- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
879

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christensen, Balthasar Matthias, dansk Politiker, (1802-1882) - Christensen, Carl, dansk Tandlæge, (1857- ) - Christensen, Carl Christian, dansk Geograf og Skolemand, (1860- ) - Christensen, Carl Frederik Albert, dansk Botaniker, (1872- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Opgave med Klogskab og Takt. Navnlig maa det
fremhæves, at han, da den allerede
frembrydende Reaktion gjorde det usikkert, om man vilde
naa til et tilfredsstillende Resultat af
Rigsforsamlingens Arbejde, energisk greb det, der i
Øjeblikket kunde naas, og opgav de
videregaaende Planer, han tidligere havde kæmpet for.
Hans Parti fulgte ham hin Dag, den største i
hans Liv, da han i Rigsforsamlingen sluttede sig
til det saakaldte Bruun-Jespersen’ske
Mæglingsforslag og derved sikrede dettes Vedtagelse. C.
blev Medlem af den 1849 nedsatte
Landbokommission og havde sin Del i de Love, der i den
første ordinære Rigsdagsperiode gennemførtes
paa Grundlag af dens Arbejde. Med Hensyn til
Hovedspørgsmaalet, Tvangsafløsningen af
Fæsteforholdet, forsømte han dog den gunstige
Lejlighed 1849—50, og jo længere det trak ud, jo
mindre Udsigt blev der til senere at faa Sagen
gennemført.

Indtil 1853 havde C. Sæde i Folketinget som
Repræsentant først for Holbæk- og senere for
Blæsenborgkredsen. 1853—66 var han
Medlem af Landstinget. Han ledede sammen med
Tscherning og J. A. Hansen Rigsdagens
bondevenlige Venstre; men det varede ikke længe, før
han traadte i Skygge for begge sine Fæller. C.
var en redelig og overbevisningstro Natur med
betydelige Anlæg for politisk Agitation og
Organisation; men hans Evner, som havde slaaet til,
saa længe det gjaldt et Arbejde, der væsentlig
gik ud paa Folkevækkelse, Partidannelse og
Fremstilling i store Træk af Fremtidens
politiske Opgaver, var ikke fuldt tilstrækkelige til at
løse de vanskeligere og mere komplicerede
Opgaver, som den egl. politiske Arbejdstid stillede.
Hans noget vel »almindelige«, blomsterrige
Veltalenhed egnede sig heller ikke ret for den
praktiske parlamentariske Forhandling.
Tscherning overgik ham i politisk Klarsyn, J. A.
Hansen i Skarpsindighed og taktisk Opfindsomhed.
Indtil 1854 stod C. Tscherning meget nær og
fungerede som hans politiske Stabschef. Han
fulgte ham ogsaa, skønt med meget store
Betænkeligheder, i hans Tilslutning til
Helstatstanken og hans hele stærkt opportunistiske
Regeringspolitik. 1854 kom det imidlertid til et Brud
imellem dem, og C. i Forening med J. A.
Hansen førte Bondevennernes Hovedstyrke over i
Alliancen med de Nationalliberale. Senere
udviklede der sig, trods delvist Samarbejde, et
udpræget Modsætningsforhold mellem det
C.’ske—J. A. Hansen’ske og det Tscherning’ske Venstre.
Det førstnævnte, der i de nationale Spørgsmaal
var ejderdansk og skandinavisk, beholdt dog
afgjort Ledelsen paa Øerne.

Fra Midten af 1850’erne var C.’s Indflydelse i
stærk Dalen ogsaa udadtil, hvortil ikke mindst
hans trykkede økonomiske Forhold bidrog. Hans
store Børneflok og hans uegennyttige
Tilsidesættelse af sine private for de offentlige
Interesser havde bragt ham i Trang, som gentagne
Indsamlinger bl. hans Partifæller ikke kunde
afhjælpe. Dog greb han endnu ved mange
Lejligheder virksomt ind i Begivenhedernes Gang.
Hans nære Forbindelse med Kammerherre
Berling gjorde ham til en af Hovedmændene ved
Ministeriet Rotwitt’s Dannelse 1859. 1861 var
han med at stifte »Dannevirkeforeningen«. Som
Medlem af Rigsraadet stemte han mod
Novemberforfatningen af 1863, ikke fordi den skabte
et Danmark til Ejderen, men fordi den ikke var
demokratisk nok. Af den gennemsete Grundlov
af 1866 var han en erklæret Modstander.
1866—73 var C. Folketingsmand for
Frederikssundkredsen, blev slaaet her 1873 og
repræsenterede saa fra 1875 til sin Død
Middelfartkredsen. Da det forenede Venstre dannedes 1870,
blev han vel dets Formand, men Ledelsen var
J. A. Hansen’s og Berg’s. 1853—80 var han
Statsrevisor. (Litt.: H. Holm, »B. C.«
[Studentersamfundets Smaaskrifter, 3. Rk.]).
N. N.

Christensen, Carl, dansk Tandlæge, f. i
Taarbæk 24. Apr. 1857, tog Tandlægeeksamen
1876. C. har ofret et stort Arbejde i
Tandlægefagets og -standens Interesse og har beklædt
forsk. Tillidshverv i faglige Organisationer,
saaledes som Formand i
»Skandinaviska Tandläkareföreningen« 1895—97, i »Dansk
Tandlægeforening« 1905—06. C. udgav »S. Tf.«’s Tidsskrift
1891—95. har været medvirkende ved
Redaktionen af forsk. danske Tandlægetidsskrifter og
startede Bladet »Tandplejen« 1910, gennemførte
Stiftelsen af »Dansk Forening for
Børnetandpleje« 1910 og har siden været Medlem af dens
Bestyrelse, desuden Formand for Fédération
Dentaire Internationale
’s danske Afdeling siden
1909 og Vicepræsident i den internationale
Kommission for offentlig Mundhygiejne siden 1909.
Endvidere af offentlige Hverv: Medlem af
Injektionskommissionen 1906, Justitsministeriets
Konsulent i Tandlægesager 1907, fra 1909
Medlem af Sundhedsstyrelsen og Medlem af
Medicinalkommissionen. C. har udfoldet en
omfattende Virksomhed som Foredragsholder og
Demonstrator ved Tandlægemøder baade i
Ind- og Udland, og har til Genstand for sine Emner
ofte haft egne Metoder og selvstændige
Opfindelser, navnlig i klinisk-teknisk Retning. Af
Verdensbetydning for Tandlægekunsten er saaledes
hans Iagttagelser og Metoder vedrørende
»Bidproblemet«, idet han har givet den første
rationelle Vejledning til at finde Banerne for
Kæbeledbevægelserne under Tygningen.
E. H-p.

Christensen, Carl Christian, dansk
Geograf og Skolemand, f. i Sønderup ved Slagelse
25. Oktbr 1860, tog Skolelærereksamen fra
Skaarup Seminarium 1880, blev derefter Student 1883
og tog 1892 Skoleembedseksamen i Naturhistorie
og Geografi og med Klimatologi som
Specialstudium. Efter allerede i mange Aar at have
virket som Lærer ved københavnske Latinskoler,
blev C. 1896 ansat ved Roskilde Katedralskole.
Som Skolemand er C. bekendt for sine
geografiske Lærebøger og Landkort til Skolebrug.
Særlig maa nævnes hans »Større Geografi for
Latin- og Realskoler« (1900). Sammen med M. Vahl
har han skrevet »Danmarks Land og Folk«
(1903). Hans vigtigste litterære Arbejde er
imidlertid den af ham (først sammen med Holger
Lassen, derefter alene) udgivne geografiske
Monografi »Europa« (1895—1902) i 3 Bd, hvoraf
han selv har forfattet en betydelig Del.
H. P. S.

Christensen, Carl Frederik Albert,
dansk Botaniker, f. 16. Jan. 1872, Mag. scient.
1900. C. har med særlig Iver kastet sig over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0927.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free