- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
890

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian (Christiern) II, Konge af Danmark og Norge 1513-23, (1481-1559) - Christian III, Konge af Danmark og Norge (1536-59),(1503-1559)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Forbindelse med Omverdenen, skærpedes
Fængslet stærkt, og han blev nu (i Beg. af 1533
ell. maaske ved Grevefejdens Udbrud)
indespærret (»indmuret«) i sit »Gemak«, ligesom der
ogsaa var givet Ordre til at nedstøde ham, hvis
Slottet skulde blive taget. En gl Soldat var nu
hans eneste Selskab; Stengulvet viste Mærker af
den tunge, ensomme Vandring rundt om
Bordet. Denne Indespærring synes at have fundet
Sted indtil 1540, da Christian III, der personlig
ønskede at formilde hans Skæbne, men som jo
var bundet af de 8 Raader, bød, at han om
Dagen maatte komme uden for Taarnet til bedre
Værelser; og nu fik han atter 4 Adelsmænd til
Opvartning. Ifølge Freden i Speier (1544) skulde
han have større Frihed, navnlig til at jage og
fiske; men da Svigersønnerne ikke vilde opgive
Døtrenes formentlige »Arverettigheder«,
hindredes Løftets Opfyldelse. Senere fik Fangen dog
nogle større Friheder, holdt Gilder i
Sønderborg, men vilde nødig igen om Natten ind i
Taarnet, pirrelig som han nu var; Sorgerne
slukkede han ofte i Vinen; til andre Tider stod
han hensunket i den dybeste Melankoli, især
fordi Døtrenes Paastaaelighed hindrede ethvert
Forlig. I Beg. af 1549 førtes han dog paa
standsmæssig Maade til Kalundborg. Man har tidligere
troet, at en Kontrakt af 1546, aftalt personlig
mellem Kongerne, ifølge hvilken han skulde
have Indtægterne af Kalundborg og Samsø paa
Livstid og frit kunne færdes i Lenet, samt have
Ret til selv at foreslaa en Lensmand, var lagt til
Grund for hans Ophold paa Kalundborg; men
denne Kontrakt traadte aldrig i Kraft, da
Kejserens og Døtrenes Ratifikation aldrig kom. C. var
ogsaa paa Kalundborg fuldstændig Fange; han
havde, som forhen, Adelsmænd til at opvarte
sig og passe paa sig og maaske nogle fl. Tjenere
end tidligere, ogsaa en »Prædikanter« samt en
Sum til Uddeling af Almisser; 1550 fik han
Tilladelse til undertiden at ride, spadsere og
komme i Kirke, men først 1554 til lejlighedsvis at
drage paa Jagt, dog under nøje Tilsyn, og
straks, da Efterretningen om Christian III’s Død
(1. Jan. 1559) kom til Kalundborg, forbød
Lensmanden ham at gaa ud; dette Forbud
godkendtes af Regeringen 15. Jan. Intet Under, at den
gl. Konge under disse Forhold skal have udgydt
Taarer ved Efterretningen om Christian III’s
Død, og hvilken Frygt for en gl skrøbelig
Skygge paa 77 1/2 Aar! — 10 Dage efter døde
han og bisattes derpaa under kgl.
Æresbevisninger efter Ønske hos sine Forældre i Odense
Graabrødrekirke, hvorfra Liget 1805 førtes til
Skt Knuds Kirke. (Litt.: Allen, »De tre nord.
Rigers Hist. 1497—1536« [I—V];
Paludan-Müller, »De første Konger af den
oldenborgske Slægt«; Allen, De rebus Chr. IIdi exulis
[1844]; Sick, »Bidrag til Chr. II’s Hist. under
Landflygtigheden« [1860]; Heise, »Chr. II i
Norge og hans Fængsling« [1877]; Behrmann,
»Chr. II’s Fængsels- og Befrielses-Hist.« [1812];
»Dansk Mag.« 5. Rk. I [A. D. Jørgensen,
»Chr. II paa Sønderborg Slot«]; Danske
Kancelliregistranter 1550—59 [Kalundborg]).
A. H-e.

Christian III, Konge af Danmark og Norge
(1536—59), Søn af Frederik I og dennes første
Hustru, Anna af Brandenburg, f. paa Gottorp 12.
Aug. 1503, d. paa Koldinghus 1. Jan. 1559. Størst
Indflydelse paa hans Udvikling fik Mester
Wolfgang v. Utenhofen, der selv havde studeret i
Wittenberg, hvorpaa han 1518 blev den unge
Hertugs Lærer
og kort efter
som Kansler en
af Hertug
Frederiks og
senere Hertug
Christians
vigtigste
Raadgivere, samt
Johan Rantzau,
der kort efter
blev hans
Hofmester. I Følge
med sidstn.
overværede
Hertug C. 1521
Rigsdagen i
Worms, hvor
Luther’s
Optræden gjorde
et dybt
Indtryk paa ham. Efter at Faderen Marts 1523 var
blevet hyldet af Jyderne, blev Hertug C. med
Johan Rantzau som Raadgiver sat i Spidsen for
den Hær, der sendtes mod Kbhvn, og har som
øverste Høvedsmand beseglet Overenskomsten
om Stadens Overgivelse 3. Jan. 1524. Der
udviklede sig imidlertid snart et spændt Forhold
mellem den luthersksindede unge Hertug og det
katolsksindede Rigsraad i Danmark. Da han
efter sit Giftermaal med den 15aarige Dorothea,
Datter af Hertug Magnus af Sachsen-Lauenburg
(Efteraaret 1525), var blevet aflagt med Tørning
og Haderslev Len, begyndte han straks her at
indføre Reformationen, endogsaa i de Distrikter
i Nordslesvig, som hørte under Ribe Bispestol,
uden at bryde sig om Biskoppens Indsigelser;
1526 styrede han desuden i nogen Tid med Iver
og Dygtighed under Faderens Fraværelse i
Danmark Hertugdømmerne Slesvig og Holsten som
Statholder, og 1529 sendtes han til Norge for at
bringe nogen Orden i dette Riges temmelig
opløste Forhold; Faderens forsigtige Politik
hindrede ham dog i, meget mod hans eget Ønske,
at gribe ind med større Kraft; men ogsaa under
dette Ophold havde han fundet Lejlighed til
paa en temmelig hensynsløs Maade at vise sin
lutherske Iver. Under disse Omstændigheder
bedredes hans Forhold til det danske Rigsraad
ikke; selv skal han ligefrem have ytret Ulyst til
at blive Konge af Danmark. Rigsraadets
katolsksindede Flertal udvirkede, at hans unge
Halvbroder Hans 1529 fik Ophold i Danmark med
Udsigt til at blive Faderens Efterfølger, uden at
Sagen dog var bragt i Orden ved dennes Død
(10. Apr. 1533). — Ledet af sine kraftige
holstenske Raadgivere overtog Hertug C. straks
Regeringen i Hertugdømmerne i sit eget og sine
umyndige Halvbrødres Navn og modtog 8. Juni
i Kiel Arvehyldning for sig og Brødrene.
Samtidig sikrede han den ny Læres Udbredelse i
Hertugdømmerne. »Hellere vil jeg gaa til Fods
herfra og lade alt blive liggende, end finde mig
i deres (ɔ: Katolikkernes) ukristelige Levned«,

illustration placeholder
Christian III.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0938.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free