Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian VII, Konge af Danmark og Norge (1766-1808), (1749-1808) - Christian VIII, Konge af Danmark (1839-48), (1786-1848)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
een Gang river sig ud af den sædvanlige
Sløvhed, tager sig sammen og forbavser
Omverdenen ved sine fornuftige Svar, der tilmed ofte
var prægede af en mærkelig Aandfuldhed eller
et sarkastisk Lune.
Over for de mange forskelligartede
Begivenheder, der hændte i Landet i de næsten 40 Aar,
hvori han endnu af Navn var Konge, stod han
altsaa ganske sløv. For det Regimente,
Struensee, der traadte til umiddelbart efter Rejsen,
indførte, bøjede han sig ganske villieløst; den
Mangel paa Ærbødighed og undertiden
ligefremme Haan og Tilsidesættelse, Struensee og
Enevold Brandt viste ham, fandt han sig let i,
selv om han ved en enkelt Lejlighed blev
bragt i Raseri over for Brandt; endelig var han
ganske ligegyldig over for det intime Forhold
mellem Struensee og Karoline Mathilde, højst
spottede han i sine lysere Øjeblikke kynisk over
det. Aldeles mekanisk satte han 17. Jan. 1772 sin
Underskrift under Fængselsordren mod
Dronningen, Struensee og deres Tilhængere og
underskrev ligeledes senere Dødsdommen over
Struensee og Brandt, for den førstes Vedk. dog,
saa vidt man kan skønne, først efter nogen
Nølen. I øvrigt forandrede hans mentale Tilstand
sig ikke synderligt i Aarenes Løb; de pludselige
Udbrud af Voldsomhed blev vel Aar for Aar
sjældnere, men samtidig ogsaa de lysere
Øjeblikke, den nervøse Angstfølelse blev stærkere,
og Sløvheden antog maaske derved en
uhyggeligere Karakter. Da det eng. Angreb paa
Danmark 1807 begyndte, førte Kronprins Frederik
den sindssyge Konge til Kolding, og kort Tid
efter til Rendsborg, hvor han døde.
Medlidenheden med den ulykkelige Konge
holdt sig nogenlunde i det Slægtled, der havde
Begivenhederne fra Struensee-Tiden i frisk
Minde; senere tabte den sig, og Dommene over ham
blev alt for haarde og ensidige, medens de
mange »formildende Omstændigheder«, der dog
kaster et forstaaende og forsonende Lys over
dette ulykkelige Menneskeliv, ikke toges i
Betragtning. (Litt.: Struensée et la cour de
Copenhague 1760—72. Mémoires de Reverdil
[Paris 1858]; Molbech, »Til C. VII’s
Historie« [i Nyt hist. Tidsskr. IV]; Chr.
Blangstrup, »C. VII og Caroline Mathilde« [Kbhvn
1890; 3. Udg. 1894]; Edv. Holm,
»Danmark-Norges Historie under C. VII« [Kbhvn 1902]; V.
Christiansen, »C. VII’s Sindssygdom«
[Kbhvn 1906]).
Chr. Bl.
Christian VIII, Konge af Danmark
(1839—48), ældste Søn af Arveprins Frederik og Sofie
Frederikke af Mecklenburg-Schwerin, f. paa
Christiansborg Slot 18. Septbr. 1786, d. paa
Amalienborg 20. Jan. 1848. Ledelsen af C.’s
Undervisning overdroges den klassisk dannede
Filolog, Prol. N. I. Schow, og bl. hans Lærere
maa, foruden Zoologen H. S. Holten,
Matematikeren K. F. Degen og Juristen Christian
Colbjørnsen fremhæves. Den unge Prins, der havde
arvet Moderens Begavelse, udmærkede sig ved
hurtig Fatteevne, Lethed ved at udtrykke sig
og Sans for Videnskab og Kunst. Han voksede
desuden op i en Kreds, der udøvede en
dannende Indflydelse paa ham; thi i hans Faders
Hjem, paa Amalienborg og Sorgenfri, samledes
mange af de daværende Notabiliteter i Aandens
Verden. Efter Faderens Død 1805 udnævntes
han til Chef for dennes Regiment, med hvilket
han i de to følgende Aar laa ved den holstenske
Grænse; men
han følte ingen
Interesse for
Militærvæsenet,
og naar han
gav det
Udseende af det
modsatte, var
det nærmest
for at tækkes
Kronprinsregenten. Under
Frederik
VI’s Fraværelse
i Holsten førte
C.
Overkommandoen for
den paa
Sjælland samlede
Troppestyrke.
I sin milit. Stilling fortsatte han imidlertid sin
Syssel med Naturvidenskaber og Kunstværker,
korresponderede med fremmede Videnskabsmænd,
og hans Udnævnelse til Formand for
Kunstakademiet og for det norske Videnskabernes
Selskab var i Virkeligheden Udmærkelser, der
stemte med hans Tilbøjeligheder. I
Kjøbenhavns fornemme og rige Kredse var Prinsen
en feteret Gæst, og han glimrede her ved sin
smukke Personlighed, sine slebne Former og
sit Konversationstalent. Hans Beundrere talte
om hans »Apollohoved«, og i oehlenschlägersk
Stil erklæredes han skøn som Baldur og
veltalende som Brage. Kong Frederik VI’s
Opmærksomhed for hans aandelige Kvaliteter
tildrog ham sig ganske særlig ved en blomstrende
Tale, han holdt i Decbr 1811 ved en Fest paa
Gjethuset i Anledning af dem kongelige Resol.
om Oprettelsen af et norsk Univ.
Hidtil havde C. kun deltaget i militære
Paradeøvelser og i det fine kbhvn’ske Selskabsliv
med dettes materielle og intellektuelle
Adspredelser; men Foraaret 1813 kaldtes han til en
politisk Virksomhed, under hvilken han senere
skulde blive Centralpersonligheden i store
Begivenheder og henlede Europas Opmærksomhed
paa sig. Danmarks ulykkelige Krig med
England, der medførte saa store Lidelser for Norge,
havde haft Dannelsen af et antidansk Parti til
Følge, hvilket vilde ophæve Forbindelsen med
Danmark. Kongen besluttede nu at benytte C.
som et personligt Bindeled mellem
Tvillingrigerne og udnævnte ham 10. Maj 1813 til
Norges Statholder. Hemmelig begav Prinsen sig
for at undgaa de engelske Krigsskibes
Efterstræbelser om Bord i en Fiskerbaad fra
Frederikshavn til Hvaløerne, hvor han 21. Maj
betraadte norsk Grund, og holdt Dagen efter sit
Indtog i Kria. Ved sin smukke Personlighed,
ved sin Intelligens og Veltalenhed vandt
Prinsen snart Nordmændenes Hengivenhed og var
under sin første Inspektionsrejse som Statholder
Genstand for uskrømtet Hyldest fra
Befolkningens Side.
 |
| Christian VIII. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
