- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
903

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian VIII, Konge af Danmark (1839-48), (1786-1848) - Christian VIII's Stil betegner i Danmark Empirens senere Kunsthaandværk og Møbler - Christian IX, Konge af Danmark (1863-1906), (1818-1906)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nikolaj. Grev Nesselrode og Fyrst Metternich.
Denne Forhandling stod i Forbindelse med
Frederik VI’s Plan om at faa Kongelovens
Arvefølge udstrakt til Holsten. Det flg. Aar, 3.
Decbr 1839, døde Frederik VI, og Prinsen
besteg Danmarks Trone som Kong Christian VIII.

Under C.’s Regering voksede den
konstitutionelle og den nationale Bevægelse, der var
begyndt under Frederik VI, sig begge stærke.
Hvorledes stillede nu C. sig personlig til disse
Bevægelser? Det liberale Parti, der fejlagtig
troede, at han i sin Tid havde haft Andel i
Norges demokratiske Grl., ventede, at C.’s
Tronbestigelse skulde hidføre en konstitutionel Æra
i Danmark. Ved sine Svar paa Adresserne Viste
C. sig som en dygtig Taler, idet han i velvalgte
Udtryk og med stor Virtuositet varierede den
Grundtanke, at man maatte blive staaende ved
Provinsialstænderne og kun tænke paa
Forbedringer i Forvaltningen. C.’s Holdning vakte
stærk Misfornøjelse hos de Liberale, hvad der
kom til Udtryk ved hans Salvings- og
Kroningsfest 28. Juni 1840, den sidste Akt af den Art i
Danmark. Indtil sin Regerings Slutn. opretholdt
C. sin Enevælde i dens fulde Omfang. Den
nationale Bevægelse ytrede sig dels som
Schleswigholsteinisme, dels som Skandinavisme. Over for
hin indtog C. en vaklende Holdning. Han
opfyldte sin Svogers, den slesvig-holstenske Fører
Prins Frederik al Augustenborgs Ønske om at
blive Statholder i Hertugdømmerne. C. var i
det Tilfælde hildet i den Forestilling, at
Taknemmelighed og Familiebaand skulde bringe
Svogeren til at skifte politisk Holdning.
Personlig var vel C. ved sin Aandsdannelse og sin
Sprogfærdighed skikket til at være Monark i
en Stat som den danske, med to Nationaliteter.
Men det danske Element i hans Personlighed
var dog overvejende, hvad der ogsaa i de to
sidste Aar af hans Regering prægede sig i hans
Optræden over for Slesvig. C. var en erklæret
Modstander af Skandinavismen, hvad der
væsentlig skyldtes den Indflydelse, Kabinettet i
Petrograd udøvede paa ham. Men stillede C.
sig end afvisende over for den skandinaviske
Tanke, saa traadte han dog i et venskabeligt
Forhold til den sv.-norske Kongefamilie.
Vidnesbyrdet herom var Kong Oskar I’s og hans
Dronnings Besøg hos det danske Kongepar 1846.
Hoffet i Berlin lagde vel ikke Skjul paa sin
Sympati for Schleswigholsteinismen, men C.
søgte alligevel at staa personlig paa en god
Fod med det. Han havde 1843 en Sammenkomst
paa Rügen med Kong Frederik Vilhelm IV.

Til C.’s Navn knytter der sig en lang Række
Reformer paa det administrative og finansielle,
paa det sociale og kommunale Livs Omraade,
hvilke vi her ikke kan gaa nærmere ind paa.
Statsindtægten steg aarlig, Næringsvejene
blomstrede, og Statsgælden aftog. Medens C.’s
Regering saaledes havde lyse materielle Sider, stod
ogsaa Kunst og Videnskab, ja Aandslivet i det
hele, i fuldt Flor, og paa dette Felt udgik der
fra Kongen personlig Tilskyndelse. Hans
levende Interesse for Videnskab og Kunst holdt
sig usvækket gennem Aarene, han samlede ofte
disses Dyrkere om sig, og i disse Selskaber
herskede der en fri og gemytlig Tone. Han var ved
slige Lejligheder, siger en af Deltagerne (H. L.
Martensen), altid i civil Dragt med en enkelt
Stjerne paa Brystet og gjorde det bedste
Indtryk, naar han traadte ind i de Indbudtes Kreds.
Havde man ikke vidst, at han var Kongen, vilde
man snart af Konversationen have faaet den
Opfattelse, at han var en i Sandhed fornem
Mand af den højeste Dannelse. Med sine ideelle
Interesser forbandt han stor Arbejdskraft,
hvilken ogsaa lagde sig for Dagen i en detailleret
Gennemarbejdelse af rent praktiske Sager. Det
kan vel ikke nægtes, at C. var hengiven til
sanselige Nydelser af forsk. Art; men alt i alt
var han efter de kompetenteste Vidnesbyrd en
ideelt anlagt Individualitet. De politiske
Resultater af C.’s Regering var i Modsætning til
de materielle uheldige, og med Sorg var han
i Slutn. af sin Levetid Vidne til, hvorledes den
danske Stat befandt sig i en Tilstand af indre
Splid og Gæring, hvorledes Kongerigets og
Hertugdømmernes Stænderforsamlinger stod
fjendtlig over for hinandens, medens Regeringen selv
var Genstand for det liberale Partis Angreb.
5. Jan. 1848 havde C. under et Besøg om Bord
i Korvetten »Valkyrien« paadraget sig en
Forkølelse, der gik over til en stærk Feber. En
Aareladning paa Armen førte til en rosenagtig
Betændelse, der endte med en Blodforgiftning,
for hvilken Kongen bukkede under. Paa
Sygelejet havde Forfatningsspørgsmaalet og den
slesvigholstenske Bevægelse sysselsat Kongens
Tanker. M. H. t. det første erklærede han, at hvis
hans Liv endnu kun maatte vare en kort Tid,
vilde han kunne tage Folkets Taknemmelighed
med sig i Graven. Angaaende Situationen i
Hertugdømmerne ytrede han med sin
forestaaende Død for Øje, at det nu vilde »briste
derovre«. — C. var blevet skilt fra sin første
Gemalinde, Prinsesse Charlotte Frederikke 1810.
Hans anden Gemalinde, Dronning Karoline
Amalie overlevede ham i 33 Aar. (Litt.: C. F.
Wegener
, »Mindeblad om Kong Chr. VIII«
[Kbhvn 1848]; Alex. Thorsøe, »Den danske
Stats Historie 1814—1848« [Kbhvn 1879]; »Kong
Chr. VIIIs Dagbog fra Regenttiden i Norge«,
udg. af A. Ahnfelt [1883]; Yngvar Nielsen,
»Bidrag til Norges Historie i 1814« [2 Bd, Kria
1882—86]; Samme, »Kielerfreden« [Kria 1886];
A. D. Jørgensen, »Kong Chr. VIII og den
danske Sag i Nordslesvig« [Sønderjydske
Aarbøger 1894]).
A. Th.

Christian VIII’s Stil betegner i Danmark,
omtr. som Biedermeyerstil i Tyskland, Empirens
senere Kunsthaandværk og Møbler. Navnet er
ikke gængs i arkitektonisk Fagsprog og tilhører
nærmest Antikvitetssamlernes Kredse. I
Virkeligheden er Christian VIII’s Tid endnu mindre
end Christian IV’s nogen sluttet Stilperiode,
mange Møbler i »Christian VIII’s Stil« tilhører
utvivlsomt Frederik VI’s senere Aar, og ved
Siden af Empirens Epigoner forsøgte man sig
i 1840’erne baade med Gotik og Rokoko.
C. A. J.

Christian IX, Konge af Danmark, fjerde Søn
af Hertug Vilhelm af
Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, f. paa Gottorp Slot 8. Apr. 1818, d.
paa Amalienborg 29. Jan. 1906. Hans Faders
Stamtræ rækker tilbage til Frederik II’s Broder,
Hans den Yngre; hans Moder, Prinsesse Louise

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0951.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free