Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christensen, Arthur Emanuel, dansk Orientalist, (1875- ) - Christensen, Balthasar Matthias, dansk Politiker, (1802-1882)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efter kortere Ophold ved det orientalske
Seminar i Berlin tog C. 1903 Doktorgraden med
en Afh. om Omar Khajjam Rubaijât, hvilken
ved sin udtømmende og omsigtsfulde
Behandling af Emnet vakte megen Opmærksomhed;
den udkom det flg. Aar paa Fransk i
omarbejdet Udg. (Heidelberg 1904). Under gentagne
Udenlandsrejser drev C. ivrige Bibliotekstudier
og beskæftigede sig ogsaa under Vejledning af
Prof. F. C. Andreas med iransk
Dialektforskning. Videnskabeligt saare veludrustet
tiltraadte han 1914 en Rejse til Persien,
Febr—Aug., hvor han særlig studerede det moderne
Talesprog, Kulturforhold og Folkepsykologi samt
indsamlede et rigt Materiale til sproghist.
Undersøgelse af den hidtil lidet kendte Semnanidialekt.
Af den lange Rk. af hans større og mindre,
delvis paa Fransk udgivne Arbejder skal her
fremhæves: »Muhammedanske Digtere og
Tænkere« (1906); L’Empire des Sassanides, le Peuple,
l’État, la Cour (i Det kgl. danske Vidensk.
Selskabs Skr, 1907); Remarques critiques sur le
Kitab bayani-l-adyan d’Abon-l-Maâli (i Le
Monde Oriental, 1911). Fra andre Omraader end
det orientalske: »Politik og Massemoral« (1911,
tysk Udg. 1912). C. har siden 1903 holdt
Forelæsninger og Øvelser ved Kbhvn’s Univ. over
iransk Filologi og har siden 1907 virket som
Leder af den udenrigspolitiske Del af
»Berlingske Tidende«.
J. Ø.
Christensen, Balthasar Matthias,
dansk Politiker, f. i Randers 25. Oktbr 1802, d.
20. Apr. 1882. Hans Fader var Kavaleriofficer
og steg til Generalmajor. C. blev Student 1819,
cand. jur. 1825.
Han gik først
Embedsvejen
og blev ansat
som Assistent
under den
danske
Kolonialforvaltning
paa
Guinea-Kysten, men
vendte
allerede 1831
tilbage herfra.
Saa slog han
ind paa
Sagførervirksomhed
og blev
1839
Overretsprokurator
i Kbhvn.
Allerede forinden
var han begyndt at tage virksom Del i det
offentlige Liv. Han arbejdede for Pressefrihed,
deltog i Trykkefrihedsselskabets Virksomhed og
var 1839—41 ansvarlig Redaktør for Dagbladet
»Fædrelandet«, som han selv havde været med
at stifte. Ogsaa det kommunale Liv lagde stærkt
Beslag paa ham. 1840—43 var han
Borgerrepræsentant i Kbhvn, senere Medlem af
Frederiksberg Sogneforstanderskab og af Kbhvn’s
Amtsraad.
C. var en udpræget Tilhænger af den politiske
Liberalisme, saaledes som den trivedes i
1830’erne og 1840’erne. Han arbejdede med Varme
for alle de Formaal, der var fælles for Datidens
danske Liberale, navnlig for en fri Forfatning
og Pressefrihed. Som Tilhænger af et Danmark
til Ejderen sluttede han sig nøje til det i
1840’erne opblomstrende nationalliberale Parti, men
dog saaledes, at han inden for dette havde sit
særlige Omraade: Landbosagerne. Fra 1835 var
C. blevet Ejer af Gaarden Grøndal paa
Frederiksberg, og denne Stilling bidrog vel væsentlig
til at henlede hans Opmærksomhed paa denne
Side af Datidens Reformopgaver. Han blev 1841
valgt ind i Østifternes Stænderforsamling som
Repræsentant for de mindre
Landejendomsbesiddere paa Lolland. I Stænderne var det, C.
tjente sine Sporer og vandt sin store
Indflydelse hos Øernes Bondestand. Sammen med I. C.
Drewsen kæmpede han her for Fæsteforholdets
Afløsning af Selvejendom, Jagtprivilegiernes
Indskrænkning, Ophævelsen af de mange
Uligheder mellem Bonde- og
Herregaardshartkornet m. H. t. Beskatning og Naturalpræstationer,
den alm. Værnepligt m. m. 1844 stillede
Drewsen og han Forslag om et Andragende til
Kongen om Nedsættelse af en Landbokommission
for at undersøge Bondestandens Forhold og
fremkomme med Forslag til en alm.
Reformlovgivning paa Landboforholdenes Omraade.
Forslaget afvistes og gav Anledning til bitre
Debatter med »Godsejerbænken«, men ikke mindst
disse Angreb bragte C.’s Popularitet til at stige
yderligere. Han var ogsaa en hyppig Gæst ved
Bondemøderne, især paa Sjælland, og deltog i
Stiftelsen af forsk. »Kommunalforeninger« og
Brandforsikringsforeninger. 1846 var han en af
Hovedmændene ved Stiftelsen af det i lang Tid
saa indflydelsesrige »Bondevennernes Selskab«,
hvis Formand han efter Tscherning’s Afgang
var 1848—58.
Da 1848 kom, var C. utvivlsomt den Mand, der
besad størst Indflydelse bl. Øernes Bønder. Et
Ord af ham var nok til at fremkalde de største
Ofre fra deres Side, saaledes ved frivillige
Hesteydelser til Hæren. Endnu fulgte han Trop
med det nationalliberale Parti og stod navnlig
de ny Martsministre Lehmann og Monrad nær.
De for øvrigt ikke meget talrige ell.
dybtgribende Landboreformer, Martsministeriet
gennemførte, skyldtes ogsaa nærmest hans Initiativ. Det
viste sig dog snart, at C. fulgte en mere
udpræget demokratisk Politik end de egl.
nationalliberale Førere, og Bestemmelsen i Regeringens
Forslag til Valglov for den grundlovgivende
Rigsforsamling om, at en Fjerdedel af
Forsamlingens Medlemmer skulde være kongevalgte,
førte til et Brud mellem ham og dem. C. gik nu,
ligesom Bondevenneselskabet i det hele, Haand
i Haand med den radikale
»Hippodrombevægelse« i Kbhvn og kæmpede for Udskillelse af de
Kongevalgte, suspensivt Veto, Etkammersystem,
m. m.
C. deltog ivrig i Valgbevægelsen til den
grundlovgivende Rigsforsamling, og det lykkedes ham
i Øernes Landkredse at faa et ikke ringe Antal
Bondevenner og Hippodrommænd valgt. Selv
valgtes han til Rigsdagsmand for
Nakskovkredsen. Som Fører for det »Venstre«, der i
Rigsforsamlingen talte 40—50 Mand, spillede C. en
betydelig politisk Rolle og løste i det hele sin
 |
| B. M. Christensen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
