- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
889

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian (Christiern) II, Konge af Danmark og Norge 1513-23, (1481-1559)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Juli 1524 opholdt Kongen sig derpaa i
Tyskland for at udruste et Tog til det belejrede
Kbhvn’s Undsætning; en Troppestyrke blev
ogsaa samlet, men løb fra hinanden p. Gr. a.
Pengemangel. En Tid lang opholdt Kongen sig i
Wittenberg, hvor han i sin nedtrykte Stemning
lod Luther kalde til sig. Dennes Prædiken
gjorde et dybt Indtryk paa Kongen, der hidtil i
Reformationen næppe havde set andet end et
politisk Middel til sin Fordel; fra nu af synes
han i sit Hjerte at være luthersk. Han omgikkes
meget med Mænd som Luther, Maleren Lucas
Cranach o. a. Han lod sine Ledsagere, Hans
Mikkelsen og Christiern Vinter, oversætte det
ny Testamente paa Dansk og lod mange
Eksemplarer heraf sende til Danmark. Senere (1529)
udkom Christiern Pedersen’s Oversættelse; selv
syslede Kongen med en Oversættelse af det gl.
Testamente, vel nærmest efter Luther’s
Oversættelse. Men baade Kongens og Dronningens
Tilnærmelse til Luther gjorde kun Forholdet til
den kejserlige Familie køligere. Efter
Tilbagekomsten til Nederlandene anvistes der dem
Ophold i Staden Lier i Brabrant, hvor deres
Opholdssted under Navnet »het hof van
Denemarken« endnu er til. Der tilstodes dem 500 Gylden
maanedlig; men herfor skulde 60 Personer
underholdes, og alle Udgifter til Rejser,
Hvervninger o. s. v. besørges. Gælden og Nøden blev
stedse større; alle Klenodier, selv Børnenes
Legetøj, pantsattes. Under disse Forhold
hjemsøgtes Kongen ofte af den dybeste Melankoli,
der desuden var en Arv fra Faderen. Da hans
unge, opofrende Dronning derpaa døde (19. Jan.
1526), og hans tre smaa Børn (Hans [1518—32];
Dorothea, f. 1520, 1534 gift med Kurfyrst
Frederik af Pfalz; Christine, f. 1521, gift 1) med
Frants II Sforza af Milano, 2) 1541 med Frants
af Lothringen) nu blev tagne fra ham for ikke
at blive luthersk opdragne, rejste Kongen
mismodig til Tyskland for om mulig at bringe et
Tog til Danmark i Stand, hvortil Udsigterne nu
syntes lysere efter Madrid-Freden 1526, men
som atter mislykkedes af Pengemangel og p. Gr.
a. den kort efter atter udbrudte Krig mellem
Kejseren og Frants I. I de flg. Aar opholdt
Kongen sig dels i Tyskland, dels i Nederlandene
under uafbrudt, men frugtesløs Virksomhed for
at naa sit Maal.

Først efter Cambrai-Freden 1529 blev
Udsigterne lysere. I Danmark ventedes Kongens
Tilbagekomst med Længsel af de lavere Stænder,
ikke blot paa Øerne, men ogsaa i Jylland, hvor
man hurtig havde faaet nok af det
Adelsregimente, der var fulgt efter. Den bekendte
Fuglevise om Ørnen, der for om paa vilden Hede,
medens Høgene sad i Egetop, giver et smukt
Udtryk for Stemningen. At Frederik I, ligesom
Gustaf Vasa i Sverige, sluttede sig til
Lutheranismen, vandt ikke synderlig Stemningen for
ham i Borgerstanden, hvor dog ellers Luther’s
Lære havde fundet mest Indgang, og i Norge
henledte dette Forhold atter Opmærksomheden
paa C., navnlig hos Biskopperne. Da optraadte
C. atter som Katolik; han satte sig i
Forbindelse med de norske Biskopper, og for at sikre
sig Kejserens Hjælp forpligtede han sig (8. Febr
1530) til at holde alle sine Riger til den kat. Tro
under kejserligt Tilsyn. Ved Sammenkomster
med Kejseren i Innsbruck og Augsburg fik han
Løfte om Udbetaling af en Pengesum, men
havde først i en pavelig Legats Nærværelse maattet
afsværge sine Vildfarelser og modtage Kirkens
Absolution. Atter havde Udsigten til Kronen
ledet ham bort fra hans Overbevisning.
Dobbeltheden i hans Væsen træder i den flg. Tid stedse
tydeligere frem; vel lykkedes det ham med stor
Energi endelig at faa samlet en Hær paa c.
10000 Mand, hvormed han 24. Oktbr 1531
afsejlede fra Medemblik i Holland; men Uheldet
fulgte ham stadig; Storme splittede en Del
af Flaaden, og kun med c. 4—5000 Mand
landede han 5. Novbr ved Hestnæs Udhavn i det
sydlige Norge. Vel hyldedes han og hans Søn
i en Del af Norge, men Akershus Fæstning
kunde han ikke indtage. Hans Vankelmod var
desuden tiltaget med Aarene; han benyttede
atter Underhandlinger, hvor han skulde have
handlet; hans Stilling som Katolicismens
Forsvarer var desuden en Umulighed; samtidig med
denne Rolle tog han en af sine ivrigste
lutherske Tjenere, Peder Kempe, til Kansler, og denne
udstedte i Kongens Navn de svulstigste
Skrivelser i luthersk Aand! Til sidst maatte Kongen 1.
Juli 1532 med Biskop Knud Gyldenstjerne, der
var sendt til Norge med en stor
dansk-hanseatisk Flaade, indgaa en Overenskomst i Oslo,
ifølge hvilken han under Lejde førtes til Kbhvn
for nærmere at underhandle med sin Farbroder.
Under forsk. Paaskud brød man Lejdet, idet
man tillige beskyldte Knud Gyldenstjerne for at
have overtraadt sin Fuldmagt, og besluttede at
sætte C. i Forvaring paa Sønderborg Slot, dog
under Skin af, at det kun skulde være en
Opsættelse, indtil han i Flensborg kunde faa en
Sammenkomst med Farbroderen; men forinden
havde denne hemmelig forpligtet sig over for
sine danske og holstenske Raader til aldrig at
frigive C., der ikke skulde betragtes som hans,
men som Danmarks og Fyrstendømmernes
Fange; 4 danske og 4 holstenske Raader skulde
have Tilsyn hermed; Slottet skulde ogsaa holdes
til deres Haand; uden deres Indvilligelse maatte
intet foretages.

9. Aug. 1532 ankom C. til Sønderborg; af hans
Ledsagere fik kun en Dværg (Hofnar?), der
længe havde været i hans Tjeneste, og et Par
Kokke Lov til at følge med paa Slottet; endog det
gyldne Vlies’ Ordenskæde rev man af Kongens
Hals. Selv ventede han stadig paa en
Sammenkomst med Farbroderen; den kom aldrig. Han
anbragtes i »det blaa Taarn«; hans »Gemak«
her var en lys og rummelig Hvælving med
Udsigt over Byen og Sundet; maaske havde han i
Beg. ogsaa fl. Værelser i Taarnet til Disposition.
4 Adelsmænd var satte til at »varte paa Kong
C.«; kun med dem maatte han tale; han kunde
ogsaa om Dagen gaa temmelig frit omkr. paa
Slottet og Blokhuset, og bevarede
Lensregnskaber viser, at han desuden under hele sit
Ophold paa Sønderborg Slot blev rigelig forsynet
med Mad, Drikke og Klæder; man foregav
ogsaa stedse, at han nød »en fyrstelig
Underholdning«; men videre gik denne næppe. Da han
imidlertid gennem Dværgen, der som syg blev
ført ud af Taarnet, havde forstaaet at sætte sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0937.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free