- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
891

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian III, Konge af Danmark og Norge (1536-59),(1503-1559)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde han kort efter Faderens Død skrevet til
Landgrev Filip af Hessen.

Hertug C. havde saaledes tidlig taget et fast
Stade i religiøs Henseende og tabte aldrig
Maalet af Sigte. Da det danske Rigsraad af Frygt
for Hertugens lutherske Sindelag havde faaet
det fælles dansk-norske Kongevalg udsat et
Aar, for imidlertid ved Nordmændenes Hjælp
at kunne sikre Hertug Hans Kronen, tilbød
baade det lutherske Adelsparti med
Rigshofmesteren Mogens Gjø i Spidsen og det lutherske
Folkeparti under Ledelse af Borgemestrene
Jørgen Kock, Ambrosius Bogbinder og
Lübeckeren Jürgen Wullenwever ham Tronen, naar han
vilde vise sig i Landet med væbnet Styrke; men
han forlangte først et lovformeligt Valg af
Rigsraadet. Først da Wullenwever og Grev
Christoffer havde rejst den fangne Christian II’s Sag,
og Adelen i Jylland og Fyn ved Møderne i Ry
og Hjallese (Juli 1534) havde kaaret ham til
Konge, modtog han Tilbudet. — 18. Aug.
hyldedes han derpaa i Horsens af Indbyggerne i den
Del af Jylland, som ikke havde sluttet sig til
Skipper Clement. I et samtidigt Forsikringsbrev
lovede han at udstede en Haandfæstning, naar
Riget kom til Ro; da skulde der ogsaa i
Forening med Rigsraad og Adel gøres »en god
kristelig Skikkelse i alle Maader«, —
Virkeligheden en Dødsdom over det kat. Hierarki. Efter
Clement-Fejdens Undertrykkelse hyldedes han
derpaa 8. Marts 1535 paa Viborg Ting af hele
Jylland. Personlig optraadte han paa de
Retterting, han paa denne Tid holdt i Jylland,
dæmpende og mildnende og har næppe haft
personlig Del i den haarde Medfart, Johan Rantzau
og Adelen efter Clement’s Fængsling lod
overgaa Bønderne.

Den forsigtige Tilbageholdenhed, C. tidligere
havde vist, faldt ingenlunde i hans holstenske
Raaders Smag; man raabte paa Reformer, og at
det var nødvendigt at knække de danske
»Stor-Hanser«, der under Grevefejden atter havde vist
sig upaalidelige. Det var formodentlig under
denne Indflydelse, at Kongen efter Kbhvn’s
Overgivelse (29. Juli 1536) i et hemmeligt
Aftenmøde med sine holstenske Raader og tyske
Landsknægtoberster besluttede, at de kat.
Biskopper skulde fængsles, hvilket iværksattes
tidlig næste Morgen (12. Aug., Kongens
Fødselsdag). Man havde ogsaa tænkt paa at fængsle de
verdslige Medlemmer af Rigsraadet; men dette
blev til Held for den fremtidige Udvikling
afværget, idet der saaledes bevaredes et
betydningsfuldt nationalt Element i Styrelsen som
Modvægt mod en alt for stor holstensk-tysk
Indflydelse. Man indskrænkede sig da til at aftvinge
de verdslige Rigsraader en Forpligtelse til at
finde sig i Biskoppernes Fængsling og
Reformationens Indførelse. Da alle Hindringer saaledes
var ryddede af Vejen, gennemførtes paa
Rigsdagen i Kbhvn 30. Oktbr 1536 en »Rigens
Konstitution«, hvorved Bispemagten afskaffedes, og
alt Bispegods og alle Bispetiender samt
Klostergodset inddroges, medens Kirken for øvrigt i alt
væsentligt beholdt sit Gods. Samme Dag
udstedtes Kongens Haandfæstning, af hvilken de
for Kongemagten mest stødende Bestemmelser
fra tidligere Haandfæstninger udelodes, og
Kongen fik straks sin Søn erkendt som sin
Efterfølger. — Da Norge, hvor C. var anerkendt af
det søndenfjeldske Raad, men hvor
Ærkebiskoppen af Trondhjem endnu gjorde Modstand
med væbnet Magt, var blevet bragt til Ro, idet
Ærkebiskoppen Apr. 1537 forlod Landet, blev
Kongen derpaa paa sin 34-Aars Fødselsdag 12.
Aug. 1537 kronet af Bugenhagen i Vor Frue
Kirke i Kbhvn.

Den betydelige Magt, der 1536 var blevet lagt
i Kongens Haand, brugte han i det hele taget
med Maadehold. De første Aar af hans Regering
var Spændingen mellem Dansk og Tysk endnu
temmelig stærk; fra Christian II’s Slægtninge
truede desuden endnu Farer, indtil der 1544
sluttedes Fred i Speier med Kejser Karl V.
S. A. ordnedes derpaa Hertugdømmernes
Forhold endelig, idet Kongen delte Landene med
sine nu myndige Halvbrødre, Hans og Adolf,
paa hvis Vegne han siden 1533 havde ført hele
Regeringen. Dette medførte et Brud med Johan
Rantzau, der som det slesvig-holstenske
Ridderskabs Fører i Delingerne saa en Slappelse af
Baandet mellem de to Hertugdømmer og
derfor ønskede en Fællesregering af alle Brødre i
Forening uden særlige Delinger. Efterhaanden
havde Kongen desuden frigjort sig for de Baand,
hans holstenske Raader tidligere havde lagt paa
ham, og atter udsonet sig med de danske
Stormænd, som tidligere havde sluttet sig til Grev
Christoffer, ligesom ogsaa Biskopperne
efterhaanden havde faaet deres Frihed mod at
udstede Forpligtelser om ikke at lægge den ny
Ordning Hindringer i Vejen. I Danmark
gennemførtes derpaa med Ro og Sindighed de store
Reformer, som de ny Forhold krævede. Kirkens
Stilling ordnedes ved Kirkeordinansen af 14.
Juni 1539; vigtige Love gennemførtes,
Lensvæsenet ordnedes paa en for Kongemagten langt
gunstigere Maade end tidligere. Selv i
Besiddelse af kirkelig og videnskabelig Sans støttede
Kongen enhver Stræben i denne Retning;
Universitetet genoprettedes; med Luther og
Melanchton stod han stadig i Forbindelse. Selv
viste han sig under hele sin Regering som et
Eksempel paa Gudsfrygt og Fromhed, hvilket
atter virkede gavnlig paa hele hans Hof,
hvorfra der udgik en religiøs og alvorlig Tone, der
spores hos den bedre Del af Adelen i den flg.
Tid. Den hensynsløse Fremfærd, hans Ungdom
af og til bar Præg af, havde han aflagt i
Aarenes Løb; ved sin rolige og sindige
Gennemførelse af de store Reformer har han derfor i
Danmark indlagt sig saa store Fortjenester, at han
bør regnes for en af de betydeligere Konger af
den oldenborgske Stamme. — I Norge derimod
er han blevet strengere bedømt. I den danske
Haandfæstning var indført, at Norge, hvis det
atter kom i Forbindelse med Danmark, skulde
betragtes som en Prov. af dette Land ligesom
Jylland ell. Sjælland. I hele sin Strenghed blev
denne Bestemmelse, der desuden stred mod
Kongeslægtens Arvefordringer, vel ikke
gennemført; thi Kongen vedblev i sin Titel at nævne
Landet som et særegent Kongerige, men
Reformationen blev indført ved Kongebud, og da den
kat. Bispemagt afskaffedes, ophørte tillige et
særegent norsk Rigsraad. Landet sank derved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0939.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free