- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
876

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chrapovitski, Alexander Vasiljevitsch, russ. Officer og Forfatter (1749-1801) - Chresam, se Chrisma. - Chrestomati, (gr.) Samling af udvalgte Stykker, tagne af een ell. fl. Forf., især prosaiske (smlg. Antologi) - Chrestos var ifølge en Ytring hos Suetonius en rom. Jøde - Chrétien de Troies, fr. Trouvère, der levede i sidste Halvdel af 12. Aarh. - Chrie (af gr. Brug, Anvendelse, Sentens), iblandt de retoriske Øvelser en ejendommelig og meget benyttet Form - Chrisam, se Chrisma. - Chrisma, (gr., ogsaa Chresam, Chresem, Chrisam), Salveolie, bestaaende af Olivenolie og Balsam - Chrismale, et hvidt Tørklæde, der bindes om Panden paa den, der skal salves paa Hovedet med Chrismaen. - Chrismarium, en Æske til den indviede Chrisma, stundom et lille Relikvieskrin. - Chrismatinm, en brændbar Mineralsubstans af gul Farve og smøragtig Konsistens - Chrismon, et Tegn i Begyndelsen af de gamle Oldbreve, symboliserende Paakaldelsen af Kristus eller Treenigheden - Christ, Fritz, tysk Billedhugger, (1866-1906) - Christchurch, - 1) By i Sydengland, Hampshire, ved Avons Udløb

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

aandfulde Samtaler lægger hun sin Karakter,
sine Stemninger og Luner for Dagen paa den
mest uforbeholdne Maade, og C. noterer alt
ned med Omhu, ofte med hendes egne Ord.
Træffende har man sammenlignet C.’s Dagbog,
dels med Eckermann’s »Gespräche mit Goethe«,
dels med Varnhagen von Enses Dagbøger.
Efter Katharina II’s Død vendte C. igen tilbage
til Senatet, hvor han skal have øvet adskillig
Indflydelse. (Litt.: C.’s Dagbog [paa Russisk]
er udgivet af Nic. Barsukov (3. Opl. 1874). En
Del af den, vedrørende Sveriges Historie
1787—92, er oversat af C. Silfverstolpe [Stockholm
1880]; A. Brückner, »Kath. die Zweite«
[Berlin 1883]; Waliszewski, Le Roman d’une
Impératrice
[Paris 1893]).
L. K.

Chresam [↱kre.-], se Chrisma.

Chrestomati [kre-] (gr.), Samling af
udvalgte Stykker, tagne af een ell. fl. Forf., især
prosaiske (smlg. Antologi), ofte foretaget for
Undervisningens Skyld; saadanne C. fandtes
allerede i Oldtidens Slutn.
K. H.

Chrestos [↱kre-] var ifølge en Ytring hos
Suetonius en rom. Jøde, der foranledigede saa
store Uroligheder bl. sine Landsmænd, at Kejser
Claudius udjog dem alle af Rom. Nogle mener,
at den rom. Historieskriver blot har
misforstaaet det Røre, der vaktes i Anledning af
Spørgsmaalet om Kristus.
H. O.

Chrétien de Troies [kre↱tiǣ-dö-↱trwα], fr.
Trouvère, der levede i sidste Halvdel af 12.
Aarh.; om hans Liv vides omtr. intet. Næsten
alle hans Digte behandler Emner fra de gl. Sagn
om Kong Artus og den hellige Gral; han er
den første Digter, der har optaget til
kunstnerisk Behandling de mange skønne og
interessante Temaer, der findes i La matière de
Bretagne
. Hans vigtigste Værker er flg.: Erec et
Enide
(c. 1160), oversat og efterlignet paa Tysk
af Hartman von Aue, Lancelot ou le chevalier
de la charette
, Ivain ou le chevalier au Lyon,
overs. paa Tysk af Hartmann v. d. Aue, Perceval
ou le conte du Graal
(c. 1175), oversat paa Tysk
af Wolfram von Eschenbach; af bretonske
Emner har han tillige behandlet Sagnene om
Tristan og Isolde, men dette Digt er gaaet tabt
ligesom hans Oversættelser af Ovid. I Digtet
Cligès har han benyttet et gammelt orientalsk
Sagn om Salomon’s Dronning, der lader sig
bortføre fra sin Mand; C.’s skønneste Digt er
Ivain, der stod i overordentlig høj Anseelse i
Middelalderen og blev meget læst, ligesom det
foreligger i en Mængde forsk. Oversættelser, C.
er en ægte Digternatur, en af de originaleste i
den oldfranske Litt. Han fortæller livligt og
underholdende; hans Stil er simpel og
ligefrem, og han er en Mester i Sprogbehandlingen.
I alle hans let skrevne og let læste Digte spiller
Kvinden en fremtrædende Rolle, hun hyldes paa
alle Maader, og særlig i Lancelot træffer vi
Begyndelsen til den overdrevne Kvindekultus, der
paa en saa mærkelig Maade præger en stor
Del af den flg. middelalderlige Litt. Hans
ridderlige og høviske Helte var de ideale Typer for
Samtidens højere Samfundsklasser. Det er kort
sagt fra C.’s Digte, at hele den idealiserede
Betragtning af Middelalderens, Ridderliv og
Kærlighedsliv tager sin Udgang.
Kr. N.

Chrie [↱kri.e.] (af gr. χρεια, Brug, Anvendelse,
Sentens), iblandt de retoriske Øvelser en
ejendommelig og meget benyttet Form for
Behandlingen af et filos. ell. litterært Udsagn (ell. i det
hele af et Emne) efter visse Synspunkter. Af
saadanne opstillede Retoren Aphtonius 8: 1)
Fremsættelse af Udsagnet med en Ros over dets
Ophavsmand (dictum vel factum cum laude
auctoris
), 2) Forklaring ved oplysende Omskrivning
(paraphrasis), 3) Begrundelse (ætiologia), 4)
Belysning ved Modsætning (contrarium), 5)
Sammenligning (simile), 6) Eksempel (exemplum),
7) Vidnesbyrd (testimonium), 8) Slutning
(conclusio). Denne Form har tidligere spillet en
stor Rolle i Skoleøvelserne og udgjorde allerede
i Oldtiden en væsentlig Del af Forøvelserne til
Indførelse i Talekunsten.
Cl. W.

Chrisam [↱kri.-] se Chrisma.

Chrisma [↱kris-] (gr., ogsaa Chresam,
Chresem, Chrisam), Salveolie, bestaaende
af Olivenolie og Balsam, anvendes fra tidlig Tid
i den kat. Kirke til de fleste Arter Salvning. I
den rom.-kat. Kirke indvies den af Biskoppen
paa Skærtorsdag; Præsterne faar da hos ham,
hvad de skal bruge Aaret igennem, og udreder
derfor de saakaldte Chrismapenge.
H. O.

Chrismale [kris-], et hvidt Tørklæde, der
bindes om Panden paa den, der skal salves paa
Hovedet med Chrismaen.
H. O.

Chrismarium [kris-], en Æske til den
indviede Chrisma, stundom et lille Relikvieskrin.

Chrismatin [kris-], en brændbar
Mineralsubstans af gul Farve og smøragtig Konsistens,
bestaar af en Kulbrinteart (maaske C13H38) og
forekommer i Hulheder i Kalkspat- og
Kvartskrystaller i en lerholdig Sandsten i
Kulformationen i Wettin i Sachsen.
(N. V. U.). O. B. B.

Chrismon [↱kris-], et Tegn i Begyndelsen af
de gamle Oldbreve, symboliserende
Paakaldelsen af Kristus eller Treenigheden, enten nu
Paakaldelsens Ordlyd fulgte efter eller ikke.
Oprindelig brugtes Kristi Monogram,
i Merovingertiden og Karolingertiden
stærkt omdannet ved Snirkler ell. ved
tironiske Mærker (s. d.), i hvilke findes
udtrykt Kristi Navn, Ordet »Amen« ell.
Sætningen Ante omnia Christus. Fra Slutn. af 11. Aarh.
bliver Bogstavet C. fremherskende i dette
Monogram. I St f. C. forekommer ofte et Kors, der
har samme Bet. Endnu oftere findes Korset
foran Underskrifterne, men i Pavebuller fra
10.—12. Aarh. og i Breve fra Ludvig VI i
Frankrig stundom et C. Med 13. Aarh.’s Beg. ophører
man at bruge Tegnet. (Litt.: Giry, Manuel
de diplomatique
[Paris 1894]).
H. O.

illustration placeholder


Christ [krest], Fritz, tysk Billedhugger, f.
1866 i Bamberg, d. 1906 i München, gennemgik
Münchens Kunstakademi, udførte smukke
Monumenter til Münchens Kirkegaard og vandt
særlig Bifald ved sine fine, lidt
mondænt-elegante og indtagende Statuetter i Bronze og
Marmor (»Susanna« etc.; i Ny Carlsberg Glyptotek
Bronzestatuetten »Colchicum« (1901). Paa
Bambergs Markusplatz findes en »Brunnen« af C.;
Monumentet smst. over Ludvig II fuldendtes
efter C.’s Død af Rittler.
A. Hk.

Christchurch [↱kra^ist-↱t∫ə.t∫], 1) By i
Sydengland, Hampshire, ved Avons Udløb i den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0924.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free