Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christensen, Jens Christian, dansk Politiker, (1856- ) - Christensen, Mads, dansk Læge, (1805-1864) - Christensen, Mathilde, dansk Forfatterinde, (1851- ) - Christensen, Niels Christian, dansk Arkitekt, (1867- ) - Christensen, Odin Tidemand, dansk Kemiker, (1851-1914) - Christensen, Ove, dansk Pianist og Violinist, (1856-1909) - Christensen, Polycarpus Godfred Benjamin Wildenradt, dansk Landskabsmaler, (1845- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Næstformand i Nationalforeningen til
Tuberkulosens Bekæmpelse. 1906—09 var han Formand
for Foreningen »Dannevirke« (til Fremme af
Soldaternes Velvære og aandelige Udvikling
under deres milit. Tjeneste), og siden 1909 har han
udgivet Ugebladet »Tiden«, dels som sit eget
politiske Talerør, dels til Udbredelse af almen
Oplysning.
E. E.
Christensen, Mads, dansk Læge, f. 16. Aug.
1805 i Assens, d. 27. Apr. 1864 i Kbhvn. C.
begyndte at studere Farmaci, men fik snart,
paavirket af daværende Overlæge ved Almindeligt
Hospital Wendt, Interesse for Medicin og tog
1829 med. Eksamen. Allerede som Student var
han Kandidat paa Alm. Hospital, hvortil han
var knyttet omtr. hele Resten af sit Liv,
undtagen 1831—34, da han var Distriktslæge i
Kbhvn. 1834 blev han Reservemedikus ved
Hospitalet, 1838 ved Wendt’s Død Overmedikus, i
hvilken Stilling han forblev til Hospitalets
Omordning ved Aabningen af Kommunehospitalet
1863. Dr. med. blev han 1836. Som Overlæge ved
Alm. Hospital udfoldede han en stor
Virksomhed, idet han, der var en udmærket
Undersøger, med største Omhu fulgte sine Patienter,
forbedrede Journalføringen, der havde været
forsømt, og foretog meget omhyggelige
Sektioner. Paa de Studerende fik han ligeledes
stor Indflydelse, idet han paa en særdeles
elskværdig Maade forstod at holde dem til strengt
og omhyggeligt Arbejde, og desuden var han
1860—62 konstitueret Prof. i med. Klinik, efter
at Fenger havde forladt denne Stilling. Som
Forf. har han navnlig i »Hospitalsmeddelelser«,
der udgaves af Hospitalsoverlægerne, leveret en
Række større Afh., væsentligst Gengivelser af
hans egne Erfaringer.
G. N.
Christensen, Mathilde, dansk
Forfatterinde, f. i Kbhvn 10. Juni 1851, har under
Navnet F. C. van der Burgh udg. et Par
Rækker Skitser (1884 og 1886) og fl.
Fortællinger (»Et ubetydeligt Menneske« [1885], »De smaa
Tings Magt« [1885], »Dagtyve og Arbejdsdage«
[1889], »En Søn« [1890]), overvejende skildrende
Livet i de højere borgerlige Samfundskredse, i
hvilke Forfatterinden er født og opvokset.
V. V.
Christensen, Niels Christian, dansk
Arkitekt, f. 7. Febr 1867 ved Ringe paa Fyn.
Han gennemgik Kunstakademiet, hvor han vandt
den lille Guldmedaille 1902, arbejdede nogle Aar
under Prof. Hans Holm og Prof. Storck og
foretog Studierejser i Tyskland og Italien 1896 og
1903, i England og Frankrig 1900. C. har af
større Bygninger opført Kommuneskolen ved
Sundholm, Sundbyøster Skole og
Kommuneskolen ved Lyngbygade.
C. B-r.
Christensen, Odin Tidemand, dansk
Kemiker, f. i Ho ved Varde 4. Decbr 1851, d. i
Kbhvn 28. Febr 1914, blev Student fra Aalborg
Skole 1870, tog Magisterkonferens i Kemi 1877
og Doktorgraden 1886. 1874 blev C. Assistent
ved Universitetslaboratoriet og 1877 ved
polyteknisk Læreanstalts Laboratorium. Siden 1887
virkede han først som Lektor og fra 1895
som Prof. i Kemi ved Landbohøjskolen og siden
1890 tillige som Sekretær for Skolens Direktør
og Undervisningsraad, en Gerning, i hvilken han
øvede en betydelig Indflydelse ved den Varme
og Nidkærhed, hvormed han røgtede den, men
som derfor ogsaa tog en væsentlig Del af hans
Tid og Arbejdsevne. 1890 blev han Medlem af
det kgl. danske Videnskabernes Selskab og af
Bestyrelsen for Fond til Landmænds
Uddannelse. 1910 blev han Medlem af Bestyrelsen for
Frederiksberg Kammermusikforening.
Videnskabelige Arbejder: »Roseokrom og
Xanthokromforbindelser (Krom-Ammoniakforbindelser)«,
»Manganets Ilter og Dobbeltfluorider«, »Fluorets
Atomtal«, »Dobbeltcyanider af Mangan og Krom«,
»Rhodan-Krom-Ammoniakforbindelser«,
»Ammoniakkens Virkninger ved lave Temperaturer«,
»Undersøgelser over de paa Island udviklede
vulkanske Luftarter«, »Boroversure Salte«,
»Jernalun« m. m. (disse Arbejder er dels trykte i
Vidensk. Selsk.’s Oversigter ell. Skr, dels i
»Journal f. prakt. Chemie« og »Tidsskr. for
Fysik og Kemi«). C. var siden 1882
Medarbejder ved »Tidsskrift for Fysik og Kemi« og
siden 1888 ved »Jahresbericht über die
Fortschritte der Chemie u. s. w.« samt Medarbejder
ved 1. Udg. af nærværende Leksikon. Desuden
har han skrevet Lærebøger i uorganisk og
organisk Kemi og forsk. populære Afh. Han var
Medlem af Videnskabsselskabet i Kria.
R. K.
Christensen, Ove, dansk Pianist og
Violinist, f. 18. Aug. 1856 i Kbhvn, d. 5. Novbr 1909
smst., var Elev af Kgl. Musikkonservatorium,
hvor Edm. Neupert og Vald. Tofte var hans
Lærere. 1877—87 ansat som kejserlig
Kammermusiker ved den kejserlige Opera i Petrograd.
Derefter drog han tilbage til sin Fødeby, hvor
han virkede som højt anset Lærer i Klaverspil.
Han har udg. »Teknik«, en Række
Klaverstudier.
A. H.
Christensen, Polycarpus Godfred
Benjamin Wildenradt, dansk
Landskabsmaler, f. i Kbhvn 23. Juli 1845. Sin første
Vejledning i Kunsten fik han hos Maleren
Kiærschou; 1860—67 var han Elev af Akademiet, i
hvis Udstillinger han deltog fra sit 17. Aar.
1865 vandt han den Neuhausenske Præmie for
»Et fritstaaende Bøgetræ«; samme Pris
tilkendtes ham igen 1871, og 2 Aar senere vakte han
alm. Opmærksomhed ved forsk. Arbejder, bl.
hvilke især »Landevej med Piletræer i Nærheden
af Bækkeskov« udmærkede sig ved Kraft og
Finhed i Farver. Kort derpaa fik han et større
Rejsestipendium, med hvilket han opholdt sig
2 Aar i Schweiz, Italien og Frankrig. Fra denne
Rejse hjemsendte han betydelige Arbejder, og
paa den saavelsom under senere Ophold i
Udlandet modtog han stærk Paavirkning af
fremmed, navnlig fr. Malerkunst. Særlig udviklede
han, der i Forvejen var en fremragende
Kompositør og Tegner, sig som Kolorist; med stedse
voksende Sikkerhed arbejdede han sig frem til
at se og gengive sine Forbilleder som sluttede
Helheder, for hvis samlede Stemning Lyset og
de ved dette bestemte Lufttoner er det absolut
afgørende. Fra den minutiøse Redegørelse for
Enkelthederne er han bestandig kommet
længere bort, men former dog stedse med megen
Fasthed og Klarhed i store Træk. Sine Emner
søger han mest i Fædrelandet og da særlig paa
Steder, hvor der er vid Udsigt over Enge og
Heder, Bakkeaase, Fjorde og Søer, saaledes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
