nævnes kun i det præstelige
Skrift (især 2. Mos. 28 og 39).
J. P.

Choshiu [↱t∫å∫iu] eller Nagato, jap. Klan
over Sydvestspidsen af Nippon. Spillede i
1850’erne en ledende Rolle i Modstanden mod
Tokugawa-Shogunatet og mod de Fremmede.
1863 lukkede C.’s Daimio Shimonoseki-Strædet
for Skibsfart og skød paa de europ. Skibe,
hvorpaa en eng.-fr.-nederlandsk Flaade ødelagde
hans Skibe og Kystbatterier. Sammen med
Klanerne Satsuma (s. d.), Tosa og Hizen
gennemførte C. Omvæltningen Jan. 1868, genoprettede
Mikadoens Magt og afsatte Shogunen Joshinobu.
Med de samme Klaner tog C.’s Daimio Aaret
efter Initiativet til Nedlæggelsen af Daimioernes
fyrstelige Magt, og ved kejserligt Dekret af 7.
Aug. 1869 ophævedes alle Daimiater, hvorpaa
Japan inddeltes i Prov. Endnu har
Klansamfundene fra Sydjapan, deriblandt C., den
største politiske Magt, og Mænd som Fyrsterne Ito
og Jamagata er udgaaede fra C. Indtil nyeste
Tid beherskedes hele Japans parlamentariske
Liv af Klanernes Koterier.
F. de F.

Chosrev [кos-] Mehemed Pasha, tyrkisk
Statsmand (c. 1763—1855), var opr. Slave af
abchasisk Byrd, men svang sig senere saaledes op, at
han 1804 blev Statholder i Ægypten. Herfra
fortrængtes han af Mehemed Ali, hvem han selv havde
hjulpet frem, og nærede derfor et bittert Nag
mod denne. 1822 blev C., som dengang var
Statholder i Trapezunt, sat i Spidsen for den tyrk.
Flaade efter Ulykken ved Chios; han gjorde
1823 et forgæves Forsøg mod Missolonghi,
indtog Juli 1824 Øen Ipsara, som nu blev helt
ødelagt, men led snart efter store Tab ved Angreb
paa Samos og 1825 ny Tab ved Andros. 1827
blev han Krigsminister og virkede for Hærens
Omdannelse efter preuss. Mønster, indtil han
1836 blev fortrængt fra sin Post; 1833 havde han
sluttet en for Rusland særlig gunstig Traktat.
Under Abdul Meschid blev han Juli 1839—Juni
1840 Storvesir, samt Decbr 1845—Decbr 1847
paa ny Krigsminister. Da Fyrst Menzikov i Marts
1853 drog bort fra Konstantinopel, overgav han
C. som Ruslands gl. Ven Kejser Nikolaj’s
Billede i Brillanter.
E. E.

Chosroës [кås↱roes] ell. Khosroes, gr.
Gengivelse af et oldpersisk Navn, Khosrev ell.
Khosru, der bl. a. bares af en armenisk Konge i
1. Aarh e. Kr. og af to nypersiske Konger af
Sassanidernes Dynasti. — 1) C. I Nushervan ell.
Anusharvan (»den Salige«), Konge 531—579
e. Kr., Søn af Kavadh (Kabades), en dygtig og
retfærdig Konge, der herskede over Landene
mellem Eufrat og Indus i henved 1/2 Aarh. Først
ordnede han Grundskatteforholdene i sit Rige,
hvad hans Fader allerede havde begyndt paa;
derpaa kom han 540 i Krig med det
østromerske Rige, faldt ind i Syrien og tvang 546
Justinian til en Vaabenstilstand, hvorved denne
forpligtede sig til at sende Perserkongen en aarlig
Tribut; 562 sluttedes Fred, men 572 udbrød en
ny Krig, der først afsluttedes under hans Søn
og Efterfølger, Hormizd IV ell. Hormisdas. 2)
C. II Parviz, Sønnesøn af C. I og Søn af ovenn.
Hormizd, Konge i Persien 591—628, fortrængtes
først af sin Broder, Bahram, men sejrede til
sidst over ham ved Hjælp fra Kejser Mauritios
i Konstantinopel. Da denne 602 myrdedes af
Fokas, begyndte C. for at hævne sin Velgører
en Krig med det østromerske Rige, som varede i
20 Aar og særlig gik ud over Syrien. C. trængte
sejrrig frem til Jerusalem, som faldt 614, og
hvorfra han bl. a. bortførte det hellige Kors.
Først Kejser Heraklios lykkedes det at drive
Perserne tilbage, og et Forsøg, C. gjorde paa at
hidse Avarerne mod Konstantinopel,
mislykkedes. Da Heraklios snart efter faldt ind i
Persien, gjorde Rigets Stormænd Oprør mod C.,
der var flygtet til Medien, og satte hans Søn,
Kavadh, paa Tronen, hvorpaa denne lod sin
Fader henrette og sluttede Fred med Heraklios.
V. S.

Chotan [↱кo-] (Khotan, Choten), 1)
tidligere Shanat i den kin. Prov. Hsin Tshian,
bestaar af en Rk. Oaser ved Foden af Kwenlyn,
som vandes af en Del Smaafloder, af hvilke dog
kun C. Darja naar at forene sig med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0922.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free